Kaution. Morarente af for meget afkrævede beløb m.m.
| Sagsnummer: | 307 /1989 |
| Dato: | 30-04-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Per Overbeck, Niels Busk, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
Morarente |
| Ledetekst: | Kaution. Morarente af for meget afkrævede beløb m.m. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I maj måned 1987 påtog klageren sig en kautionsforpligtelse for en kassekredit med et maksimum på 260.000 kr. ydet af indklagedes Hvidovre afdeling til klagerens svigersøn. Klagerens kautionsforpligtelse var begrænset til 150.000 kr. En medkautionist kautionerede endvidere for 50.000 kr. I følge kreditaftalen skulle kreditten hver den 1. juli, 1. gang den 1. juli 1988, nedbringes med 25.000 kr., og den skulle således pr. 1. juli 1989 være nedbragt til 210.000 kr.
Klagerens svigersøn overholdt ikke den aftalte afvikling, hvorefter indklagede den 1. august 1989 opsagde kreditten til fuld indfrielse den 8. s.m. Kreditten var trukket med ca. 224.000 kr. excl. renter fra 20. juni 1989.
Da debitor ikke indfriede kreditten, rettede indklagede ved skrivelse af 8. august 1989 henvendelse til klageren med anmodning om inden 8 dage at indbetale kautionsforpligtelsen. På grund af bortrejse erfarede klageren først indholdet af skrivelsen den 15. august 1989, hvorefter han straks rettede henvendelse til indklagedes Hvidovre afdeling.
Den 17. august 1989 indbetalte klageren til afdelingen 150.000 kr. samt - med forbehold - et rentebeløb på 581,25 kr. Nævnte rente er under klagesagens behandling tilbagebetalt klageren ved skrivelse af 21. september 1989.
Den 18. august 1989 indbetalte klageren på vegne sin datter til indklagedes Hvidovre afdeling 167.200 kr. Beløbet indbetaltes for at frigøre datteren for dennes pantsætning af et ejerpantebrev på 120.000 kr., der af datteren var stillet til sikkerhed for en anden af ægtefællen optaget kredit.
Indklagede har under sagens behandling tilbagebetalt klageren et beløb på 47.200 kr. svarende til det i forbindelse med indfrielsen af ejerpantebrevet af dette beregnede rentebeløb. Tilbagebetalingen er sket under henvisning til Højesterets dom af 2. november 1989.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede betaler morarente for 40 dage i forbindelse med tilbagebetalingen af de 581,25 kr., der først er modtaget den 26. september 1989. Forsåvidt angår tilbagebetalingen af de 47.200 kr. har klageren krævet, at indklagede godtgør sædvanlig lånerente af beløbet regnet fra 18. august 1989 indtil modtagelsen den 11. november 1989.
Klageren har endvidere krævet, at indklagede godtgør ham forskellige omkostninger på i alt 9.845,32 kr., der er påløbet i forbindelse med realisationen af aktiver m.m. i forbindelse med hans indfrielse af beløb overfor indklagede.
Endelig har klageren krævet en dekort på f.eks. 25% af sin kautionsforpligtelse på grund af SDS's fremgangsmåde i forbindelse med sagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede har tilsidesat sin underretningspligt efter bank- og sparekasselovens § 41. Indklagede har herved afskåret klageren fra en normal afvikling af engagementet. Indklagede må endvidere være forpligtet til at betale renter af 581,25 kr. i 40 dage som følge af beløbets sene tilbagebetaling. For så vidt angår påstanden om godtgørelse for omkostninger støtter klageren denne på, at han hovedkulds måtte foretage realisering af forskellige aktiver, herunder pantebreve samt investeringsbeviser.
Indklagede har afvist, at der er noget grundlag for at nedsætte kautionsforpligtelsen. For så vidt angår betaling af morarente af beløbene 581,25 og 47.200 kr. har indklagede anført, at rentelovens almindelige påkravsregel ikke er iagttaget. Med hensyn til tilbagebetaling af de 47.200 kr. skyldtes tilbagebetalingen Højesterets dom af 2. november 1989, hvorfor princippet i rentelovens § 3, stk. 3, må finde anvendelse.
Med hensyn til klagerens omkostninger i forbindelse med realisationen af aktiver, kan indklagede ikke gøres ansvarlig herfor.
Ankenævnets bemærkninger:
Da gælden ifølge den kassekredit, for hvilken klageren havde kautioneret, på grund af misligholdelse blev opsagt over for debitor til fuld indfrielse, og da debitor ikke indfriede gælden, har indklagede været berettiget til at gøre klagerens kautionsforpligtelse gældende som sket, hvorved bemærkes, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af bank- og sparekasselovens § 41. Der er derfor hverken grundlag for at nedsætte kautionsforpligtelsen eller for at tilkende klageren erstatning for omkostninger ved realisation af aktiver m.v.
Rentebeløbet på 581,25 kr., over for hvilket klageren tog forbehold ved betalingen, og som indklagede har erkendt at have afkrævet klageren med urette, findes i medfør af rentelovens § 3, stk. 5, at burde forrentes med rentelovens rente fra den 18. august 1989, til den 26. september 1989.
For så vidt angår det tilbagebetalte beløb på 47.200 kr. findes der under de foreliggende omstændigheder ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at tilkende renter i medfør af rentelovens § 3, stk. 5.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale rente efter renteloven af 581,25 kr. fra den 18. august til den 26. september 1989. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.