Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om bortfald af statspræmie og regler for udbetaling fra uddannelsesopsparingskonto.

Sagsnummer: 63 /1998
Dato: 20-05-1998
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen
Klageemne: Uddannelsesopsparing
Ledetekst: Rådgivning om bortfald af statspræmie og regler for udbetaling fra uddannelsesopsparingskonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Under denne sag har klageren, der i perioden 3. marts 1988 - 25. november 1997 var indskyder på en uddannelsesopsparingskonto, gjort gældende, at indskud efter den 31. december 1993 er sket under urigtige forudsætninger, og at indklagede er ansvarlig herfor.

Sagens omstændigheder.

Den 3. marts 1988 oprettede klageren en uddannelsesopsparingskonto hos indklagede for sin datter, D, der er født den 25. december 1979. Klageren indskød 100 kr. månedligt på kontoen. Af aftalen om uddannelsesopsparingen fremgår bl.a.:

"INDSKUD

På kontoen skal der over en periode på mindst 3 år og højst 10 år indbetales mindst kr. 100 og højst kr. 500 i gennemsnit pr. måned.

.....

Statens præmie

Staten yder en præmie på 4% p.a. af den til enhver tid foretagne opsparing incl. tilskrevne renter, når udbetaling finder sted i overensstemmelse med undervisningsministeriets regler i bekendtgørelse om uddannelsesopsparing. Præmiebeløbet, der afholdes af statskassen, er fritaget for indkomstskat.

.....

Udbetaling

Udbetaling med præmie kan påbegyndes ved kontohavers fyldte 16. år, dog tidligst 3 år efter første indbetaling på kontoen. Udbetaling sker uden opsigelse. Udbetaling med præmie kan kun ske i forbindelse med kontohavers påbegyndelse af en præmieberettigende uddannelse.

.....

Udbetaling uden præmie kan ske til enhver tid mod opsigelse eller dekortberegning i følgende tilfælde:

.....

Endvidere kan opsparingen hæves uden præmie - og uden opsigelse - 3 år efter første indbetaling, hvis opsparingen ikke anvendes til præmieberettigende uddannelse.

Båndlæggelse Kontohaver kan ikke hæve, overdrage eller på anden måde råde over de indbetalte beløb før 3 år efter den første indbetaling."

I 1989 blev klageren skilt fra D's mor. Kontoen blev samme år overført til et andet pengeinstitut, men i november 1991 tilbageført til indklagede.

Klageren har anført, at der under et møde med indklagede i november 1991 blev indgået aftale om forlængelse af bindingsperioden på kontoen, til D var fyldt 18 år. Indklagede har anført, at det ikke erindres, at der blev indgået aftale herom.

I 1993 blev reglerne for uddannelsesopsparingskonti ændret ved lov, idet bl.a. statens præmie på 4% bortfaldt for opsparing foretaget efter den 31. december 1993.

Indklagede orienterede om de ændrede regler i et af indklagede udgivet blad. Ifølge indklagede blev bladet udsendt til samtlige aktionærer, herunder klageren. Indklagede har endvidere oplyst, at der blev udsendt standardbreve med oplysning om de ændrede regler til samtlige indskydere på uddannelsesopsparingskonti. Klageren bestrider at have modtaget skrivelsen.

Den 23. oktober 1997 blev der afholdt møde mellem klageren og indklagede, idet klageren ønskede at overføre sit engagement til en anden afdeling. Klageren har anført, at aftalen om forlængelsen af bindingsperioden blev bekræftet af indklagede under mødet, og at indklagede samtidig oplyste, at statens præmie ville beløbe sig til 4.000 kr., såfremt opsparingen blev udbetalt som ratebetaling under uddannelse. Indklagede har anført, at det ikke erindres, i hvilket omfang uddannelsesopsparingen blev drøftet, men at det bestrides, at indklagede skulle have oplyst, at statspræmien beløb sig til 4.000 kr., idet kontoens præmie er ca. 900 kr.

Ved skrivelse af 21. november 1997 til klageren meddelte indklagede, at han ikke kunne fortsætte indbetalingerne på uddannelsesopsparingskontoen efter den 25. december 1997, hvor D fyldte 18 år. Indklagede rettede samtidig henvendelse til D med forslag om, at fortsætte opsparingen til uddannelse på en anden kontoform.

Den 25. november 1997 ophævede D kontoen med værgens samtykke og overførte beløbet til sin løbende konto hos indklagede.

Parternes påstande.

Den 19. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale hans indskud på kontoen i perioden 31. december 1993 til 25. november 1997 med tillæg af renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har ydet mangelfuld rådgivning og har udbetalt opsparingen i strid med aftalen om forlængelse af bindingsperioden. Han var ikke bekendt med ændringerne i reglerne for uddannelsesopsparingskonti pr. 1. januar 1994, og han modtog ikke tilbud om at fortsætte opsparingen på en anden kontoform efter regelændringen. Indklagede burde skriftligt have orienteret om ændringerne i reglerne for opsparingen, ligesom kontoudtog alene burde være fremsendt til ham som indskyder. Han var heller ikke bekendt med, at opsparingen frit kunne hæves af D's værge før D's fyldte 18. år. Han havde netop, for at sikre at opsparingen med tillæg af statens præmie blev anvendt til D's uddannelse, indgået en særaftale med indklagede om, at opsparingen skulle være bundet i de 10 år, der var den maksimale løbetid for kontoen. Indskuddene i perioden 31. december 1993 til 25. november 1997 er herefter foretaget under forkerte forudsætninger. Såfremt han havde været bekendt med disse forhold, ville han have disponeret anderledes over indskuddene, ligesom han kunne have bevaret muligheden for selv at give D pengene ved D's 18 års fødselsdag.

Indklagede har anført, at klageren blev orienteret om ændringerne i reglerne for uddannelsesopsparing ved en standardskrivelse og via indklagedes blad. Det bestrides, at der er indgået en særlig aftale med klageren om en binding af kontoen til D's fyldte 18. år. Klageren har ikke udtrykt ønske om rådgivning om muligheden for at give en gave under bestemte forudsætninger, hvorfor indklagede ikke havde anledning til at rådgive herom. Indklagede var berettiget og forpligtet til at efterkomme D's anmodning om udbetaling af opsparingen, som skete med værgens samtykke.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indeståendet på en uddannelsesopsparingskonto tilhører kontohaveren, og indklagede var den 25. november 1997 berettiget og forpligtet til at efterkomme den da 17-årige kontohavers og dennes værges anmodning om udbetaling af indeståendet på den i 1988 oprettede konto.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede var bekendt med, at klageren var af den opfattelse, at indeståendet på uddannelsesopsparingen var bundet, til D var fyldt 18 år. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke, at indklagede har pådraget sig ansvar ved at undlade at informere om alternative opsparingsformer.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.