Afgørelse

Rådgivning. Låntype. Konverterbarhed.

Det indklagede realkreditinstitut udarbejdede i april 2008 en finansieringsplan til klagerne i forbindelse med et planlagt nybyggeri. Instituttet sendte i august 2008 et forhåndslånetilbud til klagerne på henholdsvis et fastforrentet 30-årigt og et fastforrentet 10-årigt lån. Det 10-årige lån var ifølge lånetilbuddet, Standardiseret Europæisk Informationsblad og instituttets Almindelige forretningsbetingelser baseret på inkonverterbare obligationer. Lånene blev udbetalt i henholdsvis september og november 2008. Ejendommen blev færdigmeldt i marts 2009 og den endelige vurdering førte til et nedbringelseskrav på 400.000 kr. Nedbringelsen skete ved omlægning af det 30-årige lån til et rentetilpasningslån F1. Klagerne rettede i juni 2009 henvendelse til instituttet, idet de var utilfredse med, at det 10-årige lån var baseret på inkonverterbare obligationer. Klagerne mente ikke, at dette vilkår var tydeliggjort over for dem. Instituttet fastholdt, at klagerne både var rådgivet herom og havde fået de relevante oplysninger om indfrielsesvilkårene.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde handlet ansvarspådragende ved under de aktuelle omstændigheder at yde ham et lån baseret på inkonverterbare obligationer. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet fandt ikke grundlag for at fastslå, at instituttet på baggrund af klagerens hidtidige låneadfærd burde have indset, at klageren havde præference med hensyn til konverterbare/inkonverterbare lån. Flertallet bemærkede, at klagerens låneadfærd ikke havde været entydig, idet han tidligere og efter byggeriets færdiggørelse havde valgt rentetilpasningslån, som var baseret på inkonverterbare obligationer. Flertallet fandt endvidere, at det efter en gennemlæsning af lånetilbuddet med tilhørende ”Standardiseret Europæisk Informationsblad”, som indeholdt en tydelig angivelse af lånets indfrielsesvilkår, måtte stå klageren klart, at lånet var baseret på inkonverterbare obligationer. Flertallet stemte derfor for at frifinde instituttet. Mindretallet bemærkede, at fastforrentede realkreditlån baseret på inkonverterbare obligationer ikke er sædvanlige, og at det derfor stiller særlige krav til rådgivningen, når et institut tilbyder sådanne lån. På baggrund af klagerens hidtidige adfærd og klagerens ønske om optagelse af konverteringsegnede lån fandt mindretallet, at instituttet ikke i overensstemmelse med reglerne om god skik havde tilgodeset klagerens interesser ved at tilbyde ham et inkonverterbart lån. Mindretallet stemte derfor for at give klageren medhold i klagen. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og instituttet blev derfor frifundet.