Afgørelse

Indsigelse mod størrelse af rente på kassekredit samt betingelse om NemKonto

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser om for høj rentesats på kassekredit og mod betingelse om NemKonto.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er H og nu afdøde M, der var kunder i pengeinstituttet P.

I foråret 2009 ydede Salling Bank klagerne en kredit på 200.000 kr. med henblik på overførsel af klagernes engagement med P. Overførslen blev sat i bero, fordi klagernes hus brændte, og kreditten blev i stedet anvendt til dækning af klagernes likviditetsbehov som følge af branden.

Klagernes engagement med banken blev udvidet med blandt andet et billån på 218.000 kr. til finansiering af en campingvogn, som banken fik pant i. Banken fik endvidere pant i to gruppelivsforsikringer, som klagerne tegnede via banken. Forsikringssummen på hver forsikring var i 2009 på 639.000 kr. En eventuel overskydende forsikringssum efter indfrielse af gæld til banken ville blive udbetalt til forsikredes nærmeste pårørende.

Ved udgangen af 2009 havde klagerne indlån på i alt 522.662 kr. fordelt med 494.562 kr. på en anfordringskonto og 28.099 kr. på en privatkonto. Indeståendet på anfordringskontoen var forsikringsudbetalinger vedrørende branden. Der blev løbende hævet på kontoen og overført beløb til privatkontoen, hvortil der var knyttet et dankort. Klagernes udlån var på i alt 442.574 kr. fordelt på kreditten (203.428 kr.), billånet (209.275 kr.) og en budgetkonto (29.870 kr.).

Mellem klagerne og deres forsikringsselskab opstod der uenighed om størrelsen af den erstatning, som klagerne havde krav på som følge af branden.

Den 2. november 2011 underskrev klagerne en aftale med Salling Bank om en kredit på 500.000 kr. til dækning af klagernes samlede gæld i banken, bortset fra billånet. Renten var variabel 8,6 % om året og aftalens udløb var den 1. november 2012. Til sikkerhed fik banken pant i et ejerpantebrev på 500.000 kr. i klagernes sommerhus, der samtidig blev vurderet til 1,2 mio. kr. Fra bankens side var kreditten betinget af, at klagerne tilbageførte deres NemKonto, som havde været overført til et andet pengeinstitut.

Fra kreditten blev der overført 21.950 kr. til dækning af restance på billånet og henholdsvis 125.585 kr., 213.975 kr. og 124.510 kr. til indfrielse af gæld på klagernes budgetkonto, deres hidtidige kassekredit og privatkontoen. Kreditten dækkede endvidere omkostninger på 8.900 kr. til etablering af pantet og stiftelsesprovision på 185 kr.

Den 18. november 2011 bevilgede banken et overtræk på 47.000 kr. til omkostningerne ved en syns- og skønsrapport.

Rentesatsen på kreditten udviklede sig således:

Ved e-mail af 3. oktober 2012 til banken meddelte klagerne, at de med undren havde konstateret, at renten på kreditten og billånet var steget til over 10 %.

Ved e-mail samme dag oplyste banken, at der var tale om generelle rentestigninger, der var begrundet i uro på de finansielle markeder og de deraf følgende øgede finansieringsomkostninger samt øvrige markedsmæssige forhold. Vedrørende den forestående genforhandling af kassekreditten anførte den pågældende bankmedarbejder, at ”jeg kan dog allerede nu forberede Jer på en rentestigning”.

Ved brev af 26. oktober 2012 informerede banken om, at rentesatsen på billånet per den 1. februar 2013 ville stige med ét procentpoint til 11,60 %. Årsagen var ”den svage økonomiske udvikling og de stigende krav til bankernes kapital og likviditet”. Banken tilføjede, at klagerne selv havde mulighed for at påvirke renten ”gennem jeres sikkerhedsstillelse og omfanget af de forretninger, som i vælger at lave med Salling Bank”.

Klagerne forhørte sig pr. e-mail den 2. november 2012 om muligheden for lavere rente, hvis banken skulle overtage klagernes engagement hos P, der bestod af en kassekredit på 50.000 kr., to Mastercardkreditter på hver 30.000 kr. og et bundet erstatningsbeløb på 1.450.000 kr., som hos P blev forrentet med 2,25 %. Banken meddelte, at man hverken kunne bevilge yderligere kredit eller matche indlånsrenten på 2,25 %.

Den 7. november 2012 var renten på kreditten 13,050 % (pålydende), 13,703 % (nominel).

Den 10. november 2012 underskrev klagerne med forbehold en ny aftale med banken om kreditten på 500.000 kr. Rentesatsen var variabel 16,80 % om året (pålydende), 17,888 % (nominel). Kredittens udløb var den 1. november 2013.

Banken afviste et krav fra klagerne om at nedsætte rentesatsen til 8,6 %.

Den 19. december 2012 indgav klagerne en klage over Salling Bank til Pengeinstitutankenævnet.

Banken har under sagen pr. kulance refunderet overtræksrenter på i alt 7.176,97 kr.

I april 2013 døde M. Vedrørende gruppelivsforsikringen blev der udbetalt 693.000 kr. Ved en fejl overså forsikringsselskabet, at forsikringen var pantsat til banken, og udbetalte beløbet direkte til H. Den 4. juni 2013 indfriede H billånet og kassekreditten hos Salling Bank ved betaling af i alt knap 650.000 kr.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Salling Bank skal yde en rentekompensation og frafalde sit krav om NemKonto.

Salling Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken beregnede sig urimeligt høje rentestigninger på kassekreditten. Stigningen var på cirka 100 % fra november 2011 og et år frem.

Rentestigningen i forbindelse med forlængelsen af kreditten kunne ikke begrundes med, at de var blevet dårligere kunder. Tværtimod var både bankens indtjeningsgrundlag og sikkerhed blevet forbedret. Udover pantet i livsforsikringerne havde banken således fået pant i deres sommerhus. Deres indtægter var blevet større og de havde vist, at de kunne overholde deres forpligtelser, selv om likviditeten var presset på grund af branden og den efterfølgende forsikringssag. Brandsagen havde kostet dem cirka 1,1 mio. kr., hvoraf 500.000 kr. blev finansieret via banken, mens de selv havde tilvejebragt de resterende 600.000 kr.

Banken ønskede ikke pant i deres hus efter, at det var brændt.

Det var uberettiget, at banken afskar dem fra at flytte deres NemKonto, medmindre gælden blev indfriet. Banken flyttede rundt på deres midler, så de ikke kunne stole på, at deres indeståender var til rådighed. De så sig derfor nødsaget til hver den første i måneden at flytte deres midler til et andet pengeinstitut.

Årsagen til, at det i november 2012 blev nødvendigt at forlænge kreditten var, at sagen med forsikringsselskabet ikke var afsluttet. Banken oplyste, at de kunne forvente en lille rentestigning.

De forsøgte at få renten sat ned ved at efterkomme bankens opfordring til at udvide forretningsomfanget, hvilket banken imidlertid alligevel ikke ville medvirke til. Banken afslog endda at overtage en kredit på 50.000 kr., som banken fra start vidste at de havde.

Banken hævede af deres kreditorbeskyttede forsikringserstatning for at inddække andre konti.

Salling Bank har anført, at man som betingelse for at etablere kreditten på 500.000 kr. var berettiget til at stille krav om, at klagerne flyttede deres NemKonto tilbage til banken. Banken fik herved bedre mulighed for at overvåge engagementet, idet klagerne som offentligt ansatte fik udbetalt deres løn via NemKontiene.

Rentestigningerne på kassekreditten var bankens generelle renteændringer for private kassekreditter. Ved indgåelsen af den nye kontrakt efter udløbet den 1. november 2012 blev renten efter en ny kreditvurdering fastsat således, at den afspejlede bankens forøgede risiko på engagementet, der på baggrund af klagernes tvist med forsikringsselskabet blev anset som værende på blancobasis.

Banken har pr. kulance godtgjort overtræksrenter som blev tilskrevet for perioden efter udløbet og indtil den nye aftale blev indgået, selv om det var klagerne selv, der udsatte kreditvurderingen og genforhandlingen.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne H og nu afdøde M indgik den 2. november 2012 en aftale med Salling Bank om en kassekredit på 500.000 kr. med variabel rente for tiden 8,6 % om året og med udløb den 1. november 2012. Banken, der i forvejen havde pant i to gruppelivsforsikringer, som klagerne havde tegnet, og i en campingvogn, som banken havde finansieret med et billån, fik yderligere sikkerhed i et pant på 500.000 kr. i klagernes sommerhus.

Som en yderligere betingelse for kreditten rejste banken krav om, at klagernes NemKonti, der også var lønkonti, blev ført i banken.

Banken var ikke forpligtet til at bevilge kreditten og var derfor heller ikke afskåret fra som betingelse herfor at kræve NemKontiene overført med henblik på at få mulighed for at overvåge engagementet.

Kreditten er nu indfriet og betingelsen dermed bortfaldet.

Det lægges som anført af banken til grund, at rentestigningerne på kreditten indtil dennes udløb den 1. november 2012 fulgte bankens generelle renteændringer på kassekreditter af den pågældende art.

Banken var ikke forpligtet til at videreføre kreditten efter udløbet og kunne derfor kræve højere rente som betingelse for at videreføre kreditten. Banken krævede en rentesats på 16,80 % om året, hvilket Ankenævnet ikke finder kan tilsidesættes som urimeligt.

Ankenævnet tager derfor ikke klagernes påstand om en rentekompensation til følge, hverken helt eller delvist.

Banken har under sagen pr. kulance godtgjort overtræksrente, der blev opkrævet i perioden fra udløbet af kreditten til en ny aftale blev etableret.

Klagerne får ikke medhold i klagen.