Afgørelse

Indsigelse mod hæftelse for låneforhøjelse, krav begrundet i manglende adgang til kredit og krav i forbindelse med tilbageførsel af betalingsservicebetalinger m.v.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for låneforhøjelse, krav begrundet i manglende adgang til kredit og krav i forbindelse med tilbageførsel af betalingsservicebetalinger m.v.

Sagens omstændigheder

Klagerne var kunder i Sparekassen Kronjylland, hvor de bl.a. havde en budgetkonto (konto nummer -929), en lønkonto med tilknyttede betalingsserviceaftaler (konto nummer -910) og et boliglån.

Klagerne havde endvidere nogle realkreditlån. Klagerne har anført, at sparekassen havde påtaget sig at overvåge realkreditlånene og kontakte dem vedrørende evt. låneomlægning. Sparekassen har bestridt dette.

I sagen er fremlagt en kontoudskrift for lønkontoen for perioden fra 1. januar 2014 til 22. september 2015, hvoraf fremgår, at saldoen på kontoen havde været negativ fra maj 2015, bortset fra et par enkelte datoer.

Den 11. maj 2015 underskrev klagerne en uigenkaldelig fuldmagt, hvorefter sparekassen blev bemyndiget til at sælge deres ejendom til en mindstepris på 2.098.000 kr. frem til den 15. august 2015 og derefter uden en mindstepris.

I slutningen af juni 2015 blev klagernes boliglån forhøjet med 53.138 kr. Sparekassen har oplyst, at forhøjelsen skete i forbindelse med, at klagerne var indkaldt til fogedretten, og at provenuet blev brugt til betaling af restancer på realkreditlånet. I slutningen af juni 2015 genbevilgede sparekassen endvidere klagerne en overtræksret på 10.000 kr. frem til den 15. august 2015. Den 21. juli 2015 bevilgede sparekassen klagerne ret til et yderligere overtræk på 2.500 kr. frem til udbetaling af næste løn.

I en e-mail af 18. august 2015 til klagerne foreslog sparekassen, at ejendommens udbudspris blev sat ned og gjorde opmærksom på, at terminsydelsen for juni 2015 ikke var betalt. I e-mails til klagerne af 25. og 31. august 2015 rykkede sparekassen for klagernes stillingtagen vedrørende salg af ejendommen samt klagernes inddækning af overtræk. Sparekassen bemærkede endvidere, at klagernes løn ikke længere indgik på deres konti i sparekassen.

Den 3. og 10. september 2015 foretog andre kreditorer udlæg i klagernes ejendom for i alt 114.917 kr. Af en tingbogsattest af 22. september 2015 fremgår, at der var foretaget et yderligere udlæg i ejendommen i september 2014 for 11.029 kr.

I en e-mail af 4. september 2015 anmodede sparekassen klagerne om straks at tilbageføre en betalingsservicebetaling på 1.700,13 kr. fra lønkontoen, idet sparekassen i modsat fald ville returnere betalingen. Den 9. september 2015 tilbageførte sparekassen betalingen og debiterede et gebyr herfor på 250 kr. på lønkontoen, der herefter havde en negativ saldo på 12.956,09 kr.

I e-mails til klagerne af 8. og 22. september 2015 rykkede sparekassen for klagernes stillingtagen vedrørende salg af ejendommen og forbeholdt sig at benytte salgsfuldmagten.

På et tidspunkt i september 2015 solgte klagerne deres bil.

Parternes påstande

Den 20. juli 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at Sparekassen Kronjylland skal godskrive dem 55.000 kr. og omkostninger ved låneforhøjelsen på boliglånet, betale en erstatning på 32.000 kr. til dækning af familielån, betale 250 kr. pr. tilbageført regning, erstatte dem udgifter til anskaffelse af en ny bil samt betale 100.000 – 200.000 kr. vedrørende tab for manglende omlægning af deres realkreditlån.

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne bl.a. har anført, at sparekassen lovede at hjælpe dem med deres økonomiske vanskeligheder. I stedet har sparekassen modarbejdet dem og beskyldt dem for ikke at overholde aftaler.

På et møde i sparekassen i januar 2015 lovede sparekassen at hjælpe med terminerne. De sagde, at de ikke ønskede at sælge huset. Sparekassen fortalte ikke noget om, at den ikke ville hjælpe, hvis huset ikke blev sat til salg. De manglede penge til deres datters konfirmation og blev derfor presset til at underskrive salgsfuldmagten for at få ret til overtræk. Det var tale om afpresning fra sparekassens side.

I september 2015 opsagde sparekassen alle aftaler på budgetkontoen og tilbageførte alle betalingsservicebetalinger. Dette kostede dem dels gebyrer til sparekassen for tilbageførsel, dels rykkergebyrer til kreditorerne. Sparekassen handlede på baggrund af et udlæg på ca. 10.000 kr., der blev tinglyst for en mere end 20 år gammel gæld. Sparekassen påstod, at de ikke kunne have overtræk, når der var udlæg i huset. Det kan de ikke forstå, da der tidligere var et udlæg i ejendommen, som de indfriede. Sparekassen kunne i stedet have lånt dem de 10.000 kr. til indfrielse af udlægget i september 2014. I stedet fik de en ekstra gæld til sparekassen på 55.000 kr., ligesom de måtte optage et lån hos familie på 7.000 kr. til bilen, før den blev afleveret og endnu et lån hos familie på 25.000 kr. til betaling af termin. De måtte endvidere betale en række gebyrer for tilbageførte regninger og tilhørende rykkergebyrer. Sparekassen er ansvarlig for disse beløb, ligesom sparekassen er ansvarlig for udgifter til en evt. anskaffelse af ny bil.

Sparekassen har gentagne gange i de sidste år flyttet rundt på deres konti uden at give dem besked.

Sparekassen havde påtaget sig at overvåge deres realkreditlån og kontakte dem vedrørende evt. omlægning af lånet. Sparekassen er ansvarlig for tabet gennem de sidste 10 år ved manglende omlægning af realkreditlån.

Sparekassen Kronjyllandhar til støtte for frifindelsespåstanden anført, at sparekassen ikke har handlet ansvarspådragende overfor klagerne.

Boliglånet blev forhøjet, så klagerne kunne betale restancerne på realkreditlånet for december 2014 og marts 2015. Lånet blev således brugt til at nedbringe klagernes realkreditgæld.

Sparekassen er ikke ansvarlig for, at klagerne måtte sælge deres bil, sætte huset til salg eller optage lån hos familiemedlemmer. Behovet for dette skyldtes klagernes forhold. Klagernes budgetkonto var overtrukket flere gange, og der var tinglyst flere udlæg i ejendommen.

Sparekassen har strakt sig langt for at hjælpe klagerne, bl.a. ved forhøjelsen af boliglånet, så klagerne kunne afværge en tvangsauktion og ved bevilling af midlertidig overtræksret.

Klagerne havde ikke krav på at overtrække deres konti i sparekassen.

Sparekassen har ikke påtaget sig at overvåge klagernes realkreditlån med henblik på at sikre, at lånene blev omlagt, når det blev skønnet fornuftigt.

For så vidt angår gebyr på 250 kr. for afviste betalinger, har sparekassen alene afvist betalinger, der ikke var dækning for.

Sparekassen Kronjylland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke foreligger en formueretlig tvist med et konkret erstatningskrav. Derudover vil en afgørelse af sagen forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Det fremgår af den fremlagte kontoudskrift for perioden fra 1. januar 2014 til 22. september 2015, at saldoen på klagernes lønkonto havde været negativ fra maj 2015. I juni og juli fik klagerne bevilget en midlertidig overtræksret på henholdsvis 10.000 kr. frem til den 15. august 2015 og yderligere 2.500 kr. frem til den næste lønudbetaling. Sparekassen Kronjylland var ikke forpligtet til at forlænge overtræksretten eller til i øvrigt at stille en kredit til rådighed for klagerne.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen uberettiget har opkrævet gebyrer for tilbageførsel af betalingsservicebetalinger.

Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at klagernes underskrift af salgsfuldmagten vedrørende ejendommen skete efter utilbørligt pres fra sparekassen.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen havde påtaget sig en forpligtelse til at overvåge klagernes realkreditlån eller til at kontakte klagerne, hvis det kunne være fordelagtigt at omlægge deres realkreditlån.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at sparekassen skal pålægges at betale et beløb til klagerne.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.