Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fejlagtig afgiftsberegning af pensionskonto. For lidt tilbageholdt afgift efterfølgende hævet på klagerens indlånskonto.

Sagsnummer: 241 /1990
Dato: 25-10-1990
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Peter Møgelvang-Hansen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Fejlekspedition - pensionskonti
Pensionsbeskatningsloven
Ledetekst: Fejlagtig afgiftsberegning af pensionskonto. For lidt tilbageholdt afgift efterfølgende hævet på klagerens indlånskonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 19. december 1988 opsagde klageren sin kapitalpension hos indklagede til udbetaling den 19. december 1989.

Medio december 1989 henvendte klageren sig til afdelingen med forespørgsel om udbetalingen. Ved denne lejlighed konstateredes det, at indklagede ved en fejl havde undladt at ændre kontoen fra en puljeordning til en kontantkonto pr. 1. december 1989. Dette skulle bl.a. ske af hensyn til beregningen af ophævelsesafgift og realrenteafgift.

Indklagedes pensionsservice opgjorde herefter kontoen som puljekonto pr. 27. december 1989.

I juni 1990 meddelte skattevæsenet indklagede, at der ved ophævelsen var begået en fejl ved beregningen af afgift efter pensionsbeskatningsloven, idet der var afregnet 16.625 kr. for lidt. Indklagede foretog herefter en korrigerende berigtigelse til Statsskattedirektoratet og hævede efterbetalingen på klagerens indlånskonto hos indklagede den 18. juni 1990, hvilket klageren orienteredes om ved skrivelse af samme dato.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham det hævede beløb 16.625 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ikke har været berettiget til uden varsel at modregne på hans indlånskonto et halvt år efter udbetalingen af indeståendet på pensionskontoen. Indklagede har begået en fejl, hvorfor indklagede selv må bære det tab, fejlen har medført.

Indklagede har anført, at indklagede i henhold til lovgivningen hæfter for afregning af afgiftsbeløb, dog således, at det er kontohaver, der endeligt skal udrede afgiften. Afgiften forfaldt straks indklagede blev bekendt med fejlen, og beløbet blev derfor omgående betalt af indklagede, der således midlertidigt udlagde beløbet på vegne klageren. Som følge heraf havde indklagede krav på beløbet hos klageren, hvilket krav blev dækket ved overførsel fra klagerens konto. Uanset indklagede i første omgang har begået en beregningsfejl, medfører dette således ikke, at klageren derved kan kræve, at indklagede endeligt udreder afgiftsbeløbet, dels fordi klageren ifølge lovgivningen er den, der endeligt skal udrede afgiften, dels fordi klageren i givet fald herved ville opnå en uberettiget berigelse. Indklagede er dog indforstået med at yde klageren et lån på indklagedes almindelige vilkår for lån, såfremt klageren har fået likviditetsproblemer forårsaget af indklagedes fejlberegning.

Ankenævnets bemærkninger:

Selv om det skyldtes en fejl fra indklagedes side, at det fulde afgiftsbeløb ikke blev tilbageholdt ved ophævelsen af klagerens pensionsordning i december måned 1989, findes dette ikke at kunne føre til, at indklagede ikke kunne afkræve klageren den for lidt erlagte afgift, eftersom klageren efter lovgivningen endeligt skal udrede afgiftsbeløbet.

Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at indklagede ikke uden forudgående meddelelse til klageren burde have hævet afgiftsbeløbet på klagerens konto.

Som følge af det anførte

Den indgivne klage tages ikke til følge.