Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk.
| Sagsnummer: | 36 /2021 |
| Dato: | 01-09-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for lån. Misbrug af NemID. Falsk. |
| Indklagede: | Bank Norwegian |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren har fået medhold.
Indledning
Sagen vedrører klagerens indsigelser mod at hæfte for et lån i Bank Norwegian på grund af misbrug af hans NemID.
Sagens omstændigheder
Ved et gældsbrev af 11. oktober 2018 blev der optaget et lån på 45.000 kr. i Bank Norwegian. Ifølge gældsbrevet, der blev underskrevet elektronisk med klagerens NemID den 11. oktober 2018, var klageren debitor på lånet, og der var angivet et postnummer, telefonnummer, mailadresse og CPR-nummer. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 861 kr., første gang den 1. december 2018.
Banken har oplyst, at den har udbetalt låneprovenuet til den konto, der på daværende tidspunkt var registreret som klagerenes NemKonto.
Klageren har oplyst, at han ikke modtog noget beløb, idet låneprovenuet blev udbetalt til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.
Forud for bevillingen af lånet på 45.000 kr. havde banken modtaget en elektronisk låneansøgning, som ikke er fremlagt i sagen.
Da der ikke blev betalt på lånet, iværksatte banken rykkerprocedure og opsagde lånet til fuld indfrielse.
Klagerens far havde på vegne klageren forinden gjort indsigelse mod kravet med henvisning til, at klageren havde været udsat for identitetstyveri. Klagerens far havde endvidere på vegne klageren indgivet politianmeldelse i sagen og spærret klagerens NemID.
Herefter overgav banken sagen til retslig inkasso, og bankens inkassofirma indleverede udlægsbegæring til fogedretten, men tilbagekaldte efterfølgende fogedsagen efter, at klageren havde indleveret processkrift i fogedsagen, hvori han gjorde indsigelse mod kravet.
Ved en stævning af 3. februar 2020 anlagde Bank Norwegian sag mod klageren med påstand om betaling af 45.000 kr. med tillæg af renter fra den 2. november 2018 samt rykkergebyrer på 300 kr. og et inkassogebyr på 100 kr.
Ved et svarskrift af 13. april 2020 påstod klageren frifindelse.
Parterne udvekslede herefter nogle yderligere processkrifter i sagen, hvori klageren blandt andet begærede sagen henvist til Ankenævnet. Ved et retsmøde den 18. januar 2021 henviste retten sagen til Ankenævnet og hævede sagen, jf. retsplejelovens § 361.
Den 8. februar 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Under sagens forberedelse har klageren fremlagt en udskrift af politiets rapport/sigtelse af 16. november 2020, hvoraf fremgår, at politiet har sigtet en tredjemand, A, for bedrageri/forsøg på bedrageri ved i ni tilfælde at have ansøgt om, og i syv tilfælde at have fået udbetalt lån, herunder lånet optaget i Bank Norwegian, ved misbrug af klagerens NemID. A er ifølge Folkeregistret udvandret fra Danmark pr. den 1. december 2018.
Det fremgår bl.a. af politirapport af 16. november 2020, at A er sigtet for bedrageri ved pt. på ukendt måde at være kommet i besiddelse af NemID, bruger-ID og adgangskode tilhørende klageren. Endvidere fremgår følgende bl.a. af et bilag af 11. december 2020 til politirapporten:
”[A’s pengeinstitut] fremsendte torsdag den 3. december 2020 kontooplysninger i form af posteringsoversigt med underposteringer for konto [-640] tilhørende mistænkte [A], CPR:[…].
Der var anmodet om kontooplysninger fra kontoens opstart, der ses at være den 26. maj 2016 til kontoens sidste postering, der ses at være 18. februar 2019.
Af posteringer for nærværende sag og øvrige seks forhold vedrørende bedrageri med A som den mistænkte gerningsmand ses følgende (markeret med gult på kontoudtoget):
11. oktober 2018 – [F1] lån – indsættes: 3.000 kr.
11. oktober 2018 – [F2] – indsættes: 7.500 kr.
12. oktober 2018- [F3] – indsættes: 3.000 kr.
12. oktober 2018 – [F4 …] – indsættes: 60.000 kr.
12. oktober 2018 – [… ] (Bank Norwegian) – indsættes: 44.050 kr.
15. oktober 2018 – ifølge aftale ([F5]) – indsættes: 25.000 kr.
16. oktober 2018 – [… F6] – indsættes: 25.000 kr.
I alt:167.550 kr.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Bank Norwegian skal frafalde sit krav mod ham vedrørende lånet.
Bank Norwegian har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det er ikke ham, der har optaget lånet, og han har ikke modtaget noget beløb, idet låneprovenuet blev udbetalt til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.
Han har ingen viden om, hvorledes hans NemID er blevet misbrugt. Han har ikke udleveret hverken sin kode eller nøglekortet til nogen, han har ikke taget billeder af nøglekortet og derfor heller ikke sendt det til nogen, han er ikke blevet truet til at udlevere oplysningerne, men nogen må have hacket hans computer og derigennem fået adgang til oplysningerne. Han har ikke været bekendt hermed og kunne derfor ikke stoppe misbruget.
Han er udviklingshæmmet, og hans kognitive og kommunikative evner er ikke alderssvarende. Efter at banken rykkede ham for manglende betaling på lånet, gjorde hans far på hans vegne over for banken indsigelse mod optagelse af lånet og indgav politianmeldelse.
Han kender ikke den tredjemand, som politiet har sigtet, og han har aldrig været i kontakt med den pågældende. Misbrugene har resulteret i, at der er udbetalt beløb til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.
Lånedokumentet er falsk, og risikoen for falsk må påhvile banken. Da det ikke er ham, der har trykket på anmodningen om lån, og da han via sin far spærrede sit NemID, da han erfarede, at der var tale om misbrug, hæfter han ikke for lånet.
I den retspraksis, som banken henviser til, havde låntageren selv videregivet sine NemID-oplysninger til brug for optagelse af lånet. Det har han ikke gjort. Han har ikke foretaget nogen handlinger, der bevirker, at han skulle være aftaleretligt forpligtet eller skulle ifalde et erstatningsansvar over for banken.
Det fremgår af Finanstilsynets vejledning om lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, at en bank skal benytte sig af mitigerende tiltag, såfremt banken vælger at anvende NemID som legitimation. Herudover skal banken foretage risikovurdering af et kundeforhold.
Ankenævnet bør ikke afvise sagen. Det er banken, der har mulighed for at forhindre misbrug ved at lave mitigerende tiltag. Det er derfor bankens risiko, når der sker misbrug, og banken kan ikke vælte dette over på ham, der ingen mulighed har for at forhindre misbrug. Nævnet bør opfordre banken til at oplyse, hvilke systemer, banken har til at forhindre misbrug og til at vurdere, hvorvidt banken har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug.
Såfremt Ankenævnet måtte vælge at afvise sagen med henvisning til, at sagen forudsætter en bevisførelse, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene, så bør nævnet under alle omstændigheder tage stilling til, hvorvidt banken har foretaget de nødvendige mitigerende skridt, jf. ovenfor, da domstolene ikke vil have samme mulighed for at vurdere dette, som Ankenævnets medlemmer.
Bank Norwegian har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en fastlæggelse af det faktiske hændelsesforløb omkring låneoptagelsen kræver en bevisførelse samt parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foretages for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken blandt andet anført, at der foreligger en bindende aftale mellem banken og klageren, der blev indgået ved anvendelse af klagerens digitale signatur og dermed ved anvendelse af klagerens tre fortrolige elementer tilknyttet klagerens NemID, herunder brugernavn, adgangskode og nøglekort.
Klageren er under alle omstændigheder aftaleretligt forpligtet i henhold til låneaftalen dels som følge af et fuldmagtsforhold mellem ham og tredjemand og dels som følge af en betydelig udvist grad af uforsigtighed ved håndteringen af sine personfølsomme oplysninger.
En indehaver af NemID har i henhold til reglerne for NemID en særlig forpligtelse til at sikre sig, at de fortrolige NemID-oplysninger ikke gøres tilgængelige for tredje-mand.
I tilfælde af, at indehaveren af NemID alligevel gør sine personfølsomme og fortroli-ge oplysninger tilgængelige for tredjemand og dermed håndterer sine personføl-somme oplysninger uforsvarligt og i strid med reglerne for anvendelse af NemID, kan indehaveren af NemID i henhold til retspraksis, blandt andet to kendelser fra Højesteret fra januar 2019, efter en samlet vurdering blive aftaleretligt forpligtet ved aftaler, der indgås af tredjemand ved anvendelse af indehaverens NemID.
Ved sin handlemåde accepterede klageren indgåelsen af låneaftalen, og han hæfter derfor for lånet direkte over for banken i henhold til låneaftalen som følge af betydelig uforsigtighed i forbindelse med låneaftalens indgåelse. Klageren er under alle omstændigheder ansvarlig for lånet på et erstatningsretligt grundlag.
Ankenævnets bemærkninger
Ved et gældsbrev af 11. oktober 2018 blev der optaget et lån på 45.000 kr. i Bank Norwegian. Ifølge gældsbrevet, der blev underskrevet elektronisk ved brug af klagerens NemID, var klageren debitor på lånet.
Klageren har bl.a. oplyst, at han ikke selv har udleveret sine personlige oplysninger.
Det fremgår af en udskrift af politiets rapport/sigtelse af 16. november 2020 fremlagt af klageren, at politiet har sigtet en tredjemand, A, for bedrageri/forsøg på bedrageri ved på pt. ukendt måde at være kommet i besiddelse af klagerens NemID m.v. og herved i ni tilfælde at have ansøgt om, og i syv tilfælde fået udbetalt lån, herunder lånet optaget i Bank Norwegian, ved misbrug af klagerens NemID. Det fremgår endvidere, at der i perioden fra 11. oktober 2018 til 16. oktober 2018 på A’s konto i A’s pengeinstitut er indsat 7 beløb på i alt 167.550 kr., heraf 44.050 kr. den 12. oktober 2018 fra Bank Norwegian. A er ifølge Folkeregistret udvandret fra Danmark pr. den 1. december 2018.
Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn – udtaler:
Afgørelsen af, om indehaveren bliver aftaleretligt forpligtet i tilfælde af, at tredjemand misbruger indehaverens digitale signatur, må træffes på grundlag af en konkret vurdering af det samlede hændelsesforløb. I denne vurdering indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, f.eks. ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt, jf. Højesterets kendelser af 8. januar 2019.
Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder vi, at der ikke er grundlag for at fastslå, at klageren har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han i forhold til Bank Norwegian hæfter for lånet på aftaleretligt grundlag.
To medlemmer – Inge Kramer og Jimmy Bak – udtaler:
Vi finder, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet
Ankenævnets afgørelse
Bank Norwegian skal inden 30 dage frafalde sit krav mod klageren vedrørende gældsbrev af 11. oktober 2018.
Klageren får klagegebyret tilbage.