Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Lån belagt med renteafgift.

Sagsnummer: 131 /1989
Dato: 23-08-1989
Ankenævn: Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen
Klageemne: Renteafgift
Ledetekst: Lån belagt med renteafgift.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I maj 1987 ydede indklagedes Hornbæk afdeling klageren et billån på 75.000 kr. Ifølge lånedokumentet skulle lånet afdrages med en månedlig ydelse på 1.500 kr., første gang den 30. juni 1987.

Ydelserne pr. 31. december 1987, 30. juni og 30. november 1988 blev frafaldet af afdelingen, og der blev i hvert tilfælde påført lånedokumentet påtegning herom.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at ydelsesfrafald i juli og december måned var indeholdt i den oprindelige aftale, således at lånet ikke er belagt med renteafgift.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun med afdelingens daværende bestyrer aftalte, at lånet skulle være afdragsfrit i december og juli måned, men at hun skulle rette henvendelse til afdelingen herom i de pågældende måneder. Klageren har henvist til skrivelse af 14. oktober 1987 fra indklagede vedrørende ydelsesfrafald for december 1987, hvori indklagede meddeler, at man i henhold til aftale er indforstået med ydelsesfrafald i december måned. Ydelsesfrafald i juli og december måned har således været indeholdt i den oprindelige aftale, hvorfor frafald af ydelsen for december 1988 ikke medfører, at der efter den 11. oktober 1988 er aftalt ændring i de bestående afviklingsbetingelser. Lånet er således ikke omfattet af lov om afgift af renter af forbrugslån, som ændret ved lov nr. 671 af 3. november 1988.

Det er ikke korrekt, at afdelingen ved hendes henvendelse den 16. november 1988 oplyste hende om, hvilke konsekvenser et ydelsesfrafald for november måned ville få i renteafgiftsmæssig hensende. Indklagede har da også i skrivelse af 26. januar 1989 oplyst, at man først modtog den endelige udformning af loven den 22. november 1988, og således ikke den 16. november 1988 har haft mulighed for at oplyse hende om, hvilke konsekvenser et ydelsesfrafald ville få. Lånet bør også derfor registreres som renteafgiftsfrit.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det ville have fremgået af lånedokumentet, såfremt det i forbindelse med låneoprettelsen eller senere var aftalt, at juli og december måned var afdragsfrie. Af lånedokumentet fremgår tværtimod, at ydelsesfrafald er individuelt aftalt. Skrivelsen af 14. oktober 1987 kan alene vedrøre ydelsen for december 1987. Dette bestyrkes af, at klageren den 16. november 1988 rettede henvendelse til afdelingen om frafald af ydelsen for december 1988.

Det er korrekt, at afdelingsbestyreren ikke kendte de endelige regler om renteafgift den 16. november 1988, men bestyreren gjorde udtrykkelig opmærksom på, at man endnu ikke var bekendt med, hvilke konsekvenser der var forbundet med at undlade at betale en ydelse på et lån.

Ankenævnets bemærkninger:

Der findes efter det foreliggende ikke at være grundlag for at antage, at det ved lånets oprettelse mundtligt blev aftalt, at der - uanset lånedokumentes indhold - ikke skulle betales afdrag i månederne juli og december. Klagerens påstand kan derfor ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.