Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indfrielse. Morarente.

Sagsnummer: 20510048
Dato: 17-03-2006
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Mads Laursen og Steen Jul Petersen
Klageemne: Opsigelse - af lån
Morarente
Indfrielse - beløb
Ledetekst: Indfrielse. Morarente.
Indklagede: Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Realkreditinstitutter

Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut. Af pantebrevet for lånet fremgik det, at der skulle betales morarenter med 1,4 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen, såfremt indfrielsesbeløb ikke blev betalt rettidigt. Instituttet udarbejdede den 2. maj 2005 en bekræftelse på opsigelse af det indestående lån pr. 1. juli 2005, hvoraf det fremgik, at indfrielsesbeløbet skulle betales ske senest den 30. juni 2005. Instituttet fremsendte den 9. juni 2005 et lånetilbud til klageren, hvori lånet var forudsat pariindfriet med restgælden ultimo juni. Pantebrevet for det tilbudte lån blev tinglyst den 7. juli 2005. Ifølge låneafregning af 13. juli 2005 blev der ved udbetalingen modregnet et morarentebeløb på 6.287 kr. Klagerens moder protesterede den 24. juli 2005 over for instituttet over morarenten med henvisning til, at hun aldrig havde modtaget en opsigelsesbekræftelse, og at hun ikke havde indestået for tinglysning rettidigt, men kun havde sagt, at hun selv ville aflevere pantebrevet på tinglysningskontoret. Instituttet fastholdt den 1. august 2005 kravet, herunder med henvisning til opsigelsesbekræftelsen, der indeholdt de relevante vilkår. Instituttet oplyste i øvrigt, at instituttet ultimo juni forgæves havde forsøgt at følge op telefonisk over for klageren.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om at instituttet skulle tilbagebetalte ham morarente med 6.287 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det ud fra opsigelsesbekræftelsen og indholdet af lånetilbudet bevist, at det gamle lån blev opsagt pr. 1. juli 2005. Det var klagerens risiko, at tinglysningsekspeditionen, som han valgte selv at gennemføre, ikke blev gennemført så tidligt, at det gamle lån kunne indfries rettidigt. Det var uden betydning for denne risiko, om instituttet havde forsøgt at kontakte klageren ultimo juni. Flertallet fandt herefter, at der i aftalegrundlaget var den fornødne hjemmel til at opkræve morarente i tilfælde af manglende rettidig be¬taling af indfrielsesbeløb. Mindretallet fandt, at den beregnede morarente var åbenbar urimelig, jf. aftalelovens § 36, uanset at der i aftalegrundlaget fandtes bestemmelser om morarente, og stemte for væsentligt at nedsætte den krævede morarente. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet og instituttet blev frifundet.