Afgørelse

Fastkursaftale vedrørende rentetilpasningslån indgået ved uanmodet telefonisk henvendelse tilsidesat.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om ophævelse af en fastkursaftale vedrørende et rentetilpasningslån, hvor Max Bank rådgav klageren.

Sagens omstændigheder.

Klageren har et Totalkreditlån med en oprindelig hovedstol på 1.320.000 kr. ydet i 2006 som et BoligXlån (X1). Lånet har årlig rentetilpasning i november/december måned.

Klageren har oplyst, at han den 3. oktober 2008 modtog brev fra Totalkredit, hvoraf fremgik, at rentetilpasning af lånet ville ske automatisk. Hvis han ønskede rentetilpasningsmetoden ændret, skulle han inden 28. november kontakte en medarbejder i Max Bank, hvor han er kunde. Han besluttede sig for at afvente, at lånet automatisk blev rentetilpasset som sket i de tidligere år.

Den 27. oktober 2008 blev klageren kontaktet telefonisk af Max Banks medarbejder A.

Klageren har anført, at A oplyste, at bankens medarbejdere var blevet pålagt at anbefale kunder kurssikring af rentetilpasningslån. Han meddelte A, at han havde taget sin beslutning, som ikke skulle ændres. A anførte herefter, at kursen på obligationerne på hans lån havde været nede i 50, og at det forventedes, at den ville komme derned igen. På baggrund heraf besluttede han sig for at kurssikre øjeblikkeligt. Max bank bestrider klagerens gengivelse af samtalen.

Den 27. oktober 2008 underskrev klageren fastkursaftale om kurssikring af lånet til kurs 98 svarende til en årlig kontantrente på 6,1541 % (ÅOP 6,70 %). Af aftalen fremgår, at den er indgået samme dag kl. 10.06.

Klageren rettede dagen efter henvendelse til Max Bank om ophævelse af kurssikringen. Klageren har anført, at Max Bank den 29. oktober 2008 oplyste, at en ophævelse ville koste højst 11.400 kr.; ved en senere henvendelse blev beløbet oplyst til 25.500 kr.

Under sagen er fremlagt "Tilladelse til telefonisk kontakt" underskrevet af klageren den 17. juli 1998. Heraf fremgår:

"Afkryds venligst

Jeg vil gerne kontaktes telefonisk om følgende emner:

…

UNDERSKRIFT

Anmodningen om telefonopkald har gyldighed i 5 år, men De kan til enhver tid trække den tilbage. Anmodningen giver mulighed for (men ikke pligt til) at kontakte Dem telefonisk om de afkrydsede emner."

Parternes påstande.

Klageren har den 25. november 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Max Bank tilpligtes at ophæve fastkursaftalen af 27. oktober 2008 uden beregning.

Max Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han havde besluttet sig for at lade realkreditlånet rentetilpasse ved den automatiske rentetilpasning.

Bankens medarbejder kontaktede ham uopfordret telefonisk på hans arbejde. Han føler sig bondefanget og truet af kursoplysningen på 50 til øjeblikkeligt under telefonsamtalen at tage beslutning om kurssikring.

Da han samme dag kom hjem, efterså han på en internethjemmeside kurserne på lånets obligationer og konstaterede, at kursen aldrig havde været nede i kurs 50. Laveste kurs havde været 97.

Den følgende dag gav han udtryk for sin utilfredshed over for bankens medarbejder, som herefter blev sur og sagde, at da han havde skrevet under, kunne der ikke gøres noget.

Max Bank har anført, at Totalkredit i oktober måned 2008 anbefalede, at låntagere for så vidt angår rentetilpasningslån blev rådgivet om at fastlåse finansieringsrenten for det kommende år. Baggrunden for anbefalingen var den finansielle uro.

Situationen var således, at der i perioder havde været helt lukket for tilbudsgivning for flere typer lån, ligesom kurserne på enkeltpapirer var uacceptabelt lave.

På baggrund af markedssituationen blev klageren rådgivet til at fastlåse renten for det kommende år. Bindende aftale herom blev indgået 27. oktober 2008.

Bankens medarbejder kan ikke genkende klagerens referat af telefonsamtalen den 27. oktober 2008.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den fremlagte tilladelse til telefonisk kontakt, som klageren underskrev den 27. juli 1998, havde kun gyldighed i 5 år. Det må derfor lægges til grund, at den telefoniske henvendelse til klageren fra Max Bank den 27. oktober 2008 var i strid med § 6 i lov om visse forbrugeraftaler, hvorefter en erhvervsdrivende ikke uden forudgående anmodning må rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger på dennes bopæl eller arbejdsplads mv. med henblik på straks eller senere at indgå aftale.

Klageren rettede straks efter henvendelse til Max Bank om sin utilfredshed med indgåelsen af fastkursaftalen under telefonsamtalen den 27. oktober 2008.

Det følger af § 7 i lov om visse forbrugeraftale, at et løfte afgivet af forbrugeren ved en erhvervsdrivendes henvendelse i strid med § 6 ikke er bindende.

Klageren er herefter ikke bundet af fastkursaftalen af 27. oktober 2008.

Som følge heraf