Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod opkrævet rentebeløb og forlængelse af løbetid. Indsigelse om manglende opnåelse af lovet rentebesparelse ved flytning af lønkonto

Sagsnummer: 502 /2020
Dato: 01-09-2021
Ankenævn: Vibeke Rønne, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn.
Klageemne: Gebyr - øvrige spørgsmål
Rente - udlån
Udlån - rente
Ledetekst: Indsigelse mod opkrævet rentebeløb og forlængelse af løbetid. Indsigelse om manglende opnåelse af lovet rentebesparelse ved flytning af lønkonto
Indklagede: PenSam Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opkrævet rentebeløb og forlængelse af løbetid. Indsigelse om manglende opnåelse af lovet rentebesparelse ved overflytning af lønkonto.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Pensam Bank.

I et brev i juni 2007 til klageren oplyste banken, at hvis klageren flyttede sin lønkonto til banken, så kunne klageren opnå en rentenedsættelse fra 8,25% til 7,25%. Efter det oplyste benyttede klageren sig ikke af tilbuddet om at flytte sin lønkonto til banken for at opnå rentebesparelsen i 2007.

I juli 2007 blev klagerens lån i banken forhøjet med 123.560,36 kr. til i alt 200.000 kr. og ændrede navn til forbrugslån.

Det fremgår af låneaftalen, at renten var variabel, for tiden 8,477% p.a. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 991 kr. og var forudsat at være afviklet i juni 2017.

Det fremgik af låneaftalen, at ydelse og løbetid på lån var beregnet på grundlag af de priser, renter og gebyrer, som gjaldt for aftalens indgåelse, og at ændringer heri, for eksempel at renten blev forhøjet, kunne medføre, at løbetiden blev forlænget.

Af bankens Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter- forbruger, der var gældende i 2007, fremgik blandt andet:

” …

3. Renter

Rentevilkår

Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

At renten er variabel betyder, at PenSam Bank kan ændre rentesatsen.

Ændring af rentesatser

PenSam Bank kan ændre variable rentesatser uden varsel, hvis ændringen er til fordel for dig.

PenSam Bank kan nedsætte variable rentesatser på indlån eller forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis

  • ind- eller udenlandske ændringer i penge- og kreditpolitik har betydning for PenSam Bank, fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller
  • anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for PenSam Bank, eller
  • ændringer i skatter og afgifter har betydning for PenSam Bank.

PenSam Bank kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis

  • markedsmæssige forhold begrunder en ændring for én eller flere kontotyper,
  • de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af dine rentevilkår, ændrer sig, eller
  • PenSam Bank ænder sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af PenSam Banks ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.

Du får oplysning om ændring af variable rentesatser ved brev eller ved annoncering i dagpressen, eller når PenSam Bank udsender det første kontoudtog (eller kontooversigt) efter annoncering.

…”

I perioden fra 2010 blev renten for forbrugslån forhøjet i alt otte gange, senest pr. den 11. juli 2016, således at renten pr. den 29. september 2010 blev forhøjet til 11,27 % p.a. og pr. den 11. juli 2016 blev forhøjet til 14,75% p.a. Banken har oplyst, at der i perioden før 2010 blev foretaget flere renteforhøjelser, og at varsling af rentestigninger skete ved individuel meddelelse til låntagerne fra den 1. november 2010 og ved varsling i dagspressen før november 2010.

Efter det oplyste flyttede klageren sin lønkonto til banken i januar 2015.

Klageren og banken havde mailkorrespondance den 19. juni 2019 og i perioden 5.-8. juli 2019.

Af mailen af 19. juni 2019 til banken fremgik at:

”…

For iflg. brev af 12.06.2007 var […] blevet lovet en rente på 7,25% i stedet for de daværende 8,25% på hendes Fordelslån. På skabelon over forbrugslån ved forskellige lånebeløb og løbetider er ydelsen ved lån på 200.000 over 10 år kr. 2.422?

For os at se, ser det ud som om at I ikke har indfriet de gl. lån fra 2005, da I lavede det nye samlede lån i 2007 på kr. 295.978,80, se også vedlagte fra SKAT.

…”

Af mailen af 5. juli 2019 fra banken til klageren fremgik at:

”…

Når lånet er færdig betalt vil du have betalt 295.978,80 kr. tilbage, beregnet ud fra den rentesats, som der var på, det tidspunkt hvor du optog lånet.

Det du ikke har medsendt er bl.a., der hvor der står at renten er variabel.

Det betyder at hvis renten falder løber lånet kortere tid og modsat hvis renter stiger, løber lånet længere tid, hvilket er tilfaldet her.

Du kan nederst på dine kontoudskrifter se, hvad renten har været på i perioden for udskriftet.

Jeg kan ikke ud fra ovenstående se at der har været nogen fejl i lånet og beregningen af renter mv.

Jeg anser sagen for afsluttet…”

Af mailen af 5. juli 2019 fra klageren til banken fremgik:

”Jeg ser ikke sagen som afsluttet, hvor er de 34.000 som du sagde jeg ville spare hvis jeg flyttede min lønkonto over til jer? Og at jeg ville få en lavere rente… ”

Af mailen af 8. juli 2019 fra banken til klageren fremgik at:

”Hvis du ikke havde flyttet lønkonto her over ville lånet have løbet endnu længere og du ville der derved ikke var færdig med lånet endnu.

…”

Parternes påstande

Den 18. december 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at PenSam Bank skal tilbagebetale det rentebeløb, der er blevet opkrævet for meget på hendes lån.

PenSam Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har opkrævet for meget i renter på hendes lån.

Hun havde betalt sidste afdrag på sit lån i banken den 1. juni 2019. Hendes lån var på 295.978,20 kr. med renter og omkostninger, med start den 1. august 2007 og slutdato den 1. juni 2017.

Hun havde betalt 155.000 kr. i renter på et lån, som kun var på 200.000 kr. Hun betalte renter i to år længere end slutdato på sine afdrag på lånet, indtil den 1. juni 2019.

Hun forstod ikke bankens renteberegninger, og banken ville ikke redegøre for dem. Hun har næsten betalt samme beløb i renter, som hun lånte i banken.

Banken havde lovet hende en besparelse på 34.000 kr., hvis hun skiftede bank.

Banken ville ikke begrunde, hvorfor hun ikke fik besparelsen, da hun fik en lønkonto i banken den 30. januar 2015.

Hun havde overholdt sine forpligtelser og har betalt alle afdragene på lånene til tiden og været loyal over for banken, men hun fik ikke en tilsvarende behandling i banken.

PenSam Bank har anført, at der er foretaget en række rentestigninger siden den 1. november 2005, som blev varslet i dagspressen i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser.

Siden den 1. november 2010 har banken derudover i overensstemmelse med reglerne varslet rentestigninger ved individuel meddelelse til låntagere (brev, e-boks, netbank eller lignende).

Det samlede tilbagebetalingsbeløb hænger sammen med både renten på lånet, ydelsen på lånet og dermed løbetiden. Hvis der afdrages med en større ydelse, bliver løbetiden og tilbagebetalingsbeløbet mindre.

Renten på lånet er variabel, hvilket betyder, at hvis renten falder løber lånet kortere tid og modsat, hvis renten stiger, løber lånet længere tid, som er tilfældet i sagen.

Der er ikke sket en fejlberegning, der kan gøre, at det samlede tilbagebetalingsbeløb er blevet større end forventet. Lånet har fulgt renteudviklingen og de aftaler, der er indgået mellem klageren og banken.

Banken bestrider, at der er betalt mere for lånet end det aftalte beløb med de påløbne renter.

Klageren blev ikke på noget tidspunkt lovet en besparelse på 34.000 kr. ved et bankskifte.

Den 12. juni 2007 blev der sendt et brev til klageren vedrørende skift af navn på lånet fra ”Billiglån” til ”Forbrugslån” samt et tilbud om at opnå en rentebesparelse, hvis hun oprettede en lønkonto i banken.  

Klageren benyttede sig dog ikke af tilbuddet på daværende tidspunkt. Først i januar 2015 fik klageren en lønkonto i banken. Derfor kunne hun ikke opnå en rentebesparelse i 2007. 

Ankenævnets bemærkninger

Klageren er kunde i Pensam Bank.

I juli 2007 blev klagerens lån i banken forhøjet med 123.560,36 kr. til i alt 200.000 kr. og ændrede navn til forbrugslån. Det fremgår af låneaftalen, at renten var variabel, for tiden 8,477% p.a. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 991 kr. og var forudsat at være afviklet i juni 2017.

Det fremgik af låneaftalen, at ydelse og løbetid på lån var beregnet på grundlag af de priser, renter og gebyrer, som gjaldt for aftalens indgåelse, hvilket indebar, at ændringer heri, for eksempel at renten blev forhøjet, kunne medføre, at løbetiden blev forlænget.

Ankenævnet finder ikke, at banken garanterede klageren en bestemt løbetid.

Af låneaftalen fremgik, at renten var variabel, således at banken kunne ændre rentesatsen. Det fremgik af låneaftalen, at ændring af renten ville blive varslet ved brev eller ved annoncering i dagspressen, samt når banken sendte det første kontoudtog (eller kontooversigt) efter annoncering.

I et brev fra banken til klageren den 12. juni 2007 fremgik det, at hvis hun flyttede sin lønkonto til banken, så kunne hun opnå en rentenedsættelse fra 8,25% til 7,25%.

Efter det oplyste benyttede klageren sig ikke af tilbuddet om at skifte bank for at opnå rentebesparelsen i 2007.

Ankenævnet finder ikke, at banken garanterede klageren en bestemt besparelse, da hun den 30. januar 2015 flyttede sin lønkonto til banken.

Renten på lånet blev fra 2010 forhøjet i alt otte gange. Fra og med den 11. juli 2016 udgjorde renten 14,75% p.a. Banken har oplyst, at der i perioden før 2010 blev foretaget flere renteforhøjelser, og at varsling af rentestigninger skete ved individuel meddelelse til låntagerne fra den 1. november 2010 og ved varsling i dagspressen før november 2010.  

Renterne og gebyrerne havde fulgt de generelle rente- og gebyrændringer på lån af samme art.

Ankenævnet lægger efter bankens oplysninger til grund, at der var tale om generelle renteforhøjelser.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Inge Kramer og Jimmy Bak – udtaler:

Vi finder, at låneaftalen indeholdt den fornødne hjemmel til at foretage renteforhøjelser.

Vi finder ikke, at rentesatserne kan tilsidesættes som urimelige.

Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at bankens beregning af renten på klagerens lån var fejlagtig.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder, at vilkårene om renteændringer i bankens Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for lån og kreditter - forbruger pkt. 3, giver banken en vilkårlig adgang til at foretage renteforhøjelser og derfor skal tilsidesættes i henhold til § 6, stk. 3, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Vi stemmer for, at banken skal frafalde de i sagen omhandlede renteforhøjelser over for klageren. 

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.