Spørgsmål om berettigelse af tilbagesøgning.
| Sagsnummer: | 337 /2004 |
| Dato: | 18-08-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Anne Dehn Jeppesen, Ole Simonsen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Tilbagesøgning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om berettigelse af tilbagesøgning. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes tilbagesøgning af et krav mod klageren. Kravet vedrører et beløb, som ved en fejl blev tilbageført til en konto i klagerens tidligere pengeinstitut. Klageren bestrider, at beløbet er kommet ham til gode.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med sit køb af en ejendomsmæglerforretning i 1998 udstedte klageren til sælgeren et løsørepantebrev med pant i forretningen. I 1999 blev forretningen overdraget til et anpartsselskab ejet af klageren. Ved påtegning af 16. december 1999 på løsørepantebrevet indtrådte anpartsselskabet som debitor, mens klageren afgav selvskyldnerkautionserklæring. Pantebrevets månedlige afdrag udgjorde fra 1. januar 2000 18.000 kr.
Klageren har oplyst, at det pr. 10. marts 2000 blev aftalt med sælger, at denne tog forretningen tilbage til fuld og endelig afgørelse af sælgers tilgodehavende i henhold til løsørepantebrevet.
Betalingen af ydelserne på løsørepantebrevet var tilmeldt PBS og blev trukket på anpartsselskabets konto i pengeinstituttet P. Løsørepantebrevet blev indtil 19. april 2000 administreret af indklagede på vegne kreditor (sælgeren).
Primo maj 2000 blev der fra pengeinstituttet P overført en pantebrevsydelse på 18.892,50 kr. til indklagede. Ydelsen blev umiddelbart efter tilbageført af P.
Indklagede har anført, at som følge af at pantebrevet ikke længere lå til administration hos indklagede, blev ydelsen inden tilbageførslen indsat på en intern konto. Den afdeling, hvor pantebrevskreditor var kunde, fik internt tilsendt en journal, hvoraf det fremgik, at afdelingen skulle returnere beløbet. Den 15. maj 2000 fremsendte afdelingen en check på 18.892,50 kr. til pengeinstituttet P.
Pengeinstituttet P indsatte den 16. maj 2000 checken på 18.892,50 kr. på konto -435.
Under sagen er der fremlagt kontoudtog for konto -435 for perioder af 1999. Kontohaver ifølge kontoudtogene er klagerens anpartsselskab. Af kontoudskrift af 7. juni 2000 fremgår, at kontoen er registreret som "Ejendomsbørsen … v/ [klageren]". Kontoudtoget dækker perioden 31. marts - 31. maj 2000. Efter indsættelsen af beløbet var kontoens saldo 343.629,06 kr. (negativ). Kontoen udgik den 31. maj 2000 med en negativ saldo på 353.218,16 kr.
Klageren har oplyst, at han kautionerede for selskabets kredit over for P. I maj 2000 ydede P ham en forhøjelse af hans eksisterende personlige kredit til indfrielsen af kautionsforpligtelsen for selskabets gæld. Indfrielsen af hans kaution skete den 31. maj 2000.
Ved skrivelse af 30. august 2001 bekræftede P over for indklagede, at man den 16. maj 2000 havde modtaget 18.892,50 kr. til indsættelse på en konto tilhørende klageren.
Af skrivelse af 1. oktober 2001 til P fra klageren fremgår, at klageren af indklagede var blevet orienteret om, at der fejlagtigt var indsat 18.892 kr. til anpartsselskabets konto, som han anmodede P om at returnere.
Ved skrivelse af 11. oktober 2001 meddelte P indklagede, at man ikke så sig i stand til at returnere overførslen fra maj 2000, idet klageren ikke havde beløb stående hos P.
Ved skrivelse af 24. juni 2003 meddelte indklagede klageren, at man havde opgivet at gøre P ansvarlig for det overførte beløb. Klageren blev derfor anmodet om at betale 18.892,50 kr.
Ved skrivelse af 20. januar 2004 rykkede indklagede klageren for betaling af 18.892,50 kr.
Der fandt herefter en korrespondance sted mellem klageren og indklagede, hvor klageren gjorde gældende ikke at skylde indklagede noget beløb.
Parternes påstande.
Klageren har den 20. december 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke skylder beløbet på 18.892,50 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke har erkendt at skylde det omhandlede beløb. Hans skrivelse af 1. oktober 2001 til P kan ikke fortolkes på denne måde.
Beløbet blev indsat på anpartsselskabets konto. Han er uforstående over for, at kontoen på tidspunktet for beløbets indsætning i maj 2000 var omregistreret til hans personlige konto. Han har hos P forgæves søgt indhentet oplysning om baggrunden for omregistreringen af kontoen.
Når P ikke kunne tilbageføre beløbet til indklagede, var grunden, at anpartsselskabet ikke længere havde midler hos P.
Han er ikke blevet uberettiget beriget på indklagedes bekostning.
Han stiller sig uforstående over for, at indklagede først i 2001 blev opmærksom på, at beløbet ikke var modtaget retur.
Indklagede har som følge af uenigheden om beløbet registreret ham som dårlig betaler, hvilket besværliggør hans kundeforhold hos indklagede.
Indklagede har anført, at handlen og tilbagetagelsen af forretningen med kreditor på pantebrevet ikke er relevant for vurdering af klagerens forpligtelse til at tilbagebetale beløbet til indklagede.
Man har ikke mulighed for at vurdere, til hvem beløbet er udbetalt.
Klageren gør gældende, at kontohaver på den konto, hvor beløbet indgik, var anpartsselskabet. Det fremgår af klagerens oplysninger, at han havde stillet kaution for selskabets forpligtelser, og klageren henviser til, at der den 4. maj 2000 blev bevilget en kredit til indfrielse af kautionsforpligtelsen.
Såfremt det måtte vise sig, at klageren på krediteringstidspunktet ikke var kontohaver til konto -435, er selskabets gæld til P blevet nedbragt med det omhandlede beløb. Dette betyder, at klagerens kautionsforpligtelse blev nedsat tilsvarende. Klageren har herved opnået en uberettiget berigelse.
Registreringen af klageren som dubiøs debitor er berettiget, da man er af den opfattelse, at man har et forfaldent krav på klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har oplyst, at han kautionerede for anpartsselskabets forpligtelser over for P, og at han den 31. maj 2000 indfriede selskabets kredit hos P med 353.218,16 kr. ved en forhøjelse af sin kredit hos P.
Det beløb, som klageren skulle indfri, var således formindsket som følge af, at beløbet på 18.892,50 kr. den 16. maj 2000 var indsat på kontoen.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, idet klageren ville opnå en ugrundet berigelse herved.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.