Boligberegning, fejl. Kaution, opsigelse af engagement.
| Sagsnummer: | 485 /1991 |
| Dato: | 25-06-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Boligberegning
|
| Ledetekst: | Boligberegning, fejl. Kaution, opsigelse af engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I oktober 1989 rettede klagerne henvendelse til indklagedes Nørresundby afdeling. Klagerne ønskede at købe en ejendom og ønskede i den forbindelse at skifte pengeinstitut til indklagede. Afdelingen udarbejdede en beregning, der for 1990 viste et månedligt rådighedsbeløb på 5.400 kr., efter at klagerne havde betalt alle faste udgifter, og indklagede accepterede herefter at overtage klagernes engagement. Ejendommen blev købt med overtagelse pr. 1. marts 1990.
I februar 1990 overførtes engagementet, der bestod af et billån på 90.196,83 kr., et boliglån på 108.701,05 kr. samt et kautionslån på 92.672,58 kr., til sikkerhed for hvilket den ene klagers far havde afgivet selvskyldnerkautionserklæring. Til sikkerhed for engagementet håndpantsatte klagerne endvidere et ejerpantebrev på 240.000 kr. med pant i den købte ejendom og et løsøreejerpantebrev på 135.000 kr. med pant i klagernes bil.
I marts 1990 udarbejdede afdelingen et nyt budget for resten af 1990. Dette budget udviste en årlig merudgift i forhold til det tidligere udarbejdede budget på 8.543 kr. eller 712 kr. pr. måned. Ifølge indklagede udgjorde merudgifterne bl.a. ydelse på et yderligere lån, større ydelse på banklån til inddækning af overtræk på tidligere lån. Ved skrivelse af 30. marts 1990 fremsendte indklagede en budgetberegning, hvorefter det gennemsnitlige rådighedsbeløb for 1990 ville være 5.900 kr. pr. måned, og for 1991 5.400 kr. pr. måned. Samtidig meddelte afdelingen, at klagernes forbrug på lønkontoen i afdelingen havde været uacceptabelt stort i første kvartal, idet der i februar måned var hævet 11.350 kr. og i marts måned 17.413 kr.
Den 26. august 1990 tilbød den ene klager afdelingen, at han til fuld og endelig afgørelse af boliglånet på 100.000 kr. ville betale 1.000 kr. pr. måned i 10 år. Dette afslog indklagede den 21. september 1990, idet man samtidig meddelte klageren, at misligholdelse af et enkelt af lånene ville blive betragtet som misligholdelse af hele engagementet.
Der blev efterfølgende afholdt møde i afdelingen, hvor klagerne påny fremkom med ønske om en akkordordning, hvilket blev afslået af indklagede ved skrivelse af 28. november 1990.
Med henvisning til manglende indbetaling af restance og overtræk på konti opsagde indklagede den 14. januar 1991 det samlede engagement overfor klagerne og kautionisten pr. 1. februar 1991, og den 19. februar 1991 blev engagementet overgivet til inkasso. I maj 1991 blev klagerens ejendom solgt på tvangsauktion uden dækning til indklagede.
Parterne drøftede påny en afvikling af engagementet, og ved gældsbrev af 17. august 1991 erkendte klagerne at skylde indklagede 310.891,48 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.500 kr. første gang den 1. september 1991. Til sikkerhed for lånet håndpantsattes et løsøreejerpantebrev med pant i klagernes bil, ligesom den ene klagers far kautionerede begrænset for 90.000 kr.
Klagerne har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at give klagerne saldokvittering for den del af gælden, der vedrører boliglånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at indklagede foretog en beregning, ifølge hvilken klagerne ville have et disponibelt beløb efter betaling af skat og øvrige faste udgifter på 5.900 kr. pr. måned. Dette rådighedsbeløb var en afgørende forudsætning for klagernes køb af ejendommen, hvilket blev præciseret overfor afdelingen, og afdelingen accepterede ligeledes på denne baggrund at yde et boliglån til klagerne. En efterfølgende gennemgang af materialet viste imidlertid, at det månedlige rådighedsbeløb ville udgøre ca. 4.900 kr. eller 1.000 kr. mindre end forudsat. Som konsekvens heraf ophørte klagerne med at afvikle boliglånet, men fortsatte i øvrigt med at afvikle det øvrige låneengagement. Klagerne er indstillet på at overholde forpligtelserne på lånenemed indklagede bortset fra boliglånet, som bør kvitteres af indklagede uden betaling, idet dette lån er udtryk for en udgift, som klagerne ikke ville have påtaget sig, såfremt indklagedes beregning af rådighedsbeløbet havde været korrekt. Nedgangen i rådighedsbeløbet i forhold til det forudsatte skyldes, at indklagede ved beregningen har medtaget en lejeindtægt på 2.500 kr. uden at tage højde for, at denne indtægt skulle beskattes. Da klagernes trækprocent er 54 formindskes rådighedsbeløbet med 1.300 kr. pr. måned.
Indklagede har anført, at indklagede ikke har udregnet rådighedsbeløbet forkert ud fra de opgivne oplysninger. Der er i beregningen for 1990 taget højde for de faktiske forhold, nemlig at overtagelse af ejendommen først skete 1. marts 1990, således at prioritetsrenter kun er medtaget for perioden 1. marts 1990 - 31. december 1990. Dette giver en reduktion i terminsudgifterne på 15.200 kr. Modregnes den husleje, klagerne har betalt i perioden på 3.400 kr., fremkommer en månedlig nettoreduktion på ca. 1000 kr. Fra 1991, der er et normalt år, er det månedlige rådighedsbeløb 5.400 kr., hvilket var i overensstemmelse med klagernes oprindelige ønske. Den af klagerne påståede difference på 1.000 kr. er ikke skyld i, at klagerne ikke kunne overholde betalingsforpligtelserne, men skyldes i stedet, at klagerne i perioden fra marts til oktober 1990, hvor de i gennemsnit har haft et rådighedsbeløb på 6.895 kr., i gennemsnit hævede 14.333 kr. Eventuel skat af huslejeindtægten indgår ikke i beregningerne efter ønske fra klagerne, hvilket også ses af en af indklagede fremlagt forskudsregistrering fra 1991. Klagerne havde til sikkerhed for det samlede engagement håndpantsat et ejerpantebrev på 240.000 kr. Da dette pantebrev blev slettet, har indklagede været berettiget til at opsige det samlede engagement, som følge af forringet sikkerhed, ligesom et engagement i henhold til indklagedes almindelige betingelser kan anses for misligholdt i tilfælde af foretagelse af udlæg hos debitor. Endvidere er det uacceptabelt, at klagerne kan undlade at betale på et nu usikret lån, men fortsætte betaling af et kautionssikret lån for at tilgodese kautionisten. Klagerne har indgået et forlig om betaling af 5.500 kr. pr. måned, som er blevet foreslået af klagerne selv, og det må opfattes på den måde, at klagerne var indstillet på at betale den aftalte ydelse på de øvrige lån dvs. 4.500 kr. pr. måned samt 1.000 kr. pr. måned på boliglånet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at der i forbindelse med beregningen af klagernes budget forud for købet af ejendommen er begået ansvarspådragende fejl af indklagede.
Klagerne har ved gældsbrev af 17. august 1991 ved sammenlægning af klagernes daværende lån, herunder det omhandlede boliglån, erkendt at skylde indklagede 310.891,48 kr. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at fritage klagerne for deres hæftelse for nogen del af lånet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.