Spærring af depot.
| Sagsnummer: | 204 /2005 |
| Dato: | 26-01-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
Depot - øvrige spørgsmål Båndlæggelse |
| Ledetekst: | Spærring af depot. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede berettiget kunne foranledige klagerens depot spærret.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 22. marts 2002 ydede indklagede klageren et forbrugslån på 50.995 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.257 kr. Af lånevilkårene fremgår bl.a.:
"15. Banken er berettiget til at betragte alle engagementer med debitor som eet mellemværende."
Samme år ydede indklagede klageren et billån på 91.000 kr. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et løsøreejerpantebrev på 91.000 kr. med pant i klagerens bil.
Klageren har under sagen fremlagt en erklæring, der er underskrevet af klagerens mor, klagerens bror og klageren selv den 16. august 2004. Af erklæringen fremgår, at moderen til hver af sønnerne gav værdipapirer for ca. 50.000 kr., som skulle afregnes via indklagede. Værdipapirerne måtte ikke sælges, så længe moderen var i live, og moderen kunne "til enhver tid tilbagekalde papirerne", hvis hun fik behov herfor, til f.eks. betaling af uforudsete regninger. Indklagede har anført, at man ikke var bekendt med erklæringen.
Ved skrivelse af 18. august 2004 rettede klageren og dennes ægtefælle via en advokat henvendelse til indklagede med et akkordtilbud, idet de ikke var i stand til at overholde afviklingen af deres gæld, som blev opgjort til i alt 688.000 kr. ekskl. billånet hos indklagede, som nu var nedbragt til 62.000 kr. Billånet blev holdt uden for opgørelsen, idet bilen, hvis værdi blev anslået til 65.000 kr., var nødvendig for opretholdelsen af deres indtægter. Det lykkedes ikke at etablere en akkordordning.
Den 13. september 2004 blev der oprettet et depot hos indklagede i klagerens navn. I depotet blev der indlagt værdipapirer til en værdi på ca. 52.000 kr.
Ved skrivelse af 4. november 2004 opsagde indklagede klagerens engagement, som var misligholdt. Gælden blev opgjort til i alt 120.054,86 kr. fordelt med 60.248,19 kr. på billånet, 39.741,32 kr. på forbrugslånet og 20.065,35 kr. på en SEAT Classic Card konto. Kontiene var i restance med henholdsvis 9.350 kr., 8.974 kr. og 34,21 kr.
Den 18. april 2005 blev der indlagt værdipapirer for yderligere ca. 52.000 kr. i depotet.
Pr. den 1. juni 2005 genoptog klageren afviklingen af billånet med 2.000 kr. pr. måned og påbegyndte en afvikling af gælden på SEAT Classic Card kontoen med 300 kr. pr. måned.
Den 3. juni 2005 spærrede indklagede depotet, der fik følgende påtegning:
"DEPOTET ER SPÆRRET INDTIL DER FORELIGGER EN UNDERSKREVET HÅNDPANTSERKLÆRING. SPÆRRET TIL SIKKERHED FOR KUNDENS ENGAGEMENT MED BANKEN"
Den 8. juli 2005 sendte indklagede et nyt gældbrev vedrørende billånet til klageren. Ifølge gældbrevet blev billånet forhøjet med 20.560 kr. til 60.360,42 kr., som skulle afvikles med 2.000 kr. pr. måned.
Ved skrivelse af 12. juli 2005 meddelte klageren, at gældsbrevet snarest ville blive fremsendt i underskrevet stand, men at han samtidig tog forbehold for berettigelsen af spærringen af depotet.
Indklagede fastholdt spærringen. Af indklagedes skrivelse af 14. juli 2005 til klageren fremgår bl.a.:
"Jeg skal henlede din opmærksomhed på, at du i sin tid blev bevilget et lån, som efterfølgende er misligholdt.
Der er nu truffet aftale med banken om en forhøjelse af lånet svarende til dine ydelsesrestancer.
Baggrunden for, at vi har spærret dit åbne depot skal ses i lyset af din misligholdelse af lånet.
Vi vil fastholde spærringen af depotet, men du er naturligvis altid velkommen til at omlægge din beholdning. Du vil også kunne disponere over depotet svarende til det beløb der overstiger restgælden på dit lån.
I tilfælde af fremtidige ydelsesrestancer vil vi foretage direkte modregning i depotet.
Såfremt du ikke kan acceptere denne løsning skal jeg anmode dig om at foranledige dit engagement overført til andet pengeinstitut."
Ved skrivelse af 21. juli 2005 returnerede klageren gældsbrevet i underskrevet stand, idet han dog fortsat tog forbehold for spærringen af depotet.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"10. Banken kan uden forudgående meddelelse til kunden modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos kunden i ethvert tilgodehavende, som kunden har eller får hos banken. Banken modregner dog ikke i den del af kundens løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække kundens almindelige leveomkostninger. Banken modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivning og/eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning."
Parternes påstande.
Den 22. juli 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal ophæve spærringen af depotet og afstå fra på noget tidspunkt at sælge værdipapirerne.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at depotet blev oprettet af hans mor med den klausul, som fremgår af den fremlagte erklæring af 16. august 2004, hvilket den ekspederende medarbejder hos indklagede var bekendt med. Som følge af klausulen har han ikke fri rådighed over depotet.
Han indgik i maj 2005 en mundtlig aftale med indklagede om pr. den 1. juni 2005 at genoptage afviklingen af billånet med 2.000 kr. pr. måned. Indklagede ville i juli 2005 sende et nyt gældsbrev vedrørende afviklingen.
Endvidere påbegyndte han pr. den 1. juni 2005 efter aftale med indklagede en afvikling af gælden på SEAT Classic Card kontoen med 300 kr. pr. måned. Forbrugslånet blev samtidig sat i bero med henblik på først at nedbringe gælden på billånet.
På baggrund af underskrivelsen af det nye gældsbrev og indklagedes pant i bilen var det ikke berettiget, at indklagede spærrede depotet. Spærringen og indklagedes forbehold om modregning er desuden i strid med moderens rettigheder til depotet.
Indklagede har anført, at man på baggrund af misligholdelsen og det forgæves forsøg på at opnå en akkordordning besluttede at spærre depotet den 3. juni 2005 for derved at udvirke en reaktion og betalingsvilje fra klageren.
Ved skrivelsen af 14. juli 2005 afgav man modregningserklæring over for klageren for fremtidige restancer, hvilket så meget desto mere må gælde for aktuelle restancer. På den baggrund valgte man at fastholde spærringen.
Modregning er p.t. ikke effektueret grundet nærværende klagesag.
Det fremgår af pkt. 15 i gældsbrevet for forbrugslånet, at indklagede er berettiget til at betragte alle engagementer med debitor som et mellemværende.
Der kan endvidere henvises til indklagedes forretningsbetingelser, pkt. 10, om modregning.
Der kan ikke støttes ret på erklæringen af 16. august 2004, som man først blev bekendt med efter spærringen af depotet. Der er ikke på noget tidspunkt blev fremsat anmodning om at notere nogen form for rådighedsbegrænsning, fuldmagt eller lignende over depotet.
Det blev pr. telefon aftalt, at klageren skulle genoptage de månedlige betalinger på SEAT Classic Card kontoen efter at have inddækket overtræk herpå, og at billånet skulle omlægges, således at den eksisterende restance blev tillagt lånets restgæld. Aftalen vedrørende billånet blev bekræftet ved underskrivelsen af gældsbrevet. Betalingsaftalerne ændrer ikke noget ved det faktum, at der er tale om misligholdte fordringer.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren har ikke indrømmet indklagede panteret i det omhandlede værdipapirdepot, der er oprettet i klagerens navn, og indklagede var ikke berettiget til at spærre depotet som sket den 3. juni 2005. Reglerne om modregning giver ikke adgang hertil, allerede fordi kravet om, at fordringerne skal være udjævnelige, ikke er opfyldt. Klagerens påstand om, at indklagede skal ophæve spærringen af depotet tages herefter til følge.
Ankenævnet finder ikke tilstrækkelig anledning til at tage stilling til, om indklagede og klagerens øvrige kreditorer i kraft af aftalen af 16. august 2004 mellem klageren, klagerens bror og klagerens mor er afskåret fra at foretage udlæg i værdipapirerne og på grundlag heraf lade disse realisere. 2. led i klagerens påstand, hvorefter indklagede skal anerkende ikke på noget tidspunkt at være berettiget til at sælge værdipapirerne, tages herefter ikke til følge, men Ankenævnet finder anledning til at fremhæve, at indklagede under alle omstændigheder ikke er berettiget til at sælge værdipapirerne på egen hånd, dvs. uden forudgående udlæg.
Som følge heraf
Indklagede skal straks ophæve spærringen af klagerens værdipapirdepot. Klagegebyret tilbagebetales klageren.