Afgørelse

Indsigelse mod rentesats for overtræk opstået ved pengeinstituts lovpligtige indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 22

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod rentesats for overtræk opstået ved pengeinstituts lovpligtige indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 22.

Sagens omstændigheder

I november 2001 overførte klageren sin ratepension og sin kapitalpension til E*Trade Bank (efterfølgende Saxo - E*Trade Bank og nu Saxo Privatbank). Klagerens ægtefælle, K, overførte samtidig sin ratepension til E*Trade. I forbindelse hermed oprettede parterne aftaler om privattegnet ratepension og kapitalpension. Af aftalerne fremgik, at E*Trade Banks generelle forretningsvilkår var gældende, og at pensionsopsparingerne var omfattet af lov om pensionsafkastskat. Aftalerne indeholdt bl.a. følgende om pensionsafkastskat:

"… Skatten bliver hvert år den 8. december trukket på Kundens pensionskonto og kan aflæses på Kundens kontoudtog. … Hvis der på kontoen ikke er dækning for pensionsskatten, skal overtræk inddækkes hurtigst muligt dog senest den 1. januar. I modsat fald er E*Trade Bank berettiget til at realisere værdipapirer til inddækning af dette overtræk. …"

Klageren har oplyst, at der i mange år var et positivt indestående på parrets afkastkonti tilknyttet pensionsordningerne.

Ved udgangen af 2010 skulle der indbetales pensionsafkastskat, bl.a. som følge af kursstigninger. Skatten blev indbetalt af banken i henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 22. Den 13. januar 2011 indbetalte banken henholdsvis 126.627,88 kr. og 312.250,92 kr. i pensionsafkastskat fra klagerens to afkastkonti, der herefter fik negative saldi på henholdsvis 122.414,45 kr. og 298.869,13 kr. Samme dag betalte banken endvidere 326.174,63 kr. fra K’s afkastkonto, der herefter fik en negativ saldo på 317.965,62 kr.

Banken har fremlagt udskrift af klagerens og K’s afkastkonti for perioden fra den 31. december 2010 til den 4. januar 2012, hvoraf fremgår, at kontiene efter indbetaling af pensionsafkastskat var i negativ i hele perioden.

Ved breve af 17. januar 2011 til klageren og K meddelte banken, at kontiene var i overtræk, og at debetsaldiene ved manglende indbetaling inden den 15. februar 2011 ville blive forrentet med 15 % p.a.

Den 1. februar 2011 fremsatte klageren indsigelse mod den krævede rente.

Den 14. februar 2011 oplyste banken, at man var berettiget til at kræve en varslet overtræksrente, at rentesatsen var fastsat for at motivere kunderne til at inddække overtræk på pensionskonti hurtigst muligt, men at man havde besluttet at ændre overtræksrenten til 12 % p.a. Den 17. februar 2011 anførte banken, at overtræksrente kunne opkræves i henhold til bankens Almindelige Forretningsbestemmelser, og at overtræksrenten fremgik af bankens hjemmeside.

Bankens Almindelige Forretningsbetingelser for kunder, gældende pr. 1. januar 2011, indeholdt bl.a. følgende:

"…

10 Overtræk

Såfremt der opstår et uberettiget overtræk på kundens konto er SAXO-ETRADE berettiget men ikke forpligtet, til at minimere dette overtræk, hvilket kan ske blandt andet ved valutaveksling. SAXO-ETRADE kan også kræve overtræksrente, hvis kunden overtrækker kontoen. Overtræksrenten fremgår af SAXO-ETRADE’s hjemmeside, www.saxo-etrade.dk. …

24 Misligholdelse

Kunden anses for at være i misligholdelse i følgende tilfælde:

(i) …

…

27 Opsigelse

Kundeforholdet løber, indtil det opsiges. … Overfor Privatkunder er SAXO-ETRADE berettiget til at opsige kundeforholdet med to måneders varsel. …"

Banken har fremlagt print fra sin hjemmeside vedrørende renteoversigt pr. 1. februar 2011, hvoraf fremgår, at "Negativ saldo på pensionskonti beregnes med 15 %". Banken har oplyst, at denne rentesats senere blev ændret til 12 % p.a.

Den 22. februar 2011 indgav klageren klage til Ankenævnet med påstand om, at banken alene var berettiget til at kræve overtrækket forrentet med kontoens indlånsrentesats. Klageren anførte endvidere, at såfremt individuelle forhandlinger blev indledt af banken, men parterne ikke nåede til enighed om en rentesats, så banken ikke længere ønskede ham som pensionskunde i banken, ønskede han at få en rimelig frist til overflytning af pensionsordningerne til andet pengeinstitut.

Banken har oplyst, at man den 26. og 27. februar 2011 telefonisk tilbød klageren at dække den påløbne rente, indtil overtrækket var dækket, enten ved salg af en del af porteføljen, eller ved udbetalt udbytte af porteføljen, men at klageren afslog tilbuddene.

Den 28. februar 2011 oplyste banken, at man per konduite havde meddelt klageren, at man ikke ville opkræve rente for overtrækket, og at man herefter forventede, at klageren - i overensstemmelse med det af klageren i klagesagen anførte - inden rimelig tid flyttede sit engagement, da man ikke havde kunnet nå til enighed med klageren om en rentesats.

Ved brev af 22. marts 2011 meddelte klageren, at han fortsat ønskede klagen behandlet i Ankenævnet uanset bankens tilbud. Klageren anførte, at han ikke havde forhandlet individuelt med banken, og at han ikke ønskede at flytte sit engagement, hvis han og banken efter forhandling kunne finde en rimelig løsning.

I april 2011 overførte klageren en yderligere pensionsordning til sin ratepension hos Saxo - E*Trade Bank.

Den 4. januar 2012 opsagde banken kundeforholdet med klageren og K pr. 15. marts 2012 med henvisning til, at klageren og K havde misligholdt kundeforholdet, da de ikke havde inddækket overtrækket. Klageren og K blev samtidig anmodet om at indbetale overtrækket inden den 15. marts 2012.

Ved overførselsanmodninger af 28. februar 2012 anmodede klageren og K om at få pensionsordningerne overført til et andet pengeinstitut.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. februar 2011 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at banken skal anerkende, at banken alene er berettiget til at kræve overtrækket forrentet med kontoens indlånsrentesats.

Saxo Privatbank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han ikke havde indgået aftale med banken om en højere forrentning af overtræk. Banken er derfor alene berettiget til en forrentning svarende til pensionskontienes indlånsrentesats,jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 22.

En eventuel højere rente forudsætter en individuel, konkret aftale med ham. Han har ikke indgået en sådan aftale. Banken har bevisbyrden for, at der foreligger en individuel aftale, eller at der er foretaget en individuel forhandling. Bankens henvisning til rentesatser på bankens hjemmeside udgør ikke en aftale om forrentning i henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 22.

Banken har ikke taget initiativ til en individuel forhandling med ham men har alene ensidigt udmeldt de krævede rentesatser.

Hvis banken vil forfølge muligheden for en højere forrentning, må banken indlede en individuel forhandling med ham for at søge at indgå en aftale med ham.

Det følger endvidere af aftalelovens §§ 38a til 38c, at der ikke foreligger en særskilt aftale.

Han har gennem en lang årrække haft et antal pensionsordninger i banken med et positivt indestående. Forrentningen af de positive indeståender har været tæt på 0 %.

Den krævede rente var urimelig. Han betalte ca. 4,5 % p.a. i rente i februar 2011 for sine øvrige banklån. Ifølge bankens hjemmeside udgjorde bankens udlånsrente til rent spekulative investeringer ca. 8 % p.a. Overtrækket må sidestilles med et sikkert udlån, da værdien af pensionsordningerne var mange gange højere end overtrækket. En rimelig rente for overtrækket må derfor være betydeligt lavere.

Han ønsker fortsat en behandling af klagesagen og nærer intet ønske om at flytte kontiene, hvis parterne efter en individuel forhandling når til enighed om en rimelig forrentning. Såfremt individuelle forhandlinger indledes af banken, men parterne ikke når til enighed, og banken ikke længere ønsker ham som pensionskunde i banken, ønsker han at få en rimelig frist til overflytning af pensionskonti til andet pengeinstitut.

Saxo Privatbank har bl.a. anført, at banken per konduite besluttede ikke at opkræve rente for overtrækket i forventning om, at klageren – i overensstemmelse med klagerens tilkendegivelser - inden rimelig tid flyttede sit engagement til andet pengeinstitut.

Der foreligger således ikke en konkret formueretlig tvist om et spørgsmål af økonomisk betydning mellem klageren og banken, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle klagen.

Banken anmodede i januar 2011 skriftligt klageren og K om at inddække overtrækkene på kontiene.

Det fremgår af bankens Almindelige forretningsbetingelser, at banken kan kræve overtræksrente, hvis en kunde overtrækker sin konto. Overtræksrenten fremgår af bankens hjemmeside.

Banken har forsøgt at forhandle med klageren om overtræksrenten i overensstemmelse med pensionsafkastbeskatningslovens § 22. Banken nedsatte indledningsvist renten til 12 % p.a. og tilbød telefonisk den 26. og 27. februar 2011 at dække den påløbne rente, indtil overtrækket var dækket, enten ved salg af en del af porteføljen, eller ved udbetalt udbytte af porteføljen. Klageren accepterede ikke tilbuddene.

Da det ikke var muligt at forhandle en for banken rimelig løsning, imødekom banken klagerens ønske ved ikke at opkræve overtræksrente og gav samtidig klageren en rimelig frist til at flytte sit og sin ægtefælles engagement.

Klageren og K flyttede ikke deres pensionsordninger inden en rimelig tid. Pr. 4. januar 2012 var overtrækkene fortsat ikke inddækket. Den 4. januar 2012, hvor banken anså, at der var passeret en rimelig tid, så banken sig nødsaget til at opsige kundeforholdene pr. 15. marts 2012. Den manglende inddækning af overtrækket udgør en misligholdelse af kundeforholdet, hvorfor banken opsagde kundeforholdene.

Ankenævnets bemærkninger

Den 13. januar 2011 indbetalte banken 126.627,88 kr. og 312.250,92 kr. i lovpligtig pensionsafkastskat i henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 22 fra klagerens to afkastkonti. Den 17. januar 2011 anmodede banken klageren om at inddække det herved opståede overtræk. Overtrækket blev ikke inddækket af klageren.

Ifølge pensionsaftalerne var banken berettiget til at sælge klagerens værdipapirer ved manglende inddækning af overtræk opstået ved betaling af pensionsafkastskat. Banken har oplyst, at man den 26. og 27. februar 2011 telefonisk tilbød klageren at dække den påløbne rente, indtil overtrækket var dækket, enten ved salg af en del af porteføljen, eller ved udbetalt udbytte af porteføljen, men at klageren afslog dette.

Den 4. januar 2012 opsagde banken kundeforholdet pr. 15. marts 2012 med henvisning til klagerens manglende inddækning af overtræk. Klageren har ikke rejst indsigelse mod bankens opsigelse.

Banken har under klagesagen meddelt, at man per konduite ikke vil opkræve klageren rente for overtrækket. Der foreligger herefter ikke længere en formueretlig tvist mellem klageren og Saxo Privatbank vedrørende rentesatsen for overtrækket, hvorfor sagen afvises.

Ankenævnets afgørelse