Afgørelse

Beregning af indfrielsesbeløb. Terminsydelser.

Efter henvendelse fra klageren fremsendte det indklagede realkreditinstitut i juni 1996 bekræftelser på opsigelse af to indestående lån til instituttet. Af opsigelsesbekræftelserne fremgik det, at betaling samt "Meddelelse om opsigelse" skulle være instituttet i hænde senest den 31. december 1996. Der var anført et "Kontantbeløb til indsendelse", hvori der ifølge bekræftelsesskrivelserne ikke var medtaget terminsydelser m.v., der var forfaldne i perioden frem til indfrielsesdagen, idet disse skulle betales på de sædvanlige opkrævninger. Klageren indsendte den 27. december 1996 "Meddelelse om opsigelse" til instituttet og indsatte indfrielsesbeløbet på instituttets konto. Instituttet fremsendte den 31. december 1996 terminsopkrævning for december termin for begge de indfriede lån. Klageren returnerede i januar 1997 opkrævningen påført en bemærkning om, at begge lånene var indfriet. Instituttet fremsendte i januar 1997 en opgørelse til klageren, der viste, at det manglende beløb til indfrielse af de to opsagte lån udgjordes af terminsydelser for december 1996, gebyrer og morarenter. Efterfølgende korresponderedes mellem parterne, idet klageren bestred, at der udestod et restindfrielsesbeløb. Instituttet indledte i februar 1997 retsforfølgning for de udestående beløb. Klageren indbetalte i februar 1997 et beløb, der svarede til terminsydelsen for december 1996 uden morarenter og gebyrer.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand, om at instituttet var uberettiget til at kræve morarente, gebyrer m.v. vedrørende restindfrielsesbeløbet. Instituttet påstod frifindelse.

Som sagen var oplyst, fandt Nævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at klageren havde modtaget instituttets materiale vedrørende indfrielse af lånene og således på rimelig måde var blevet orienteret om, at "Kontantbeløb til indsendelse" kun vedrørte lånenes restgæld pr. 31. december 1996, og at der herudover på sædvanlig måde skulle betales for december termin. Klageren havde misligholdt sin betalingsforpligtelse ved at undlade rettidigt at betale december termin. Herefter og da der ikke forelå oplysninger, der kunne begrunde, at instituttet ikke havde krav på inkassoomkostninger, renter og gebyrer i anledning af misligholdelsen, kunne Nævnet ikke give klageren medhold i klagen og frifandt derfor realkreditinstituttet.