Renteændring. Indførelse af provision af kreditmaksimum.
| Sagsnummer: | 25 /1988 |
| Dato: | 28-11-1988 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Per Overbeck |
| Klageemne: |
Provision
Kassekredit - øvrige spørgsmål Rente - udlån |
| Ledetekst: | Renteændring. Indførelse af provision af kreditmaksimum. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 16. juni 1987 indgik klageren med indklagedes Gammeltorv afdeling aftale om indklagedes ydelse af en kredit på maksimalt 25.000 kr. til klageren i forbindelse med dennes servicekonto hos indklagede. Af kreditaftalen fremgår bl.a.: "Denne kredit forrentes indtil videre med 15,000% p.a. ..." og "For kreditten gælder iøvrigt vedhæftede vilkår for Servicekonto."
Af de nævnte vilkår fremgår bl.a. i punkt 1.: "Rente beregnes efter de til enhver tid af banken fastsatte regler og satser for kreditter af denne art, og banken kan til enhver tid ændre disse.
Kredittager vil efterfølgende få meddelelse om eventuelle ændringer ved påtryk på kontoudskrift, opslag i bankens lokaler eller på anden af banken valgt måde."
Herudover indeholder de almindelige vilkår bl.a. bestemmelser om overtræksrente, validering og om indklagedes afkrævning af gebyr ved udsendelse af rykkerskrivelser samt ved indklagedes besvarelse af forespørgsler i henhold til lovgivningen for offentlige myndigheder om kreditten, herunder et af indklagede fastsat gebyr for udfærdigelse af fotokopier af bilag og udskrifter.
Ved skrivelse af 13. januar 1988 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion og reklamerede over, at der pr. 31. december 1987 var debiteret hans konto, der i hele det forløbne kvartal havde været i kredit, et provisionsbeløb på 125 kr., svarende til en provisionssats på 0,5% pr. kvartal af kredittens maximum. Provisionen var indført med virkning fra den 30. september 1987. Klageren anførte, at han først var blevet opmærksom på ændringen efter at have læst om herom i indklagedes generelle orienteringspublikation, som var tilsendt ham i begyndelsen af januar 1988. Klageren oplyste i skrivelsen, at afdelingen på hans telefoniske henvendelse havde underrettet ham om, at ændringen havde været omtalt på de kontoudtog, som var udsendt pr. 30. september 1987, men klageren anførte, at en sådan orientering måtte betegnes som helt utilstrækkelig, idet man som kunde måtte kunne forvente, at få et personligt brev om nyordninger, der indebærer øgede udgifter.
Ved skrivelse af 20. januar 1988 til klageren redegjorde indklagedes direktion for årsagen til, at man med virkning fra 1. oktober 1987 havde omlagt rentebestemmelserne vedrørende kontoen, således at den årlige rente blev nedsat fra 15 til 13%, og at der samtidig indførtes en kvartalsprovision på 0,5% af det aftalte maximum eller en eventuel højre skyld. Direktionen fastholdt over for klageren, at den skete ændring var bekendtgjort på gyldig og tilstrækkelig måde over for alle berørte, og afviste at refundere klageren det pr. 31. december 1988 debiterede provisionbeløb.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det pr. 31. december 1987 debiterede provisionsbeløb på 125 kr.
Indklagede har påstået frifindelse.
Parterne har til støtte for den nedlagte påstande i det væsentlige henholdt sig til de synspunkter, som har været anført i den mellem dem stedfundne brevveksling.
Klageren har yderligere anført, at punkt. 1 "Kreditvilkår for servicekonto" alene taler om en rente og derfor ikke indeholder hjemmel til at indføre provision. Endvidere har klageren anført, at ændringen ikke er meddelt med en rimelig frist.
Indklagede har med hensyn til spørgsmålet om hjemmel henvist til § 1 i sine almindelige forretningsbetingelser, i hvilke det bl.a. hedder: "For kundeforholdet gælder de betingelser og satser vedrørende rente, validering, provisioner og gebyrer, som er fastsat af banken. De nævnte betingelser og satser kan til en hver tid ændres uden varsel." Det omtalte kontoudtog pr. 30. september 1987, der indeholder oplysning om ændringen, er vist i bilag 1 til denne kendelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen udtaler:
Når henses til, at der ikke blot var tale om en almindelig renteregulering, men om en principiel og betydningsfuld ændring af vilkårerne for kreditten, burde indklagede for i videst muligt omfang at sikre, at kontohaverne blev opmærksom på ændringen, have givet meddelelsen herom i en særskilt skrivelse. Da dette ikke er sket, og da det må lægges til grund, at klageren som følge heraf først blev opmærksom på ændringen i januar 1988, findes klagerens påstand at burde tages til følge.
Arnold Kjær Larsen og Per Overbeck udtaler:
Det findes ikke i sig selv at kunne kritiseres, at meddelelsen om den omhandlede ændring af vilkårene for kreditten er givet på kontoudtoget, og meddelelsen findes at fremtræde som tilstrækkelig iøjnefaldende og klar. Ændringen burde imidlertid have været meddelt med et rimeligt varsel, og ikke som sket uden varsel, og disse medlemmer er af denne grund enige i, at klagerens påstand bør tages til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 125 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.