Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Check indløst med for stort beløb. Spørgsmål om renter.

Sagsnummer: 182 /2006
Dato: 06-12-2006
Ankenævn: Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Bent Olufsen.
Klageemne: Check - indløsning
Tilbagesøgning
Ledetekst: Check indløst med for stort beløb. Spørgsmål om renter.
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter



Indledning.



Denne sag vedrører, om indklagede er berettiget til renter af sit krav mod klagerne, som opstod i forbindelse med, at indklagede indløste en check med et for stort beløb.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H. I 2003 havde M en konto hos indklagede. H havde fuldmagt til kontoen.

Den 3. juni 2003 henvendte H sig til indklagedes Padborg afdeling med en check på 5.063 kr. udstedt af indklagedes internationale afdeling til M, som på daværende tidspunkt havde adresse i Tyskland. Checken var "negotiable abroad" og var af Haderslev kommune sendt til M til dækning af overskydende skat. Indklagede antog fejlagtigt, at checken var udstedt i EUR og afregnede derfor checkbeløbet til kurs 741,46 og med fradrag af et gebyr på 60 kr. for køb af udenlandsk check eller med 37.480,12 kr., som blev indsat på M's konto. Samtidig købte H 4.953 EUR i kontant valuta til kurs 755,96. Valutakøbet blev afregnet med 37.472,70 kr. efter fradrag af et gebyr på 30 kr. for valutaveksling. Afregningsbeløbet blev hævet på M's konto, som herefter udviste en saldo på 13,32 kr.

Senere samme dag blev indklagede klar over fejlen i forbindelse med indløsningen af checken og berigtigede fejlen ved at tilbageføre indsættelsen af de 37.480,12 kr., som blev erstattet af en indbetaling på 5.063 kr. Kontoen udviste herefter et overtræk på 32.403,80 kr.

Indklagede har anført, at klagerne blev underrettet om fejlen og blev anmodet om at inddække overtrækket. Klagerne nægtede at tilbagebetale beløbet med den begrundelse, at det var indklagede, der havde begået en fejl ved at indsætte beløbet i EUR frem for i DKK, og at de ikke havde bedt om noget lån. Umiddelbart herefter flyttede klagerne til et andet pengeinstitut. Klagerne blev flere gange rykket mundtligt for inddækning af overtrækket på kontoen. Klageren M blev rykket skriftligt den 7. juli 2005. Klagerne fremsatte ikke på noget tidspunkt ønske om en kopi af checken.

Klagerne har anført, at indklagede meddelte, at de havde fået for meget udbetalt i forbindelse med indløsningen af checken. På deres forespørgsel om, hvordan det kunne ske, henholdt indklagede sig til, at checken kun var på 5.063 kr., og at de derfor havde fået for meget udbetalt. De var uforstående over for dette, idet den ekspederende medarbejder flere gange havde set på checken og oplyst, at indløsning af en sådan check en anden gang skulle varsles på forhånd. De anmodede flere gange forgæves om en kopi af checken. De hørte herefter ikke fra indklagede i lang tid. I november 2003 flyttede de til Danmark. På et tidspunkt herefter rettede indklagede på ny henvendelse, og de forsøgte igen forgæves at få en kopi af checken.

Ifølge kontoudskriften for M's konto blev der indsat en lønoverførsel på 4.727,06 kr. den 6. juni 2003, hvorved overtrækket blev nedbragt til 27.676,74 kr. Overtrækket steg efterfølgende ved kvartårlige rentetilskrivninger. Henholdsvis den 7. juli og 6. september 2005 blev der hævet et rykkergebyr på 100 kr. Efter tilskrivning af renter pr. den 28. september 2005 var gælden på 40.983,67 kr. Den 2. november 2005 blev dette beløb overført til en inkassokonto.

I maj 2006 udtog indklagede stævning mod klagerne ved retten i Gråsten med krav om betaling af 44.638,78 kr. med tillæg af renter for tiden 13,75 % p.a. fra sagens anlæg. Den 27. juni 2006 afsagde retten deldom for 32.417,12 kr., som klagerne erkendte at skylde. Dommen må forstås således, at dette beløb skal forrentes fra sagsanlæg den 18. maj 2006. Sagen blev herefter udsat af retten på indbringelse for Ankenævnet.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:

"7. Overtræksrente, rykkergebyrer mv.

Hvis en konto, hvortil der ikke er aftalt kredit, overtrækkes eller udnyttes i strid med aftalen, opkræver banken en overtræksrente, der beregnes som den højeste udlånssats for udlån til private kunder med et tillæg."

Parternes påstande.

Den 31. juli 2006 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde "renterne for det beløb, som banken har udbetalt forkert til os".

Indklagede påstod oprindelig frifindelse, men har i skrivelse af 14. november 2006 ændret sin påstand således:

Over for klageren M tages bekræftende til genmæle for så vidt angår rente for perioden 3. juni 2003 til 6. juli 2005, mens rentekravet fastholdes for perioden fra den 7. juli 2005.

Over for klageren H tages bekræftende til genmæle.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de på tidspunktet for indløsningen af checken havde travlt, fordi de skulle på ferie. De fik derfor ikke rigtigt kigget på checken. De undrede sig ikke over, at de fik udbetalt over 30.000 kr., idet der var tale om tilbagebetaling af skat. Da indklagede meddelte, at de havde fået for meget udbetalt, ønskede de at få en kopi af checken og udbetalingen, således at de ved selvsyn kunne konstatere, om de havde fået for meget udbetalt. Indklagede efterkom ikke anmodningerne og foretog sig ikke noget vedrørende sagen i lang tid.

De fik først en kopi af checken og udbetalingen, da indklagede udtog stævning. På det grundlag accepterede de at tilbagebetale det for meget udbetalte beløb på 32.417,12 kr. Indklagede har ikke krav på renter af beløbet, idet det beror på indklagedes forhold, at de fik udbetalt et for stort beløb, og at de først sent accepterede at tilbagebetale beløbet. Hvis indklagede straks havde sendt en kopi af checken og udbetalingen, kunne rentespørgsmålet og anlæggelsen af retssagen have været undgået.

Indklagede har anført, at rentekravet har hjemmel i indklagedes forretningsbetingelser pkt. 7, hvoraf det fremgår, at indklagede er berettiget til at opkræve en overtræksrente, hvis en konto, hvor der ikke er aftalt kredit, overtrækkes. Renten svarer til indklagedes højeste udlånsrentesats og udgør for tiden 14,75 %.

Ved stævningen havde indklagede påstået sig tillagt renter fra den 3. juni 2003 svarende til det tidspunkt, hvor fejlen blev opdaget og checken omposteret, hvorefter kontoen gik i overtræk. Under hensyn til, at indklagede forud for sagsanlægget først havde rykket klageren M skriftligt den 7. juli 2005 og ikke havde rykket klageren H skriftligt, har indklagede alene fastholdt sit rentekrav for så vidt angår klageren M og over for denne kun fra den 7. juli 2005.

Klagerne har i hele forløbet været i ond tro med hensyn til checkens rigtige pålydende og har dermed over for indklagede uberettiget oppebåret det for meget udbetalte beløb.

Det bestrides, at klagerne på noget tidspunkt har fremsat ønske om en kopi af checken.

I forbindelse med kommunens fremsendelse af checken fik klagerne en følgeskrivelse, hvor størrelsen på den overskydende skat var anført. Klagerne kunne endvidere forholdsvis let have kontaktet kommunen og der have fået oplyst størrelsen på den overskydende skat.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved indløsningen af den omhandlede check den 3. juni 2003 indsatte indklagede ved en fejl 37.480,12 kr. på M's konto i stedet for det beløb på 5.063 kr., som checken lød på, idet indklagedes medarbejder troede, at checken var udstedt i EUR. Da H i forbindelse med indsættelsen af checken hævede et beløb, som stort set svarede til det fejlagtigt indsatte beløb, opstod der, da fejlen senere samme dag blev berigtiget af indklagede, et overtræk på kontoen på ca. 32.400 kr., som nogle dage senere blev nedbragt til ca. 27.700 kr., men ikke senere er blevet nedbragt af klagerne.

Ankenævnet lægger til grund, at indklagede umiddelbart efter den 3. juni 2003 gjorde klagerne bekendt med den begåede fejl og det overtræk på kontoen, som var opstået i forbindelse hermed. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne har anmodet indklagede om en kopi af checken. Det må endvidere lægges til grund, at klagerne let kunne konstatere checkbeløbets størrelse på grundlag af følgeskrivelsen fra Haderslev kommune.

Indklagedes rentekrav har hjemmel i pkt. 7 i indklagedes almindelig forretningsbetingelser. Under sagens forberedelse har indklagede begrænset sit krav, således at det alene fastholdes over for klageren M og alene for så vidt angår perioden fra den 7. juli 2005, hvor denne klager modtog et skriftligt påkrav. Det fastholdte rentekrav er efter det foran anførte berettiget.

Som følge af det anførte

Indklagede skal over for klageren M anerkende, at overtrækket på dennes konto først kan kræves forrentet fra den 7. juli 2005. Indklagede skal over for klageren H anerkende, at overtrækket på klageren M's konto ikke kan kræves forrentet forud for sagsanlægget den 18. maj 2006. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.