Afgørelse

Indsigelser i forbindelse med køb af feriebolig

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser over for Ringkjøbing Landbobank vedrørende deres køb af feriebolig i 2006.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og K, har oplyst, at de i september 2006 deltog i et åbent hus arrangement vedrørende salg af ferieboliger. Til stede var også en mæglerkæde og Ringkjøbing Landbobank.

Den 22. september 2006 købte klagerne en feriebolig sammen med deres datter, D. Købesummen var 995.000 kr. Klagerne og datteren ejede hver 50 % af boligen. Købet blev finansieret ved en kassekredit på 1.050.000 kr. i banken, der til sikkerhed herfor fik pant i boligen via et ejerpantebrev.

Den 1. maj 2010 købte klagerne deres datters halvdel af ferieboligen, hvorved hun udtrådte som debitor på kassekreditten i banken.

Den 1. juli 2011 solgte klagerne ferieboligen for 785.000 kr.

I oktober 2011 korresponderede klagerne og banken om, hvorvidt banken ville acceptere at give et nedslag i klagernes gæld til banken.

Af bankens mail af 26. oktober 2011 fremgår:

"…

Vi har revurderet vores tilbud til jer og er kommet frem til at vi kan tilbyde jer [en] akkord ordning, hvor I indbetaler kr. 300.000 og vi så giver Jer saldokvittering for resten.

I beholder renteudgiften for 2011 jf. nedenfor.

Når vi har modtaget kr. 300.000 … [vil] I modtage saldokvittering og [få] udleveret ejerpantebrevet.

Tilbuddet er gældende i 14 dage fra d.d.

Såfremt tilbuddet ikke kan accepteres vil hele gælden skulle forrentes og afvikles.

…"

Banken har oplyst, at klagerne ikke har accepteret tilbuddet.

Parternes påstande

Den 21. november 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal give dem "fuld gældsfritagelse".

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at banken ved åbent hus arrangementet lod det skinne klart igennem, at de gerne ville finansiere evt. handler der kom i stand.

De gik med i konceptet uden anden rådgivning end dét, som de fik fra mægleren og banken.

De fik ved købet af ferieboligen ikke udarbejdet en økonomiberegning for deres samlede økonomi og blev ikke rådgivet af en advokat, da banken ikke mente, det var nødvendigt.

Da de købte deres datters andel af ferieboligen, blev der heller ikke foretaget en økonomiberegning.

K er førtidspensionist.

De er afhængige af M’s indtægt.

Det er usikkert, hvad der sker ved M’s pension og om de kan blive i deres hus, hvis der kommer en lønnedgang.

Da de købte ferieboligen slog både mægleren og banken på forventede lejeindtægter på 60.000 kr. Det holdt slet ikke stik i alle de år, som de havde boligen. Det kan godt være, at de har købt ferieboligen på falske forudsætninger.

De har ved købene i 2006 og i 2010 ikke fået den forventede rådgivning.

Banken foreslog salget af ferieboligen, da de kunne se, at deres økonomi ikke kunne holde til den situation, som de havde bragt os i. De var derfor nødt til at sælge boligen med et betragteligt tab.

Efter salget har banken taget rigtig godt fat i dem for at være sikker på at få sit tilgodehavende. De har blandt andet fået overdraget et ejerpantebrev på 300.000 kr. i deres hus fra deres normale pengeinstitut.

Banken indvilligede efterfølgende i at nedsætte gælden til 300.000 kr. De presser også på her, da de truer med at hele gælden skal betales, hvis de ikke accepterer inden 14 dage.

Ringkjøbing Landbobank har blandt andet anført, at boligsagen vedrørende klagernes køb af ferieboligen i 2006 er forældet.

Banken er i øvrigt ikke enig i klagernes sagsfremstilling.

Parret henvendte sig i foråret 2010, da de ønskede at gennemføre en familieoverdragelse af D’s andel af boligen. Banken blev spurgt, om den var indforstået med, at hun udtrådte af bankgælden.

Klagerne efterspurgte ikke rådgivning. Banken efterkom alene klagernes egen anmodning.

Banken har ikke medvirket til at fastsætte prisen på ferieboligen ved klagernes køb af D’s andel. Tabet på ca. 140.000 kr. skyldes enten, at klagerne har betalt D en overpris eller en negativ prisudvikling.

Banken kan ikke påtage sig ansvar herfor.

Klagerne accepterede ikke bankens fremsatte tilbud inden for fristen på 14 dage. De hæfter for deres gæld til banken.

Ankenævnets bemærkninger

Ringkjøbing Landbobank har anført, at klagerens krav forbundet med deres køb af ferieboligen i 2006 må anses for forældet.

Ankenævnet bemærker, at det af § 3, stk. 2 i Forældelsesloven fremgår, at hvis "fordringshaveren [var] ubekendt med fordringen …, regnes forældelsesfristen i stk. 1 [på 3 år] først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil."

Ankenævnet finder ikke godtgjort forhold, der kan begrunde en suspension af forældelsesfristen, hvorfor indsigelser vedrørende bankens rådgivning i 2006 må anses for forældede.

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at Ringkjøbing Landbobank i forbindelse med klagernes køb af D’s andel af boligen i 2010 begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i deres klage.