Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afvisning af ægtefælles købstilbud på fast ejendom.

Sagsnummer: 125 /1998
Dato: 02-09-1998
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Tvangsauktion
Ledetekst: Afvisning af ægtefælles købstilbud på fast ejendom.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede berettiget kunne afslå et købstilbud vedrørende en ejendom, for hvilken der på indklagedes begæring er berammet tvangsauktion.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H.

M drev frem til 1997 en personligt ejet rederivirksomhed. I 1997 gik virksomheden konkurs, og et af indklagede finansieret skib, der var virksomhedens hovedaktiv, blev solgt på tvangsauktion. På begæring af indklagede blev der foretaget udlæg i M's faste ejendom og 2 biler for 365.949,27 kr.

Ved skrivelse af 11. marts 1998 indgav indklagede begæring om tvangsauktion over M's ejendom til retten i Viborg.

Ejendommen var den 28. april 1997 af en lokal ejendomsmægler blevet vurderet til 660.000 kr. kontant.

H fremsatte via sin advokat et tilbud om køb af ejendommen til ejendomsmæglervurderingen, hvilket indklagede afslog ved skrivelse af 3. april 1998.

Det fremgår, at ejendommen er behæftet med et lån i Nykredit med en obligationsrestgæld pr. 1. juli 1998 på 531.548 kr., et ejerpantebrev på 111.000 kr. håndpantsat primært til et pengeinstitut, P, sekundært til indklagede og et ejerpantebrev på 100.000 kr. håndpantsat til indklagede.

I salgsopstillingen til brug for tvangsauktionen er den samlede hæftelse pr. auktionsdatoen den 13. august 1998 opgjort til i alt 781.651 kr. Den offentlige ejendomsvurdering er angivet til 590.000 kr. pr. 1. januar 1998.

Parternes påstande.

Den 6. april 1998 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udarbejde en specificeret restgældsopgørelse, at fremlægge kontoudtog for en nærmere angiven anfordringskonto, at trække tvangsauktionsbegæringen tilbage og at acceptere H's tilbud om køb af ejendommen til ejendomsmæglervurderingen.

Indklagede påstod sagen afvist som erhvervsmæssig.

Ved kendelse af 20. maj 1998 bestemte Ankenævnet at fremme klagen til behandling i realiteten.

Indklagede har efterfølgende opfyldt klagen for så vidt angår udarbejdelse af restgældsopgørelse og fremlæggelse af kontoudtog. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at det på grundlag af ejendomsmæglervurderingen må lægges til grund, at der ved salg af ejendommen i fri handel ikke vil kunne opnås dækning af indklagedes pant. Det er urealistisk at forvente et større provenu ved salg på tvangsauktion, som alene vil medføre forøgede omkostninger. Indklagedes afslag på H's tilbud om køb af ejendommen er derfor urimeligt.

Indklagede har anført, at den offentlige ejendomsværdi af ejendommen nu er 650.000 kr., og at ejendomsmægleren telefonisk har oplyst, at handelen fortsat er livlig i området til priser væsentligt over den offentlige vurdering. Det må derfor forventes, at et realistisk salg ville medføre væsentlig dækning af indklagedes pant. Der er ikke indgået aftale om en afdragsordning vedrørende engagementet med klagerne, hvorfor man er berettiget til at søge realisation af sikkerheder fremmet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det kan ikke pålægges indklagede at acceptere et salg af ejendommen, der ikke medfører dækning af indklagedes pant.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.