Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på investering i Swebond aktier. Telefonisk henvendelse fra pengeinstituttet efter forudgående henvendelse fra og drøftelser med kunden.
| Sagsnummer: | 253 /1996 |
| Dato: | 15-10-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Dørsalgsloven |
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatningsansvar for tab på investering i Swebond aktier. Telefonisk henvendelse fra pengeinstituttet efter forudgående henvendelse fra og drøftelser med kunden. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved fondsafregning af 26. november 1991 købte klageren via indklagede nominelt 200.000 kr. aktier i Swebond A/S til kurs 76.
Efterfølgende faldt aktiekursen, og den 25. februar 1994 fremsatte indklagede et købstilbud på aktierne til kurs 47,88. I forbindelse hermed blev det oplyst, at der på en generalforsamling i selskabet i foråret 1994 ville blive stillet forslag om nedskrivning af aktiekapitalen med den aktiepost, som indklagede efter udløbet af købstilbudet var i besiddelse af. Klageren benyttede sig ikke af tilbudet.
Ved skrivelse af 20. maj 1994 meddelte indklagede klageren, at det på ordinær generalforsamling den 24. marts 1994 var besluttet at nedsætte selskabets aktiekapital fra 100.000.000 kr. til 48.400.000 kr., og at klagerens beholdning på den baggrund var nedsat fra nom. 200.000 kr. til nom. 96.800 kr.
I 1995 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagede vedrørende investeringen.
Ved klageskema af 26. juni 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hans tab på investeringen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Af likvidationsregnskab for selskabet, som klageren modtog den 14. august 1996, fremgår, at der under forudsætning om afslutning af likvidationen ultimo 1996 forventedes en udlodning på 520,62 kr. pr. aktie à 484 kr., svarende til 104.124 kr. for klagerens vedkommende.
Klageren har anført, at han i 1991 henvendte sig til indklagedes aktieekspert vedrørende sin beholdning af bankaktier, der var faldet i kurs. Henvendelsen resulterede i en række informative telefonsamtaler om aktier i bred forstand og bankaktier i særdeleshed. Den 26. november 1991 blev han telefonisk kontaktet af indklagede og tilbudt at købe nominelt 200.000 kr. aktier i Swebond A/S til kurs 76. Aktien blev beskrevet som et godt papir med alle muligheder, idet selskabet havde et stort skattemæssigt underskud. Han modtog ingen oplysninger om selskabet, og der blev ikke nævnt alternative tilbud. I tillid til, at indklagede ikke ville overtale ham til at købe et risikofyldt papir, accepterede han tilbudet. Indklagede har overtrådt lovgivningen ved at kontakte ham telefonisk med et tilbud om køb af aktier og ved at undlade at oplyse om aktiens indhold og risikoen ved investeringen. Det er hans opfattelse, at indklagede i efteråret 1991 sad inde med formodninger om aktiens risikobetonede værdi og derfor ønskede at sælge ud af sin beholdning.
Indklagede har anført, at det bestrides, at man har overtrådt dørsalgsloven, idet handlen blev gennemført efter en længere dialog, som blev indledt med klagerens henvendelse til indklagede. Af den ekspederende medarbejders notater fremgår, at der under samtalen den 26. november 1991 tillige blev drøftet eventuelt køb af Sophus Berendsen, Danisco, Carlsberg, Novo og NKT for at sprede investeringen. Swebondaktien blev fremhævet som et interessant investeringsobjekt, idet selskabet havde et uudnyttet skattemæssigt underskud, som ville medføre, at selskabet ikke skulle betale skat de første 3-4 år. Det blev herudover bl.a. oplyst, at selskabet købte svenske obligationer og optog lån i DEM. Det bestrides, at man i november 1991 havde formodning eller viden om problemer med selskabet, hvilket hverken indiceres ved kursudviklingen, som i 1991 var positiv, eller selskabets årsberetning for 1991, hvoraf det fremgår, at selskabet i hele perioden var inde i en stabil udvikling. Den negative udvikling i aktiens kurs opstod først i foråret 1992 i forbindelse med skredet i den svenske krone.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren i 1991 henvendte sig til indklagede med henblik på rådgivning om investering i aktier og/eller omlægning af hans eksisterende beholdning af bankaktier, og at klagerens henvendelse gav anledning til, at aktieinvestering efterfølgende flere gange blev drøftet telefonisk. Investeringsrådgiverens telefoniske henvendelse til klageren den 26. november 1991 kan på denne baggrund ikke anses for stridende mod forbudet mod uanmodet henvendelse i § 2 i lov om visse forbrugeraftaler.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der fra indklagedes side blev begået ansvarspådragende fejl ved rådgivningen af klageren i forbindelse med dennes køb af Swebond aktierne den 26. november 1991. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes forventninger kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.