Afgørelse

Spørgsmål om bank og senere sparekasse handlede ansvarspådragende ved rådgivning om valutalån i CHF, ved lånets omlægning til DKK og efterfølgende rentestigninger, samt ved omprioritering af realkreditlån.

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører, hvorvidt Max Bank (nu: Sparekassen Sjælland) handlede ansvarspådragende i forbindelse med klagerens optagelse af valutalån i CHF og senere omlægning af lånet til DKK samt opkrævede gebyrer og efterfølgende rentestigninger, og om Max Bank (nu: Sparekassen Sjælland) er erstatningsansvarlig for tab opstået på klagerens omprioriteringskonto i forbindelse med omprioritering af klagerens realkreditlån.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans ægtefælle Æ henvendte sig i efteråret 2007 til Max Bank, da de blandt andet ønskede finansiering af en ombygning af deres ejendom.

Ifølge det oplyste havde klageren og Æ på daværende tidspunkt et realkreditlån på 1.411.000 kr. samt et boliglån i pengeinstituttet P på 777.000 kr.

I en e-mail til klageren den 24. september 2007 skrev banken blandt andet følgende:

"…

[Jeg] vil foreslå følgende lån:

*størst muligt lån i Totalkredit – hvis ejendommen kan vurderes til 1.750.000 kr. kan der lånes 1.400.000 kr. Ligesom nu.

*valutalån i CHF (schweizer franc) på 900.000 kr. med fast rente omkring 5,25% i det kommende år. Rente pr. år 47.250 kr.

*kassekredit på 150.000 kr. med en variabel rente på 8,75% Rente pr. år 13.125 kr.

Dette giver en samlet udgift (før skat) ca. 75.000 kr. + 47.250 kr. + 13.125 [kr.] = 135.375 kr.

Omlægning af lån i RD til Totalkredit vil koste omkring 5.500 kr., hvis der IKKE kan hjemtages tillægslån.

Oprettelse af valutalånet koster 4.500 kr., kreditten er gratis at oprette og derudover skal der betales 8.000 kr. til tinglysning, da ejerpantebrev på 100.000 kr. skal forhøjes til 500.000 kr.

…"

Den 28. september 2007 skrev klageren blandt andet følgende i en e-mail til banken:

"…

2) Vedr. lånet i Schweizer franc:

Du nævner at det er "fast forrentet omkring 5,25% i det kommende år", men hvordan fastsættes renten herefter ? Hvad vil løbetiden være på dette lån ? Er der mulighed for afdragsfri periode ? Er der særlige indfrielse / opsigelses klausuler ? Dit forslag er på 900.000, kan det evt. forhøjes til 1.000.000 (herved skal kassekreditten kun være på 50.000)?

…"

Ifølge det oplyste henvendte banken sig efterfølgende telefonisk til klageren vedrørende hans forespørgsler.

Den 1. november 2007 underskrev klageren og Æ en garantirekvisition vedrørende et valutalån indtil et beløb på modværdien af 1 mio. kr. Af garantirekvisitionen fremgik blandt andet:

Den 27. november 2007 hjemtog banken på vegne af klageren og Æ et valutalån på 219.400 CHF svarende til 1.000.047 kr.

Den 29. maj 2009 oprettede banken en omprioriteringskonto [kontonr. -262] for klageren og Æ.

Den 15. juni 2009 tilbød banken på vegne af Totalkredit at omlægge parrets realkreditlån til et 30-årigt rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning og med 10 års afdragsfrihed og en hovedstol på 1.506.000 kr.

Den 26. juni 2009 blev der debiteret retsafgifter på kontonr. -262 på 2.800 kr.

Den 3. juli 2009 indfriede banken parrets eksisterende realkreditlån med en hovedstol på 1.562.000 kr. til kurs 97,800. Den 8. juli 2009 blev klagerens kontonr. -262 således debiteret med 1.535.778 kr.

Samme dag blev provenuet fra det nye realkreditlån fratrukket omkostninger indsat på kontoen. Der opstod i den forbindelse et underskud på kontoen på 35.037 kr.

Underskuddet på omprioriteringskontoen blev forøget af yderligere omkostninger ved omprioriteringen på sammenlagt 5.198 kr., der ligeledes blev debiteret kontoen den 8. juli 2009.

Den 30. september 2009 og den 9. december 2009 blev der tilskrevet renter på omprioriteringskontoen på henholdsvis 928 kr. og 777 kr., inden kontoen blev opgjort den 9. december 2012.

Primo januar 2010 overførte banken midler blandt andet fra klagerens kontonr. -002 til en såkaldt sikringskonto til sikkerhed for kurstab på valutalånet.

Som følge af bankens overførsel af midler til sikringskontoen fik klageren ifølge det oplyste bevilliget en kredit på 25.000 kr. til inddækning af overtræk.

Den 7. maj 2010 sendte klageren et oplæg til banken til et møde, der skulle afholdes mellem klageren og banken den 17. maj 2010. Af oplægget fremgik blandt andet følgende:

"…

CHF lån (…)

Kursen har ændret sig dramatisk, og som jeg kan regne ud har vi altså mistet 155.000 kr. på dette lige nu. Maxbank har oprettet en sikringskonto og fra kreditten overført 50.000 som svarer til stigningen over 10 %. Var der noget man kunne have gjort inden det gik så galt? Hvad kan vi gøre nu?

Der er nu startet månedsvise betalinger af renter på lånet, og der trækkes et gebyr på 600kr hver gang, altså en årlig udgift ekstra på 7.200 kr. er dette rigtigt?

Kreditkonto (…)

I foråret sidste år havde vi et møde, hvor vi aftalte en omlægning af lån i huset. Dette blev første gang afsluttet i efteråret, og der blev et underskud på ca. 42.000 kr. Dette var en noget ærgerlig belastning af kontoen, var der noget man kunne have gjort anderledes?

Siden januar 2010 er kontoen yderligere blevet belastet af de ca. 50.000, som er gået til sikringskontoen.

…"

Herudover fremgik det blandt andet af klagerens oplæg, at parret ønskede at flytte og ønskede oplyst mulighederne for finansieringen af en ny ejendom. Klageren og Æ havde desuden et kontant behov på ca. 50.000 kr.

Banken anbefalede klageren og Æ at flytte i lejebolig, såfremt det lykkedes at sælge parrets ejendom, da parret ifølge banken ville være kreditværdige for mindre end 700.000 kr. i forbindelse med køb af en ny ejendom.

Den 21. maj 2010 indfriede banken parrets CHF-lån til kurs 517,60 svarende til et provenu på 1.135.614 kr. Banken opkrævede i den forbindelse et gebyr på 600 kr. Indtil da havde klageren betalt otte gebyrer á 600 kr. samt et gebyr á 500 kr. i forbindelse med betaling af renter på lånet.

Sparekassen Sjælland har under sagen fremlagt en prisliste fra Max Bank, hvoraf fremgår, at banken på udlandslån takserede 600 kr. for ekspedition pr. rentetermin.

Af Max Banks almindelige forretningsbetingelser fremgår blandt andet følgende vedrørende gebyrer:

"…

5. Gebyrer

Max Bank kan beregne sig gebyrer for serviceydelser, der udføres for dig. ...

Gebyrerne opkræves enten som et fast beløb for ydelsen eller som en procentsats eller en timesats i forhold til ydelsens omfang. Beregningsmetoderne kan kombineres.

De almindelige gebyrer fremgår af en prisliste, som du kan få udleveret i Max Bank. Øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel.

…"

Den 29. maj 2010 underskrev klageren og Æ et gældsbrev [kontonr. -650] til banken på 1.375.000 kr. med variabel rente på for tiden 7,350 % p.a. Gælden skulle herefter afvikles med 12.000 kr. om måneden.

Til sikkerhed for lånet deponerede klageren og Æ de til en enhver tid beroende effekter i depot nr. -819.

I perioden marts 2011 til januar 2012 steg renten på kontonr. -650 fra 7,555 % p.a. til 9,148 % p.a.

Af Max Banks almindelige forretningsbetingelser fremgår blandt andet følgende vedrørende rentestigninger:

"…

3. Renter

…

Ændring af rentesatser

…

Max Bank kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis

* ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for Max Bank, fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller

* anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for Max Bank, eller

* ændringer i skatter og afgifter har betydning for Max Bank.

Max Bank kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis

* markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper,

* de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af dine rentevilkår, ændrer sig, eller

* Max Bank ændrer sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Max Banks ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.

…"

I oktober 2011 købte Sparekassen Sjælland størstedelen af Max Bank og i den forbindelse også klagerens og Æ’s engagement. Den 16. marts 2012 henvendte klageren og Æ sig derfor til Sparekassen Sjælland vedrørende familiens økonomiske situation.

Parret ønskede en nedsættelse af renten på kontonr. -650 mod en forhøjelse af det månedlige afdrag på gælden. Klageren anmodede samtidig om et billån på 100.000 kr.

I en e-mail til klageren den 19. marts 2012 afviste banken klagerens anmodning under henvisning til manglende sikkerhed for udlånet.

Den 10. maj 2012 hævede sparekassen renten på kontonr. -650 til 9,683 % p.a.

I august 2012 drøftede klageren og sparekassen muligheden for at forhøje klagerens månedlige afdrag på gælden med henblik på en afvikling af gælden indenfor en 9-årig periode, da klageren herefter forventedes at gå på pension. Parterne kunne imidlertid ikke blive enige om familiens reelle månedlige rådighedsbeløb.

Den 28. august 2012 forhøjede sparekassen renten på kontonr. -650 til 10,220 % p.a.

Den videre dialog mellem parterne førte ikke til noget resultat.

Parternes påstande

Den 15. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår klagerens påstand således, at Sparekassen Sjælland skal nedskrive parrets gæld med 200.000 kr., samt sænke renten på deres restgæld, så den oprindelig aftalte løbetid kan overholdes.

Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ikke omtalte risikoen for kurstab i forbindelse med optagelsen af CHF-lånet. Han fik alene at vide, at CHF var en solid valuta. Heller ikke "Stop Loss"-begrebet blev han vejledt om.

Som følge af kursudviklingen i 2009 og 2010 mistede de ca. 160.000 kr.

Først den 27. januar 2010 blev de gjort bekendt med "Stop Loss"-begrebet. Det kom således bag på dem, at de skulle indsætte midler på en sikringskonto, som banken havde oprettet.

De har efterfølgende fra tredjemand fået oplyst, at kursudsving i april 2009 var faretruende tæt på at udløse problemet. Allerede på dette tidspunkt burde banken have rådgivet dem vedrørende muligheden for at omlægge lånet til en anden valuta.

Først da de selv rettede henvendelse til banken i maj 2010 vedrørende deres samlede økonomiske situation rådgav banken dem vedrørende muligheden for at omlægge CHF-lånet til anden valuta.

Det er hans klare opfattelse, at banken ikke har overholdt reglerne om "god skik for finansielle virksomheder", som følge af manglende gennemgang af risici ved optagelsen af valutalån samt ikke i fornødent omfang at have anbefalet eller forklaret mulighederne for indarbejdelsen af en stoploss-aftale mv.

Banken har efter omlægningen af CHF-lånet til DKK flere gange hævet renten med den begrundelse, at banken skulle forbedre sin økonomi. Dette har medført en væsentlig forlængelse af lånets løbetid fra 13 til 22 år.

Han har været tvunget til at anvende sin forbedrede indkomst til betalinger på det forringede lån. Hans højere indkomst burde i stedet have forbedret deres kreditværdighed, så familien kunne flytte tættere på byen og dermed formindske deres transportudgifter.

Der er tale om en ændring af den oprindelige aftale, som sikrer banken ekstra renteindtægter i millionklassen, uden at det kan begrundes med forringet sikkerhed. Tværtimod gav færdiggørelsen af hans uddannelse som speciallæge og efterfølgende dokumenterede gode indtægt bedre sikkerhed for afviklingen.

Det var deres klare opfattelse, at der kun ville ske ændringer i aftalen med banken i tilfælde af misligholdelse, hvilket på intet tidspunkt har været tilfældet.

Han har flere gange rettet henvendelse til banken med henblik på at fastholde en for dem realistisk og rimelig afvikling af gælden inden for resten af hans arbejdsliv, idet han forventer at gå på pension om ca. ni år.

Han har fremlagt detaljerede budgetter, der indeholder dokumenterede udgifter til blandt andet megen transport og vedligeholdelse af en ældre ejendom.

Banken har ikke taget hensyn til familiens spinkle økonomiske grundlag. I stedet har banken fastholdt deres ændringer i aftalen og ønsker ikke længere at føre dialogen videre.

Endelig blev de påført et tab på 42.000 kr. i forbindelse med omlægningen af deres realkreditlån, da det tog banken tre måneder at iværksætte dette, og kursen i mellemtiden havde ændret sig.

Omlægningen blev aftalt på et møde med banken allerede i april 2009, men blev først iværksat af banken i juni 2009. Banken oplyste på hans forespørgsel, at det ikke var nødvendigt at kurssikre.

Han blev ikke informeret om det underskud, der opstod i forbindelse med omprioriteringen. Endelig blev omprioriteringskontoen først afsluttet i december 2009, hvorved han foruden kurstabet blev påført ekstra renteomkostninger.

Sparekassen Sjælland har anført, at kursrisikoen og rentefastsættelsen mv. blev drøftet forinden klagerens optagelse af valutalånet.

Valutalån i CHF var på daværende tidspunkt billigere i rente end et lån i danske kroner. Klageren kunne endvidere selv vælge frekvensen for afregningen af valutalånet, mens afregning af lån i danske kroner var fastsat af banken.

Det fremgår af en intern bevillingsansøgning af 5. november 2007, at klageren valgte lånet i CHF, da klageren ønskede en anderledes finansiering end bankens øvrige finansieringsmuligheder. Det fremgår endvidere af bevillingsansøgningen, at klageren tilkendegav at have forstået risikoen forbundet med valutalånet.

Af garantirekvisitionen fremgår, at klageren hæfter for eventuelle kursudsving, som måtte medføre en forøgelse af gælden i danske kroner. Endvidere fremgår det under "Stop Loss", at banken var berettiget til at kræve indbetaling af et beløb på sikringskontoen, såfremt kursudsving eller lignende medførte, at gælden i danske kroner oversteg gælden i CHF med mere end 10 %.

Klageren var således bekendt med, at der var en risiko forbundet med at optage lån i en fremmed valuta, og at kursen på CHF kunne udvikle sig ugunstigt, således at lånets restgæld i danske kroner kom til at stige.

Banken var ikke forpligtet til at gøre klageren opmærksom på kursudsving på CHF- valutaen.

Senest den 27. januar 2010 burde klageren have været bekendt med, at der i forbindelse med valutalånet var en risiko for, at kursen udviklede sig ugunstigt med tab til følge, idet klageren på dette tidspunkt ansøgte om 25.000 kr. blandt andet til inddækning af kurstab.

I henhold til den mellem parterne gældende "Stop Loss" klausul, var der ikke tale om en pligt for banken, men alene en ret for banken til at opkræve yderligere indbetaling på sikringskontoen.

Klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at anmode om en omlægning af lånet til anden valuta.

Vedrørende renteperioden på CHF-lånet fremgår det af garantirekvisitionen, at renteperioden skulle fastsættes efter klagerens valg, og at banken var berettiget til at fastsætte længden på vegne af klageren, såfremt meddelelse om renteperioden ikke var rettidig.

Banken var berettiget til at opkræve gebyr i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser. Priserne fremgik af en prisliste, som kunne udleveres efter forespørgsel og i øvrigt fremgik af bankens hjemmeside. Det gøres derfor gældende, at kreditaftalelovens § 9 var overholdt.

Såfremt klageren måtte få medhold i, at banken udviste en ansvarspådragende adfærd, gøres det gældende, at opgørelsen af klagerens tab skal tage højde for den rentefordel, som klageren har oppebåret ved valutalånet i forhold til et tilsvarende lån i danske kroner.

Vedrørende låneomlægningen i 2009 forløb der blot 1 ½ måned fra låneomlægningens påbegyndelse til det eksisterende låns indfrielse. Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er sket forsinkelse i den forbindelse.

Underskuddet i forbindelse med låneomlægningen i 2009 skyldtes, at det nye lån blev hjemtaget med en hovedstol på 1.506.000 kr., idet Totalkredit alene ville belåne klagerens ejendom med 80 %. Efter fradrag af omkostninger medførte det en udbetaling på 1.500.741 kr. Dette beløb var ikke tilstrækkeligt til at indfri det oprindelige lån, hvorfor omlægningskontoen ikke blev indfriet i forbindelse med indbetaling af det nye lån.

Vedrørende rentestigningerne på klagerens boliglån fremgik det af lånedokumenterne, at renten var variabel og til enhver tid kunne fastsættes af banken. Der henvises i den forbindelse til bankens almindelige forretningsbetingelser.

Forhøjelsen af rente på klagerens lån skyldtes markedsmæssige forhold og har været varslet mere end en måned i forvejen.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og Æ optog i november 2007 et valutalån i Max Bank på 219.400 CHF blandt andet til finansiering af en ombygning af deres ejendom.

Klagerens CHF-lån blev i maj 2010 omlagt i Max Bank til DKK. Klageren realiserede i den forbindelse et kurstab på 135.567 kr.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Max Bank (nu Sparekassen Sjælland) har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens optagelse af valutalån.

Ankenævnet bemærker herved, at det måtte stå klageren klart, at der ved optagelse af et lån i en anden valuta end danske kroner er en risiko for, at kursen på den anden valuta udvikler sig ugunstigt, således at lånets restgæld i danske kroner stiger.

Det findes endvidere ikke godtgjort, at banken påtog sig en forpligtelse til at orientere klageren om valutakursudviklingen med henblik på, at klageren kunne overveje en omlægning.

Frem til omlægningen af klagerens CHF-lån i maj 2010 betalte klageren gebyrer til Max Bank på i alt 5.900 kr. i forbindelse med renteterminer for CHF-lånet.

Vedrørende de opkrævede gebyrer i forbindelse med valutaterminerne på CHF-lånet er omkostningerne ved valutalånene alene angivet som etableringsomkostninger og stempelomkostninger.

Af den dagældende kreditaftalelovs (herefter kreditaftaleloven) § 9, nr. 3, fremgår, at der ved indgåelse af en kreditaftale med fast lånebeløb skal gives forbrugeren oplysning om kreditomkostningerne angivet som et beløb opgjort i overensstemmelse med § 13. Efter § 13, stk. 1, omfatter kreditomkostningerne "alle omkostninger, herunder stiftelsesomkostninger, renter, løbende provisioner og alle andre omkostninger, som forbrugeren skal betale for kreditten". Efter § 13, stk. 2, ses der dog bort fra en række nærmere angivne omkostninger. Et administrationsgebyr er ikke omfattet af opregningen i stk. 2, og Ankenævnet finder, at disse gebyrer derfor skulle være medtaget ved opgørelsen af kreditomkostningerne, jf. stk. 1.

Kreditomkostningerne var herefter ikke angivet i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 9, nr. 3, jf. § 13, idet administrationsgebyret ikke var medtaget. Det følger herefter af kreditaftalelovens § 23, stk. 2, at Max Bank (nu Sparekassen Sjælland) ikke var berettiget til at kræve disse gebyrer. Sparekassen Sjælland skal derfor godtgøre klageren disse gebyrer, idet Ankenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at bringe bestemmelsen i § 23, stk. 3, i anvendelse.

Sparekassen Sjælland skal herefter godtgøre klageren de anførte administrationsgebyrer opkrævet i lånets løbetid på i alt 5.900 kr.

For så vidt angår klagerens realkreditlån, blev dette omlagt gennem Max Bank i juli 2009. Da klagerens omprioriteringskonto blev opgjort i december 2009 var der et underskud på 41.942 kr. på kontoen.

Ankenævnet finder det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at der er sket fejl eller forsømmelser fra Max Banks side i forbindelse med omlægningen af klagerens realkreditlån, der kan medføre et erstatningsansvar overfor klageren.

Siden omlægningen af klagerens valutalån til DKK i maj 2010 har Max Bank og senere Sparekassen Sjælland hævet renten på klagerens kontonr. -650 fra 7,35 % p.a. til 10,220 % p.a. i august 2012.

Rentestigningerne har medført en forlængelse af lånets løbetid, og parterne har i den forbindelse drøftet dels rentesatsen og dels størrelsen på klagerens månedlige afdrag på lånet.

Parterne er uenige om klagerens reelle månedlige rådighedsbeløb og dermed klagerens evne til at afvikle på gælden til sparekassen.

Ankenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte rentestigningen på klagerens kontonr. -650 som urimelig, ligesom det ikke kan pålægges Sparekassen Sjælland at acceptere en bestemt afvikling af gælden.

Ankenævnets afgørelse

Sparekassen Sjælland skal inden 30 dage til klageren betale 5.900 kr.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.