Rådgivning vedrørende omlægning af låneengagement m.m.
| Sagsnummer: | 388 /1999 |
| Dato: | 07-03-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Etiske retningslinier
Rådgivning - låneoptagelse m.v. |
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende omlægning af låneengagement m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med sin rådgivning af klageren omkring omlægning af gæld samt i forbindelse med en omprioritering. Endvidere angår klagen, om indklagede var berettiget til et gebyr i forbindelse med omprioriteringen.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes ægtefælle overflyttede i oktober 1996 deres engagement fra et andet pengeinstitut til indklagedes Vanløse afdeling.
I forbindelse med etableringen af kundeforholdet optog klageren i Totalkredit et realkreditlån, som indklagede formidlede. Provenuet blev bl.a. anvendt til indfrielse af klagerens engagement med det tidligere pengeinstitut.
I efteråret 1998 ønskede klageren at optage et lån til betaling af en skattegæld samt gæld vedrørende en privat virksomhed, som klageren afviklede, idet han var blevet ansat som lønmodtager.
Efter at der havde været afholdt møde med klageren, tilbød indklagede ved skrivelse af 17. november 1998 et lån på 238.000 kr., som skulle afvikles over ca. 7 år med 4.300 kr. månedligt; renten var 13% p.a. Af lånet skulle ca. 86.000 kr. anvendes til indfrielse af en kassekredit, 105.000 kr. til indfrielse af en Totalkonto samt knap 41.000 kr. til betaling af restskat. I lånet indgik tillige omkostninger til stempel, tinglysning og gebyr anslået til 5.400 kr. Som betingelse for låneomlægningen krævede indklagede, at et håndpantsat ejerpantebrev på 50.000 kr. blev forhøjet til 100.000 kr.
Klageren accepterede indklagedes forslag til omlægning af gælden.
Den 19. april 1999 modtog indklagede en skrivelse af 16. s.m. fra klageren, hvoraf bl.a. fremgik, at klageren i lyset af renteudviklingen på realkreditlån ønskede undersøgt muligheden for at optage et 10-årigt 4% lån til afvikling af mellemværendet med indklagede.
Indklagede har anført, at klageren telefonisk blev anmodet om at indlevere nødvendige papirer vedrørende ejendommen med henblik på en vurdering af denne. Efter at dette var sket, blev lånesagen den 4. maj 1999 sendt til Totalkredits vurderingsmand, som kontaktede klageren den 5. s.m., hvorefter indklagede den 7. s.m. fremsendte Totalkredits lånetilbud. Klageren bestrider, at han efter fremsendelsen af skrivelsen af 16. april 1999 og indtil den 4. maj blev kontaktet af indklagede vedrørende manglende papirer; derimod sendte han flere rykkere som e-mail. Han blev ikke anmodet om at indsende papirer før efter vurderingsmandens besigtigelse af ejendommen.
Af indklagedes skrivelse af 7. maj 1999 til klageren fremgår, at der efter besigtigelsen af ejendommen blev fremsendt to lånetilbud fra Totalkredit på 10-årige 4% lån; det ene tilbud vedrørte et lån på 345.000 kr.; det andet var på 242.000 kr.
Den 9. maj 1999 anmodede klageren indklagede om at modtage lånetilbud på et 20-årigt lån på 5 eller 6%.
Med forbehold for Totalkredits endelige godkendelse fremsendte indklagede den 12. maj 1999 tilbud på et 20-årigt obligationslån på 351.000 kr. til 5%; den aktuelle obligationskurs var da 97,15. Af lånetilbudet fremgår, at der ud over specificerede stiftelsesomkostninger kunne forekomme "ekspeditionsgebyrer og andre omkostninger til panthavere, penge- og realkreditinstitutter i forbindelse med indfrielse og/eller rykning af lån i ejendommen."
Den 14. maj 1999 underskrev klageren blanketten "uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpanteret i prioriteringsprovenu" vedrørende hjemtagelse af det af Totalkredit tilbudte lån på 351.000 kr. Af denne fremgår:
"Modgaranti
Endvidere forpligter undertegnede sig til at holde [indklagede] skadesløs for ethvert beløb, som banken måtte komme til at udrede som følge af en eventuel garantistillelse/deponering i forbindelse med hjemtagelse af lån. Gebyr og provision beregnes i så tilfælde efter bankens til enhver tid gældende bestemmelser. Omkostningerne er for tiden 2500,00 kr. i gebyr."
Klageren underskrev samtidig "Aftale om prioritering/omprioritering/konvertering" vedrørende lånets hjemtagelse.
Af indklagedes vejledende prisliste pr. 1. marts 1999 fremgår, at indklagedes gebyr for hjemtagelse af lån vedrørende ejerboliger udgør 2.500 kr.
Lånet blev hjemtaget den 18. juni 1998 til kurs 95,15.
Ved skrivelse af 5. september 1999 henvendte klageren sig til indklagedes afdeling vedrørende låneomlægningen i november 1998. Klageren kritiserede, at indklagede på dette tidspunkt havde undladt at foreslå omlægning af klagerens gæld til et realkreditlån. Vedrørende hjemtagelsen af Totalkreditlånet i foråret 1999 kritiserede klageren indklagedes ekspeditionstid i forbindelse med fremkomsten af lånetilbudet; forsinkelsen havde medført et kurstab på ca. 17.000 kr.
Indklagede afviste klagerens indsigelser ved skrivelse af 8. september 1999.
Parternes påstande.
Klageren har den 21. september 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte merudgifter vedrørende gebyr, stempel og tinglysning i forbindelse med låneomlægningen i november 1998, at godtgøre kurstab i forbindelse med lånehjemtagelsen i maj/juni 1999 samt at tilbagebetale gebyret på 2.500 kr. for omprioriteringen i 1999.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i efteråret 1998 undlod at yde tilstrækkelig rådgivning i forbindelse med hans ønske om omlægning af gælden.
Indklagede undlod at vejlede om muligheden for at optage et tillægslån i ejendommen, der som følge af udviklingen i ejendomspriserne var steget væsentligt. Undladelsen er en tilsidesættelse af Forbrugerombudsmandens etiske retningslinier, hvorefter der skal rådgives om muligheden for at indrette sig mest hensigtsmæssigt ved alternative måder. Af retningslinierne fremgår direkte, at selvom det er almindeligt kendt, at der er mulighed for at optage realkreditlån, er et pengeinstitut forpligtet til at oplyse om muligheden.
I foråret 1999 medførte indklagedes ekspeditionstid en forsinkelse af lånehjemtagelsen med heraf følgende kurstab.
Indklagede undlod i forbindelse med drøftelserne om lånet og oprettelse af de fornødne dokumenter at gøre opmærksom på lånesagsgebyret på 2.500 kr.
Indklagede har anført, at det med hensyn til omlægningen af engagementet i efteråret 1998 ville være dårlig rådgivning at foreslå skattegæld og underskud fra et lukket firma finansieret ved afvikling over 30 år. Det bemærkes herved, at klageren er født i 1952.
For så vidt angår ekspeditionstiden ved tillægsbelåningen i foråret 1999 modtog man den 19. april 1999 klagerens forespørgsel om tillægsbelåning. Henvendelsen var ikke vedlagt nødvendige papirer. Ekspeditionstiden på fremkomsten af tilbudet kan dog alene have været på 10 arbejdsdage, nemlig i perioden frem til 4. maj 1999. Dette kan ikke betegnes som usædvanlig eller urimelig ekspeditionstid.
Indklagedes gebyr på 2.500 kr. for sagens ekspedition fremgår dels af Totalkredits lånetilbud, dels af fuldmagten underskrevet den 14. maj 1999. Gebyret fremgår endvidere af indklagedes prisliste. Gebyret dækker omkostningerne ved lånets hjemtagelse.
Den provision, som indklagede modtager fra Totalkredit, dækker ikke samme udgifter.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter pkt. 3 i Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning skal et pengeinstitut rådgive om egne alternative produkter, ligesom man ved rådgivningen anvender "pengeinstituttets generelle markedskundskab med henblik på, at kunderne informeres om de på markedet relevante produkttyper."
I efteråret 1998 ønskede klageren at optage et lån til betaling af en skattegæld på ca. 40.000 kr. og en gæld på ca. 86.000 kr. vedrørende klagerens virksomhed, som var under afvikling. Indklagede tilbød mod forhøjelse af et pantsat ejerpantebrev et lån på 238.000 kr., som tillige skulle anvendes til indfrielse af en hidtidig totalkonto på 105.000 kr. Dette tilbud blev accepteret af klageren.
Selv om det måtte kunne lægges til grund, at indklagedes medarbejder burde have informeret klageren om muligheden for som alternativ til det tilbudte lån at optage et realkreditlån under forudsætning af fornøden friværdi, finder Ankenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning som følge af denne undladelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren, der i 1996 gennem indklagede havde optaget et realkreditlån som tillægslån, må antages at have været bekendt med muligheden for - under forudsætning af fornøden friværdi - at optage et yderligere tillægslån, og at klageren derfor ikke kan antages at have lidt tab som følge af, at indklagedes medarbejder undlod at omtale spørgsmålet.
Indklagede modtog den 19. april 1999 en henvendelse fra klageren vedrørende bl.a. muligheden for at optage et realkreditlån som tillægslån, og den 4. maj 1999 sendte indklagede sagen til Totalkredits vurderingsmand. Uanset årsagen til indklagedes ekspeditionstid, findes denne ikke at have overskredet det rimelige.
Indklagedes gebyr på 2.500 kr. for ekspeditionen af lånets hjemtagelse er nævnt i fuldmagtsdokumentet og fremgår af indklagedes prisliste. Hertil kommer, at klageren også bortset herfra måtte påregne, at indklagede ikke ville påtage sig det med ekspeditionen forbundne arbejde uden at forlange gebyr herfor.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.