Afgørelse

Tilbagesøgning af beløb hævet i henhold til kontofuldmagt på frasepareret ægtefælles konto.

Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes tilbagesøgning af 188.030 kr., som klageren hævede på sin fraseparerede ægtefælles konto i henhold til en kontofuldmagt, der var etableret under ægteskabet.

Sagens omstændigheder.

Den 16. oktober 1998 blev klageren og dennes daværende ægtefælle, M, separeret.

Klageren og M var kunder i indklagedes Lyngby afdeling, hvor de bl.a. havde en fælles budgetkonto. M havde endvidere bl.a. en konto med tilknyttet kredit på 75.000 kr., som var etableret ved kassekreditkontrakt af 8. december 1997. Klageren havde fuldmagt til kassekreditkontoen.

I foråret 1999 blev klagerens og M's fælles ejendom solgt. Ejendomshandlen blev ekspederet via et andet pengeinstitut, P.

Den 15. september 1999 blev der indsat 283.000 kr. på kassekreditkontoen, som herefter udviste en saldo på 197.573 kr. (positiv). Beløbet vedrørte frigivelse af den deponerede købesum i forbindelse med ejendomssalget.

Den 17. september 1999 henvendte klageren sig i indklagedes Bagsværd afdeling og hævede 188.000 kr. på kassekreditkontoen. Efter anmodning fra klageren udstedte indklagede en check til P på beløbet. Gebyret for checken udgjorde 30 kr., som ligeledes blev hævet på kontoen. Under ekspeditionen rettede Bagsværd afdelingen henvendelse til Lyngby afdelingen, der oplyste, at klageren var registreret som fuldmagtshaver, og at det således måtte være i orden, at klageren hævede på kontoen. Efter hævningen var kontoens saldo 74.438,65 kr. (negativ).

Ved udstedelse af check hævede M den 20. september 1999 150.000 kr. på kassekreditkontoen, hvorved denne kom i overtræk. M gjorde gældende, at klagerens hævning på 188.030 kr. var uberettiget, hvilket blev bestridt af klageren.

Den 1. februar 2001 indsatte indklagede 188.030 kr. på kassekreditkontoen med valør den 1. september 2000.

Det lykkedes ikke at opnå enighed imellem indklagede, klageren og M vedrørende de 188.030 kr., ligesom der ikke kunne opnås enighed om bodelingen mellem klageren og M.

Den 4. februar 2002 udtog indklagede ved retten i Gentofte stævning mod klageren og M. Indklagede nedlagde påstand om, at principalt klageren, subsidiært M, mere subsidiært klageren og M pro rata, skulle tilpligtes at betale 188.030 kr. til indklagede.

Den 16. juli 2002 blev sagen af retten udsat i medfør af retsplejelovens § 361 på forelæggelse for Ankenævnet.

Der henvises til sagsnummer 316/2002 for så vidt angår M's klage til Ankenævnet.

Parternes påstande.

Den 29. juli 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet mod hende.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun var både formelt og materielt berettiget til at hæve de 188.030 kr. på kassekreditkontoen.

Indklagede var bekendt med separationen. Under ekspeditionen blev hendes fuldmagt til kontoen bekræftet af Lyngby afdeling, og i forbindelse med en senere henvendelse til indklagede i 2000 blev det oplyst, at hun fortsat var registreret som fuldmagtshaver.

Der var tale om bodelingsmidler, idet der få dage forinden hævningen var overført 283.000 kr. til kontoen, der hidrørte fra salget af ejendommen, og det hævede beløb vedrørte M's andel af fællesudgifterne vedrørende ejendommen, indtil denne var solgt.

Indklagede bærer selv ansvaret for sit tab, der er opstået som følge af tilbageførslen til M.

Indklagede har anført, at man blev bekendt med separationen senest i foråret 1999, hvor M's muligheder for finansiering af køb af en ny ejendom blev drøftet, og hvor M anmodede om, at alle PBS betalinger, der vedrørte klageren, blev slettet fra budgetkontoen. Fuldmagten til kassekreditten blev ikke drøftet.

Den medarbejder i Lyngby afdelingen, der besvarede henvendelsen fra Bagsværd afdelingen i forbindelse med klagerens hævning, var ikke nærmere bekendt med parrets situation og heller ikke med beløbets størrelse.

Det har ikke været muligt at fremfinde fuldmagten, ligesom der ej heller foreligger en skriftlig tilbagekaldelse, men fuldmagten har været registreret i indklagedes systemer. Det beror på en fejl, at fuldmagten først blev slettet medio 2000.

Ifølge M var klageren ikke berettiget til indeståendet på kontoen. Selvom M var nærmest til at have overblik over parrets økonomiske aftaler, erkendte man et medansvar for beløbets udbetaling, idet man som følge af kendskabet til separationen og M's anmodning om sletning af de PBS aftaler, der vedrørte klageren, burde have taget initiativ til at søge afklaret med M, om den registrerede fuldmagt fortsat skulle være gældende.

Tilbageførslen til M's konto er sagen uvedkommende. Hvis der ved en fejl er udbetalt et beløb, som en kontohaver ikke kan godkende, vil det være i overensstemmelse med god pengeinstitutpraksis at sætte beløbet ind på kontoen igen for herefter at søge det materielle forhold afklaret.

Klageren eller M vil opnå en uberettiget berigelse, såfremt tabet ikke inddækkes. Indklagede har ikke mulighed for at afgøre, hvem af parterne der materielt er berettiget til beløbet.

Retten til at gøre kravet gældende er ikke fortabt, selv om henholdsvis udbetalingen og /eller tilbageførslen måtte blive betragtet som en fejl.

Der er blevet rettet forgæves henvendelse til henholdsvis klagerens og M's advokat med henblik på at søge det materielle afklaret, såvel inden tilbageførslen som før retssagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at en fuldmagt til at disponere over en ægtefælles konto som udgangspunkt må anses for bortfaldet i tilfælde af, at samlivet ophæves. Indklagede burde derfor, da man - efter det oplyste senest i foråret 1999 - blev bekendt med, at klageren og M var separeret, have forespurgt M, om klagerens fuldmagt til dennes kassekreditkonto skulle opretholdes, og have spærret fuldmagten, indtil dette spørgsmål var afklaret. Indklagede begik derfor - som konsekvens af, at man ikke havde forholdt sig på denne måde - også en fejl, da man den 17. september 1999 tillod, at klageren under anvendelse af fuldmagten hævede 188.030 kr. på M's kassekreditkonto. På denne baggrund, og da M ikke efterfølgende ville godkende dispositionen, var indklagede efter Ankenævnets opfattelse over for M forpligtet til at genindsætte beløbet på hans konto.

Klageren måtte indse, at hun efter samlivets ophævelse ikke længere var berettiget til uden samtykke fra M at hæve på dennes kassekreditkonto, og hun måtte derfor - da et sådant samtykke ikke forelå - også indse, at det beroede på en fejl, at hun fortsat stod registreret som fuldmagtshaver til kontoen.

Ankenævnet finder, indklagede under de anførte omstændigheder kan forlange, at klageren godtgør indklagede det omhandlede beløb på 188.030 kr.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.