Tilbagesøgning af lånydelser, som fejlagtigt var debiteret tredjemands konto.
| Sagsnummer: | 511 /1999 |
| Dato: | 28-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Mette Frøland, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Udlån - indfrielse
Tilbagesøgning |
| Ledetekst: | Tilbagesøgning af lånydelser, som fejlagtigt var debiteret tredjemands konto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører opgørelsen af et tilbagesøgningskrav mod klageren.
Sagens omstændigheder.
Ved låneaftale af 8. januar 1996 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et lån på 8.000 kr. til en fast rente på 1,75% pr. måned. Lånet skulle afvikles med 35 ydelser à 307 kr. og en sidste ydelse på 241,17 kr. Ydelserne skulle betales via BetalingsService (PBS), første gang den 1. marts 1996, og trækkes på klagerens konto i et andet pengeinstitut.
De første 5 ydelser blev via PBS korrekt debiteret klagerens konto. De efterfølgende 23 ydelser, der blev overført til lånet i perioden 1. august 1996 til 2. juni 1998, blev som følge af en edb-fejl hos PBS fejlagtigt debiteret en tredjemands, T's, konto.
Den 2. juni 1998 indfriede klageren restgælden på lånet, som ifølge kontoudskriften var 2.211,07 kr.
Indklagede blev bekendt med fejlen i oktober 1999 på baggrund af en henvendelse fra T, som blev godtgjort de fejlagtigt indbetalte ydelser på i alt 7.061 kr.
Ved skrivelse af 22. november 1999 anmodede indklagede klageren om at indbetale 7.061 kr. Indklagede tilbød, at gælden med løbende tilskrivning af renter, 1,75% pr. måned, kunne afvikles med den oprindeligt aftalte ydelse på 307 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 8. december 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at begrænse sit krav til enten kontant 7.061 kr. med fradrag af tilskrevne renter eller 23 månedlige ydelser à 307 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at renten er indregnet i ydelserne på 307 kr., og at indklagede ikke har krav på yderligere renter. Ved indklagedes opgørelse af tilbagebetalingskravet kommer hun reelt til at betale dobbelt rente.
Indklagede har anført, at man er villig til at acceptere, at klageren ved kontant indbetaling af 7.061 kr. frigøres for yderligere krav i form af rente m.v. Man er derimod ikke indstillet på at frigøre klageren efter dennes betaling af 23 månedlige afdrag à 307 kr.
En afdragsordning vil indebære, at beløbet på 7.061 kr. vil blive forrentet fra den 22. november 1999 og frem til den endelige indfrielse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede berettiget kan opgøre sit tilbagesøgningskrav mod klageren til 7.061 kr., svarende til de 23 ydelser à 307 kr., som indklagede var forpligtet til at godtgøre T. Det bemærkes herved, at klageren i henhold til låneaftalen var forpligtet til at betale ydelserne, at klageren som følge af, at ydelserne blev trukket på T's konto, opnåede en likviditetsmæssig fordel og at klageren ville opnå en ugrundet berigelse på indklagedes bekostning, såfremt klagerens påstand om en reduktion af kravet tages til følge.
De 7.061 kr. er ikke et krav i henhold til låneaftalen, men et tilbagesøgningskrav. Klageren er forpligtet til at betale dette beløb efter påkrav. Medmindre der indgås en ny låneaftale til afvikling af kravet er klagerens pligt til at forrente beløbet betinget af, at indklagede har fremsat rentepåkrav overfor klageren, og rente skal først betales, når der er gået 1 måned efter påkravets afsendelse, jf. rentelovens § 3, stk. 2. Rentesatsen kan i givet fald højst udgøre diskontoen plus 5%, jf. rentelovens § 5.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at tilbagesøgningskravet på 7.061 kr. alene kan kræves forrentet med diskontoen plus 5% en måned efter afgivelse af påkrav herom. Klagegebyret tilbagebetales klageren.