Indsigelse om for lav belåningsgrad ved nyudlån. Indsigelse om forskelsbehandling på grund af alder.
| Sagsnummer: | 21705040 |
| Dato: | 14-02-2018 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Søren Hofmann Christiansen, Lars K. Madsen, Morten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Lånetilsagn
Lånebevis Belåningsgrad - nyudlån |
| Ledetekst: | Indsigelse om for lav belåningsgrad ved nyudlån. Indsigelse om forskelsbehandling på grund af alder. |
| Indklagede: | BRFkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Realkreditinstitutter |
Indledning
Denne sag handler om, hvorvidt BRFkredit A/S er forpligtet til at finansiere klagernes påtænkte køb af sommerhus med 75 procent af sommerhusets vurdering.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H, der havde lån hos BRFkredit med sikkerhed i deres helårsbolig, henvendte sig i april 2017 til instituttet med henblik på finansiering af et køb af sommerhus.
Klagerne blev den 28. april 2017 ringet op af medarbejder 1 i instituttet, der fortalte, at instituttet højst ville yde lån på 45-50% af en fritidsejendoms værdi til klagerne.
Klagerne klagede over dette til instituttet ved en e-mail af 1. maj 2017, hvori de oplyste, at klager M var 70 år og pensioneret, og klager H var 59 år og arbejdede som økonoma. Deres indtægt var i alt 630.000 kr. om året efter skat, og de havde udgifter for 231.000 kr., svarende til et rådighedsbeløb på 33.000 kr. pr. måned. Klagerne anførte i e-mailen videre, at M havde en alderspension på 336.000 kr. samt 132.000 kr. stående i banken, at de havde afventet de nye regler om 75% belåning af fritidsejendomme, og at de ønskede at erhverve et sommerhus til maksimalt 600.000 kr., belåne det med 75% og betale resten selv. Sommerhuset skulle stå i begges navne, og lånet skulle være fastforrentet med afdrag og med løbetid på 15, 20 eller 30 år. Klagerne anførte, at den lave belåningsgrad på 45-50%, som instituttet havde tilkendegivet var mulig, var et udtryk for en generel diskrimination og udelukkende begrundet af, at M var pensionist.
Medarbejder 2 i instituttet besvarede klagen ved e-mail af 7. maj 2017, hvori han anførte, at realkreditinstituttet havde taget udgangspunkt i klagernes aktuelle situation med fokus på deres fremtidige økonomi, både i form af solvens/formue og likviditet/rådighedsbeløb, og at dette skulle ses i forhold til de forventelige indtægtsforhold og sikkerheden i disse. Instituttets overvejelser var i klagernes situation mundet ud i, at instituttet ikke kunne indgå i en finansiering, der var højere end omkring de angivne 45 procent. Medarbejder 2 anførte tillige, at et af instituttet i 2014 udstedt lånebevis, der indebar en belåning på 60 procent, for længst var udløbet og ikke kunne betragtes som retningsgivende for, hvad der nu var muligt.
Parternes påstande
Den 24. maj 2017 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at BRFkredit A/S skal tilpligtes at yde klagerne et lån på 75% af ejendommens værdi ved klagernes påtænkte køb af sommerhus.
BRFkredit A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at årsagen til, at de ikke kan få det ønskede lån, er, at M er pensionist. Instituttet må ikke diskriminere denne befolkningsgruppe uden individuelle betragtninger og hensyn.
I 2014, hvor de uden problemer fik udstedt lånebevis på 60%, der dengang var den højeste belåningsgrad, var deres situation den samme, idet M også på dette tidspunkt var pensionist, hvorfor instituttet også bør tilbyde den højeste belåningsgrad nu.
Instituttets kreditvurdering er ikke foretaget på et godt grundlag, da tilkendegivelsen om en mulig (lav) belåningsgrad på 45-50% blev givet to dage efter deres indsendelse af et budgetskema, hvilket understøtter, at der er tale om en generel politik, der indebærer aldersdiskrimination af pensionister.
Instituttet skal justere sine kreditvurderinger efter de nye regler, der tillader 75% belåning af sommerhuse.
Et realkreditinstitut skal behandle og rådgive en kunde på et sagligt grundlag og med en forsvarlig, økonomisk vurdering.
BRFkredit A/S har anført, at instituttet ikke har givet klagerne afslag på realkreditlån, men ikke har kunnet imødekomme klagernes ønske om belåning fuldt ud.
Belåning sker ud fra instituttets kreditpolitik. Instituttet er ikke forpligtet til at tilbyde klagerne det ønskede lån. Instituttet har mulighed for at yde 75% belåning af et sommerhus. Det er således ikke en ret, klager har.
Instituttet har foretaget en individuel kreditvurdering af klagerne og har ikke en generel kreditpolitik om, at der ikke ydes lån på 75% til pensionister. Kreditvurderingen tager blandt andet udgangspunkt i kundens nuværende og fremtidige økonomi, uanset hvilket livsstadie kunden befinder sig i.
Instituttet skal inddrage en forventet, fremtidig nedgang i rådighedsbeløbet i kreditvurderingen.
Klagernes oplyste økonomi er ikke dokumenteret over for instituttet, hvorfor instituttet ikke endeligt har kunnet tage stilling til en eventuel højere belåningsgrad.
Det i sagen omtalte lånebevis blev udstedt den 19. juni 2014 og var gyldigt indtil den 19. december 2014. Klagerne kan ikke forvente, at de tre år senere kan få et lånebevis af samme størrelse.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne ønskede i april 2017 at købe et sommerhus og forespurgte BRFkredit A/S, hos hvem de var kunder i forvejen, om realkreditfinansiering af købet. Instituttet tilkendegav herefter, at klagerne højst kunne opnå en belåning på 45-50 procent af ejendommens værdi. Klagerne, der ønskede en belåning på 75 procent, gjorde gældende, at BRFkredit A/S’s kreditpolitik er aldersdiskriminerende.
I nærværende sag har BRFkredit A/S ikke givet afslag på lån. Ankenævnet finder, at instituttet er berettiget, men ikke forpligtet til at yde lån op til den nævnte lånegrænse på 75 procent. Ankenævnet finder videre, at afgørelsen af, hvilke krav der skal stilles til sammenhængen mellem lånets størrelse og lånsøgers økonomi, henhører under instituttets almindelige kredit- og udlånspolitik, som Ankenævnet som udgangspunkt ikke efterprøver. Der er i nærværende sag ikke omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.
Den omstændighed at BRFkredit i juni 2014 udstedte et lånebevis til klagerne med en belåningsgrad på 60%, der dengang var den højeste, tilladte belåningsgrad, indebærer ikke i sig selv en tilsikring om, at instituttet vil udstede et tilsvarende lånebevis i dag.
Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om BRFkredits generelle kreditpolitik måtte være i strid med regler vedrørende forskelsbehandling på grund af alder. En eventuel afgørelse heraf henhører under Finanstilsynet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.