Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med indgåelse af entreprisekontrakt og betaling af byggerate

Sagsnummer: 63 /2003
Dato: 26-08-2003
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas
Klageemne: Byggelån
Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar i forbindelse med indgåelse af entreprisekontrakt og betaling af byggerate
Indklagede: BRFbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagernes indgåelse af en entreprisekontrakt og betaling af byggerate.

Sagens omstændigheder.

Indklagede er et pengeinstitut, der er koncernforbundet med et realkreditselskab (R).

I efteråret 2001 rettede klagerne henvendelse til indklagede og R, som har til huse i samme bygning, med henblik på finansiering af opførelse af en fast ejendom. Byggeriet skulle finansieres ved hjemtagelse af et realkreditlån i R på 1.040.000 kr. og et efterfinansieringslån hos indklagede på 184.000 kr. Til brug for mellemfinansieringen bevilgede indklagede den 19. oktober 2001 en byggekredit til klagerne. Byggeriet skulle udføres af entreprenør A.

Indklagede har oplyst, at man fra A's bankforbindelse den 30. april 2001 i en anden sag havde modtaget en soliditetsoplysning om A om opfyldelse af en entreprisekontrakt på 1.496.000 kr., i hvilken forbindelse bankforbindelsen anførte, at "nævnte entreprisesum forekommer ikke unaturlig i forhold til den budgetterede omsætning". Man foretog yderligere i en tredje sag den 31. oktober 2001 en soliditetsforespørgsel på A om opfyldelse af en entreprisekontrakt på 960.000 kr. Via sin bankforbindelse meddelte A ved skrivelse af 6. november 2001, at man ikke ønskede soliditetsforespørgslen besvaret.

Den 15. december 2001 underskrev klagerne en entreprisekontrakt med A om opførelse af ejendommen. Af kontrakten fremgår bl.a.:

"[klagerne] i det følgende kaldet bygherre (B)

……

[A] i det følgende kaldet totalentreprenør (TE)

……

0. Rate

Køb af grund

0 kr.

1. Rate

Ved kontraktens underskrift

25000 kr.

2. Rate

Indlevering af byggesag med færdigetegninger, godkendt af (B)

75000 kr.

……

Sum

Entreprise

963830 kr.



……

Entreprisesummen deponeres på særskilt konto. Der indrømmes sælger primær transport i hele beløbet. Sælger kan forlange anfordringsbankgaranti, der forfalder på anfordring uden rettergang, for den til enhver tid værende gæld iflg. ovennævnte rateplan. Sikkerhedsstillelse fra (TE) bortfalder, idet det er aftalt, at raternes betales senest 2 dage efter (B) har godkendt det udførte. Godkendelsen eller berettiget indvending skal ske senest 3 dage efter anfordring fra (TE)."

I forbindelse med underskrivelsen af kontrakten betalte klagerne 25.000 kr. til A.

Den 16. december 2001 underskrev klagerne aftalen med indklagede om en byggekredit.

Den 25. januar 2002 fremsendte A en faktura til klagerne vedrørende 2. rate på 75.000 kr. Klagerne underskrev fakturaen, som blev betalt af indklagede den 4. februar 2002 ved træk på byggekreditten.

Klagerne har anført, at de modtog tegningerne på huset, men at kloaktegningen ikke var helt færdig. De henvendte sig til indklagede, hvor en navngiven medarbejder sagde, at det ikke havde betydning, hvorefter de underskrev fakturaen på 75.000 kr. Indklagede har anført, at klagerne indleverede den underskrevne faktura i R's reception til videregivelse til indklagede. Det bestrides, at den pågældende medarbejder blev involveret i spørgsmål om de manglende kloaktegninger, herunder at medarbejderen skulle have sagt, at dette var uden betydning.

Byggeriet kom ikke i gang, og i marts 2002 konstaterede klagerne, at A var gået konkurs. Byggeriet blev efterfølgende gennemført på grundlag af en kontrakt med en anden entreprenør. I forbindelse med indgåelsen af den nye entreprisekontrakt indhentede indklagede soliditetsoplysninger på entreprenøren.

Parternes påstande.

Den 11. februar 2003 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de før underskrivelsen af entreprisekontrakten blev godkendt som låntagere, og at indklagede fik udleveret kontrakten til gennemlæsning. Indklagede oplyste, at man kendte A som en god virksomhed og derfor ikke havde betænkeligheder med hensyn til soliditeten.

Indklagede burde have indhentet en soliditetsoplysning på A, hvilket også blev forlangt af indklagede i forbindelse med indgåelsen af kontrakten med den nye entreprenør. Andre pengeinstitutter har oplyst, at man altid indhenter en soliditetsoplysning til hver sag.

Indklagede burde i hvert fald på grundlag af det afslag på soliditetsoplysning, som blev modtaget den 6. november 2001, have advaret om valget af A. På dette tidspunkt var der hverken underskrevet kontrakt med A eller etableret en byggekredit.

Selv om de var førstegangskøbere og ikke vidste noget om ejendomshandel eller byggeri, blev de på intet tidspunkt rådet til at kontakte en advokat. Indklagede, som udbad sig entreprisekontrakten til gennemlæsning, burde have rådet dem hertil, såfremt indklagede ikke selv var i stand til at yde den nødvendige rådgivning.

På grund af tabet på 100.000 kr. måtte de i forbindelse med indgåelsen af den nye kontrakt selv deltage som medbyggere.

Indklagede har anført, at indhentelse af soliditetsoplysning er et af de parametre, der kan anvendes i forbindelse med en vurdering af risici ved et engagement. Man var ikke forpligtet til at indhente en soliditetsoplysning.

Entreprisekontrakten blev gennemgået bl.a. med henblik på at se, om der skulle ske sikkerhedsstillelse i henhold til AB 92. Indklagede yder ikke entrepriseretlig rådgivning, og klagerne blev ikke bibragt en berettiget forventning herom. Såfremt klagerne ønskede rådgivning i forbindelse med indgåelsen af entreprisekontrakten, burde de have rettet henvendelse til en advokat. Indklagede har som pengeinstitut alene medvirket til finansieringen af byggeprojektet, der så fornuftigt ud.

Betalingen af raten på 75.000 kr. skete efter anvisning fra klagerne. Man var i forhold til klagerne forpligtet til at gennemføre betalingen og havde intet grundlag for at antage, at der var noget galt i aftaleforholdet mellem klagerne og A. På grundlag af klagernes underskrift måtte det antages, at klagerne havde modtaget ydelsen for 2. rate.

Klagerne har ikke lidt noget tab. Det forhold, at klagerne efterfølgende ikke ønskede at anvende tegningerne, kan ikke komme indklagede til skade.

Indklagede er uden ansvar for, at A, som klagerne efter eget valg havde indgået entreprisekontrakt med, gik konkurs.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I forbindelse med klagernes byggesag påtog indklagede sig at rådgive om og etablere finansieringen. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede herudover påtog sig at rådgive klagerne om juridiske spørgsmål i forbindelse med indgåelsen af entreprisekontrakten, eller at indklagede bibragte klagerne en berettiget forventning herom.

De to rater på i alt 100.000 kr., der blev betalt til A før konkursen, var godkendt af klagerne, og klagerne må formodes at have modtaget de ydelser, som betalingerne dækker. Indklagede er uden ansvar for, at A efterfølgende gik konkurs, og at klagerne eventuelt ikke har kunnet anvende de ydede leverancer fra A.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.