Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for fejl ved boligberegning samt ved ekspeditioner i forbindelse med samlivsophør.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank Danmark har begået fejl i forbindelse med en boligberegning og ved ekspeditioner i forbindelse med samlivsophør.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes daværende samlever, S, var i 2009 kunder hos Nordea Bank Danmark.

Den 28. juli 2009 fik klageren og S hos banken udarbejdet en rådighedsberegning til brug for deres overvejelser om køb af et bestemt hus. Beregningen viste et rådighedsbeløb på ca. 16.000 kr. pr. måned.

Med overtagelse den 1. november 2009 købte klageren og S huset for 2.295.000 kr.

I januar 2010 gik klageren og S fra hinanden. Klageren havde i den forbindelse en drøftelse med banken om eventuelt at overtage huset alene.

Klageren har gjort gældende, at bankens medarbejder M, oplyste S om deres drøftelser, hvorefter S "ikke ville medvirke til nogen som helst form for fornuftig løsning".

Ved mail af 1. februar 2010 gjorde klageren gældende, at klageren og S’ rådighedsbeløb ved en nærmere gennemgang af budgettet kun var på 12.000 kr. Endvidere påtalte klagerens mor, at banken havde overtrådt sin tavshedspligt ved at fortælle S om drøftelserne med klageren om en eventuel overtagelse af huset.

Klageren og S oprettede herefter en fælleskonto, hvor begge parter kunne indbetale deres del af den kommende termin. Banken tilkendegav over for klageren, at kontoen ville blive spærret, således at hverken klageren eller S kunne hæve penge fra kontoen.

Den 11. februar 2010 indsatte klageren 20.036 kr. som var et beløb, der var tilbagebetalt fra en bestilt rejse, som klageren og S havde afbestilt.

Den 1. marts 2010 indsatte S 7.150,50 kr. Hun hævede et tilsvarende beløb den 4. marts 2010.

Den 5. marts 2010 hævede S et beløb på 10.018 kr. Efter det oplyste havde S meddelt klageren, at hun ikke ønskede, at hendes del af tilbagebetalingen skulle gå til husleje.

Den 7. marts 2010 hævede klageren et tilsvarende beløb på fælleskontoen. Efter det oplyste, hævede S samme dag yderligere 5.000 kr. fra fælleskontoen. Der var herefter ikke længere dækning på kontoen til terminsbetalingen den 31. marts 2010.

Den 12. marts 2010 rejste klageren krav om, at banken sørgede for, at S tilbageførte et beløb på 22.000 kr. til fælleskontoen.

Klageren skiftede herefter pengeinstitut. Klageren blev opmærksom på, at BS-aftalerne vedrørende huset var overført til hans nye pengeinstitut, således at terminsbetalingen den 31. marts 2010 ville blive hævet fra hans konto. Han afviste imidlertid denne betaling.

Med overtagelse den 1. august 2010 blev huset solgt for 2.450.000 kr.

Den 7. april 2010 modtog klageren fra banken en omprioriteringsaftale, som var underskrevet af S. Klageren underskrev aftalen den 12. april 2010 med følgende påtegning:

"Det kan endvidere meddeles, at der tages forbehold for den endelige fordeling af provenuet."

Ved mail af 12. april 2010 meddelte banken, at der ville blive oprettet en boligskiftkonto til at køre hele "salgs-sagen" over. Kontoen ville blive administreret af banken, så hverken klageren eller S kunne disponere over den alene.

Den 19. april 2010 bad banken klageren underskrive omprioriteringsaftalen på ny, idet banken ikke ønskede at skulle tage stilling til, hvordan provenuet ved ejendomshandelen skulle fordeles mellem klageren og S.

Da ejendomshandelen var afsluttet, var der en samlet gæld 88.300,47 kr. Klageren forhandlede herefter med banken om, at den skulle afstå fra krav om krydskaution mellem klageren og S, hvis klageren på en gang betalte sin del af gælden, 44.150,24 kr.

Inden aftalen blev indgået, fremsendte banken rykkerbreve til klageren og et udkast til låneaftale på 44.150,24 kr. med en rentesats på 15,25 % p.a.

Klageren betalte sin del af gælden ved at optage et lån i sit nye pengeinstitut.

Den 24. marts 2011 tilbagebetalte banken de opkrævede rykkergebyrer.

Parternes påstande.

Klageren har den 21. april 2010 indbragt sagen for Ankenævnet, som forstår klagerens påstand således, at Nordea Bank Danmark skal anerkende brud på tavshedspligt og ansvar for manglende spærring af konto, samt fjerne medarbejderen M som rådgiver for klageren og S. Endelig skal Nordea Bank Danmark betale erstatning for klagerens hæftelse for gæld, som dels er forårsaget af bankens rådgivning i forbindelse med huskøbet og dels ved sagsbehandlingen i forbindelse med klagerens og S’ samlivsophør.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at bankens beregning af klagerens og S’ rådighedsbeløb var fejlagtig, hvilket førte til at de købte et hus. Han har tabt 90.000 kr., som blev brugt til udbetalingen. Desuden opstod en restgæld på 88.300,47 kr., hvor han hæftede for halvdelen. Dertil kommer renter for det lån, han har taget i sin nye bank for at betale gælden.

Banken fortalte, at fælleskontoen ville være spærret, så der ikke kunne hæves fra den. Imidlertid hævede S et stort beløb, så der ikke var penge til terminsbetalingen. Det er korrekt, at han selv hævede penge fra kontoen, men det var først, da det gik op for ham, at S havde hævet et beløb. S har hævet 5.000 kr. mere end ham.

Da han havde skiftet bank opdagede han, at samtlige BS-aftaler vedrørende huset var overflyttet til hans nye konto. Det har han ikke bedt sin nye bank om.

Han blev ikke underrettet om, at Nordea havde etableret en boligskiftkonto. Det var underligt, at banken fremsendte et underskriftblad til ham, hvor der stod, at både han og S kunne disponere hver for sig over boligskiftkontoen. Han så det som et forsøg fra bankens side på at hjælpe S til at kunne hæve midler fra endnu en konto.

Det må være bankens ansvar, at terminerne ikke blev betalt, da banken skulle have sørget for spærring af den konto, hvorfra betalingerne skulle foretages.

Det forbehold om fordeling af provenu, som han tilføjede til omprioriteringsaftalen, blev tilføjet efter råd fra hans advokat.

Nordea Bank Danmark har anført, at det var en fejl, da fælleskontoen blev oprettet uden spærring. Klageren har imidlertid ikke lidt noget tab som følge af den manglende spærring.

Det bestrides, at banken har begået fejl i forbindelse med huskøbet. Boligberegningen viste et rådighedsbeløb på 16.000 kr. pr. måned og byggede på klageren og S’ egne oplysninger.

Klageren og S har ikke lidt noget tab i forbindelse med ejendomshandelen, da salgsprisen for huset var 155.000 kr. højere end købsprisen. Ved salget af huset gik købesummen til at indfri parternes hæftelser i huset, herunder klagerens del af gælden. Han har således allerede fået halvdelen af sin udbetaling. Klageren var selv ansvarlig for at sikre, at hans indskud på 90.000 kr. kunne udtages forlods af købesummen.

Banken har ikke foranlediget overflytning af BS-aftalerne til klagerens konto i hans nye pengeinstitut.

Klageren afviste selv betalingen af marts-terminen.

Underskriftsbladet vedrørende boligskiftkontoen blev ved en fejl sendt til parterne, selvom de ikke kunne disponere over kontoen. Selvom begge parter havde skrevet under ville det ikke ændre ved, at det kun var banken, som kunne disponere over kontoen.

Siden parterne ophævede samlivet, har de ikke været enige om betaling af deres forpligtelser. Det har bl.a. betydet, at afviklingen af boligskiftkontoen først skete ved overførsel af en del af købesummen i august 2010. Købesummen dækkede imidlertid ikke den negative restsaldo.

Klageren har ikke dokumenteret et tab.

Det lånedokument, banken sendte til klageren, var alene et tilbud. De rykkergebyrer, som banken har opkrævet er blevet tilbageført til parterne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det findes ikke godtgjort, at klageren blevet påført et tab som følge af bankens oplysning til S om, at klageren havde overvejet at overtage huset.

Klagerens påstand om, at M skal fjernes som rådgiver for klageren og S vedrører ikke en formueretlig tvist, der kan behandles i Ankenævnet.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab ved, at banken ved en fejl ikke etablerede spærring af klagerens og S’ fælleskonto. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har begået andre fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens og S’ huskøb og de ekspeditioner, der blev foretaget i forbindelse med klagerens og S’ samlivsophør.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.