Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for betaling af faktura ved overførsel til driftskonto i stedet for til deponeringskonto. Krav om tilbageførsel .

Sagsnummer: 31 /2013
Dato: 04-10-2013
Ankenævn: Vibeke Rønne, Jan Staal Andersen, Morten Bruun Pedersen, Kjeld Gosvig Jensen og Jørn Ravn
Klageemne: Tilbageførsel
Betalingsformidling - tilbageførsel
Betalingsformidling - gennemførelse
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar for betaling af faktura ved overførsel til driftskonto i stedet for til deponeringskonto. Krav om tilbageførsel .
Indklagede: Danske Bank og Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om ansvar for betaling af faktura ved overførsel til driftskonto i stedet for til deponeringskonto. Krav om tilbageførsel af betalingen.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank. Ved aftale af 5. oktober 2012 købte klageren et solcelleanlæg til levering og montering af et anpartsselskab, S. S var kunde i Spar Nord Bank, hvor S blandt andet havde en driftskonto nummer -446.

Købesummen udgjorde i alt 104.432,30 kr. Købsaftalen og bilag hertil indeholdt blandt andet følgende:

”… Betalingsbetingelser:

Kr. 104.432,30 indbetales senest 2 bankdage fra fakturadato på deponeringskonto i SparNord på konto nr. … 375. …

Betaling

… Betaling foretages til følgende konto: Spar Nord Bank A/S, reg. nr. 9050, kt. nr. …-446.

Den fulde købesum deponeres af Spar Nord Bank A/S. I henhold til indgået aftale mellem Spar Nord Bank A/S og [S], er den fulde indbetaling på deponeringskonto bundet og må først frigives til fordel for [S], når køber har fået leveret varen og godkendt denne i henhold til den indgåede købsaftale. [S] indhenter købers godkendelse… Ved modtagelse af underskrevet erklæring frigiver Spar Nord Bank A/S det deponerede beløb til [S].

I tilfælde af [S’s] konkurs skal konkursboet tage stilling til, hvorvidt boet indtræder i aftalen. Indtræder boet ikke i købsaftale om solcelleanlæg er køber berettiget til at hæve aftalen som misligholdt. Er anlægget ikke leveret og dermed påbegyndt monteret, skal Spar Nord Bank A/S frigive hele det deponerede beløb til køber.

Er solcelleanlæg leveret og montering påbegyndt, kan køber bede anden entreprenør, efter eget valg, om at færdiggøre montage og drift af solcelleanlægget. Købers ekstra udgift kan køber ved skriftlig dokumentation fordre tilbagebetalt af det deponerede beløb, før frigivelse af restbeløbet kan ske til konkursboet. …”

Den 11. oktober 2012 foreviste klagerens ægtefælle, Æ, en faktura af 8. oktober 2012 fra S ved kassen i Danske Bank. Fakturaen indeholdt følgende:

mso-border-insidev:none" border="0" cellpadding="0" cellspacing="0">mso-yfti-firstrow:yes">padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="198">

… solcellemoduler

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

30 stk.

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="104">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">69.345,60

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="198">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="104">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="198">

Montering og nettilslutning

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

1 stk.

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="104">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">14.200,00

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

Bet.-2

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="198">

Betalingsbetingelse:
I henhold til købsaftale af 05.10.2012 – kr. 104.432,00 betales senest 2 bankdage fra fakturadato på deponeringskonto i SparNord på konto nr. [-375]

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="104">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="198">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">Subtotal:

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="104">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">83.545,60

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="198">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">25,00% moms:

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="104">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">20.886,40

mso-yfti-lastrow:yes">padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="198">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">Total DKK

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="66">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="19">

padding:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt" valign="top" width="104">tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt" align="right">104.432,00


Betalingsbetingelser: Se ovenstående – forfald 10.10.2012

Beløbet indbetales til vor bank. Spar Nord Bank A/S – Regnr: 9050 …/Kontonr.: …446.

Faktura nr. bedes anført ved bankoverførsel.”

Klageren har anført, at Æ meddelte den ekspederende medarbejder hos Danske Bank, M, at beløbet skulle overføres til deponeringskontoen nummer -375. Danske Bank har bestridt dette. Under besøget i banken påtegnede Æ en bekræftelse på overførslen, hvoraf fremgik, at beløbet samme dag blev overført fra klagerens konto til konto nummer -446. Æ medtog kvitteringen, da hun forlod banken. Beløbet blev samme dag overført til S’s driftskonto i Spar Nord, konto nummer -446.

Banken har oplyst, at et gebyr på 30 kr. for overførslen blev tilbageført i december 2012 på klagerens anmodning.

Solcelleanlægget skulle monteres inden udgangen af 2012. Klageren har oplyst, at han forgæves søgte at få kontakt med S mellem jul og nytår, da S på det tidspunkt alene havde monteret nogle enkelte skinner på taget. Klageren har endvidere oplyst, at han den 4. januar 2013 så på bekræftelsen fra Danske Bank, at købesummen var overført til S’s driftskonto -446. Samme dag kontaktede klageren telefonisk Spar Nord, der afviste at ompostere beløbet til deponeringskontoen uden S’s accept. Æ henvendte sig endvidere personligt i Danske Bank, der den 4. januar 2013 skrev til Spar Nord:

”..I har d.d. konstateret at vi har overført til fejlagtig kontonr. …-446, beløbet kr. 104432,00, dette beløb anmoder vi om at i foretager til deponeringskonto nr. …-375”

Æ medbragte brevet til Spar Nord, der fortsat afviste at ompostere beløbet. Ved e-mail af 4. januar 2013 videresendte Spar Nord brevet til S og anmodede S om at tage kontakt til klageren for at aftale nærmere enten om færdiggørelse af arbejdet eller tilbagebetaling/ompostering af det indbetalte beløb. Klageren har oplyst, at Æ endvidere den 4. januar 2013 anmodede Danske Bank om at undersøge, om det var korrekt, at Spar Nord ikke måtte ompostere beløbet.

Den 7. januar 2013 gik S konkurs.

Ved e-mail af 15. januar 2013 henviste Danske Bank klageren til at rette henvendelse til kurator. Danske Bank meddelte endvidere, at klagerens stilling ikke var forringet ved indbetaling til S’s driftskonto i stedet for til deponeringskontoen.

Kurator har afvist ompostering af det overførte beløb til deponeringskontoen. Banken har oplyst, at kurator har meddelt, at boet endnu ikke har vurderet, om indbetalinger på deponeringskontoen fra andre kunder har separatiststilling i boet.

Klageren har oplyst, at han ikke har fået leveret det købte solcelleanlæg, at værdien af de modtagne skinner udgør ca. 2.000 kr., men at der i forbindelse med monteringen skete skader på taget for 5.-8.000 kr.

Parternes påstande

Den 28. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank og Spar Nord Bank skal holde ham skadesløs for tabet af købesummen.

Danske Bank og Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at S oprindeligt krævede, at han skulle betale købesummen ved underskrift af kontrakten, hvilket han afviste. Derefter sagde S, at købesummen kunne indbetales på en deponeringskonto hos Spar Nord, hvilket han accepterede.

Beløbet ville have været beskyttet mod konkurs, hvis beløbet var overført til deponeringskontoen. S bekræftede dette ved købet, hvilket også fremgår af kontrakten.

Danske Bank begik en fejl ved at overføre beløbet til driftskontoen. Æ anmodede Danske Bank om at overføre købesummen til deponeringskontoen som anført på fakturaen og meddelte, at betaling skulle ske samme dag. Deponeringskontonummeret var markeret med gult på fakturaen ved Æ’s forevisning af fakturaen i banken den 11. oktober 2012. Dette bekræftede Æ også ved sin efterfølgende henvendelse den 4. januar 2013.

Danske Bank har anført, at Æ ikke nævnte noget om, at beløbet skulle overføres til deponeringskontoen. I tilfælde, hvor kunden ikke meddeler, hvortil eller hvornår et beløb skal overføres, bør kassereren i banken spørge kunden herom. Danske Bank havde i denne situation ikke behov for at spørge, da Æ uopfordret gav disse oplysninger til banken. Det bestrides ikke, at banken ikke havde pligt til at nærlæse fakturaen. Banken havde imidlertid ikke behov herfor, da Æ gav M oplysning om deponeringskontoen. Dette bekræftes af, at overførslen fandt sted samme dag den 11. oktober 2012. Oplysning om betalingstidspunkt fremgik i øvrigt alene af selve fakturateksten. M havde tekniske problemer med at gennemføre overførslen, men lovede, at overførslen ville blive gennemført samme dag.

Danske Banks forklaring om diskretionshensyn må afvises. Hvis diskretionshensyn var afgørende, kunne banken have anmodet Æ om at udfylde en anmodning om overførsel. Spørgsmålet om hvilket kontonummer, der var fremhævet med fed skrift, er ikke relevant.

Æ arkiverede kvitteringen, da hun kom hjem. De har ikke udvist passivitet, men stolede på, at banken havde overført beløbet korrekt. De opdagede fejlen den 4. januar 2013 og gjorde samme dag og uden ugrundet ophold, før konkursen, såvel Danske Bank som Spar Nord opmærksom på fejlen. Han anmodede endvidere skriftligt S om at foranledige beløbet omposteret den 7. januar 2013. Danske Banks påstande om, at det havde været muligt at ompostere, hvis fejlen var opdaget tidligere, er de rene gisninger.

M indrømmede straks fejlen ved Æ’s henvendelse den 4. januar 2013 og skrev af egen drift og uden opfordring brevet af 4. januar 2013 til Spar Nord. Danske Bank udviste grov passivitet ved ikke at gå aktivt ind i sagen på filialdirektør niveau, da Spar Nord afviste at ompostere beløbet.

De ville utvivlsomt have opnået separatiststilling, hvis beløbet var overført til deponeringskontoen. Danske Bank er forpligtet til at holde ham skadesløs, uanset hvordan og hvornår kurator tager stilling til separatiststilling og dividende. Ved at holde ham skadesløs, overdrager han alle fordringer mod S til Danske Bank.

Det bemærkes i øvrigt, at beløbet var for stort til at overføre via netbank. Spørgsmålet om gebyr til Danske Bank er uvedkommende.

Før konkursen gjorde både han og Danske Bank Spar Nord opmærksom på den fejlagtige overførsel og anmodede Spar Nord om at ompostere beløbet. Spar Nord burde herefter indse, at overførslen var fejlagtig. Spar Nord var ikke berettiget til at nægte at ompostere beløbet. Fejl foretaget i forbindelse med pengeoverførsler bliver i almindelighed korrigeret af de implicerede pengeinstitutter.

Spar Nord handlede i ond tro og tilgodeså sig selv og S’s driftskonto ved at nægte at ompostere. Spar Nord var på tidspunktet for hans og Æ’s henvendelser til Spar Nord den 4. januar 2013 og til S den 7. januar 2013 bekendt med, at S var nødlidende og tæt på konkurs.

Spar Nord udviste grov passivitet ved ikke at gå aktivt ind i sagen på filialdirektør niveau efter hans henvendelse den 4. januar 2013.

Det fremgår af hans aftale med S, at S og Spar Nord har indgået en aftale, hvorefter beløb indsat på deponeringskontoen er beskyttet og bundet, således at beløbet først kan frigives, når anlægget er godkendt af køber. Spar Nord anmodes om at bekræfte sit kendskab til og accept af teksten i S’s købsaftaler. Medarbejderen i Spar Nord, som han talte med den 4. januar 2013, kendte udmærket den pågældende deponeringskonto, og var tilsyneladende bekendt med, at S var nødlidende. Det er bemærkelsesværdigt, at Spar Nord ikke vil forholde sig til, hvorvidt han som kunde i S ville have opnået separatiststilling, hvis beløbet var overført til deponeringskontoen. Spar Nord burde have undersøgt dette forhold, inden Spar Nord indgik den pågældende aftale med S. Hvis aftalen ikke er bindende i tilfælde af konkurs, er Spar Nord i ond tro, og Spar Nord burde ikke medvirke til et sådant arrangement.

Danske Bank har blandt andet anført, at hverken klageren eller Æ gjorde banken opmærksom på, at beløbet skulle betales til en anden konto, end den på fakturaen forneden fremhævede konto. Det bestrides således, at Æ gav banken instruks om, at overførslen skulle ske til deponeringskontoen, eller at beløbet skulle indbetales på en særlig konto. Alene konto nummer -446 blev omtalt. Oplysningerne om deponeringskontoen var ikke markeret med gult i fakturaen ved ekspeditionen den 11. oktober 2012; dette var først tilfældet ved Æ’s fornyede henvendelse den 4. januar 2013. M foreholdt Æ dette den 4. januar 2013, hvilket Æ ikke svarede på.

Der kan ikke stilles krav om, at bankens kasserer nøje skal gennemlæse fakturaen. Bankens kasserer må kunne lægge til grund, at et med fed skrift angivet kontonummer, hvortil det er angivet, at indbetaling skal ske, kan anvendes. M konstaterede, at der nederst på fakturaen var angivet, at beløbet skulle betales til konto nummer -446. Af diskretionshensyn læste M ikke hele fakturaen igennem.

Æ godkendte ved sin underskrift den 11. oktober 2012 på bekræftelsen, at beløbet blev overført til konto nummer -446. Hvis Æ havde lagt særlig vægt på, at beløbet skulle overføres til en bestemt konto, burde hun have gjort indsigelse. Æ har tidligere været ansat i banken, hvorfor Æ i særlig grad burde have været opmærksom på, om overførslen skete til det korrekte kontonummer.

Æ gav ikke instruks om betalingsdag, hvorfor overførslen blev ekspederet straks. Transaktionen blev ikke gennemført i første forsøg, da der opstod tekniske vanskeligheder som følge af, at Æ stillede krav om, at overførslen skulle være gebyrfri, og at fakturanummeret skulle anføres. Transaktionen blev gennemført den 11. oktober 2012 efter, at Æ havde forladt banken, da transaktioner af denne størrelse skal godkendes. Grundlaget for godkendelsen var den af Æ underskrevne bekræftelse.

Klageren har ved først at kontrollere indbetalingsbilaget den 4. januar 2013 udvist passivitet og egen skyld. Det ville formentlig have været muligt at foranledige ompostering, hvis klageren straks eller kort tid efter overførslen havde gjort opmærksom på, at beløbet i stedet skulle overføres til deponeringskontoen.

Der ligger ikke en anerkendelse af en culpøs handling i bankens brev af 4. januar 2012.

Det fremgår i øvrigt af bilaget til den af klageren fremlagte købsaftale, at betaling skulle ske til driftskontoen.

Subsidiært bestrider banken for tiden klagerens opgørelse. En eventuel separatiststilling beror på, om der er foretaget den fornødne sikringsakt til beskyttelse af deponeringskontoen overfor konkursboet og andre kreditorer. Det foreligger ikke oplyst, hvordan boet vil behandle indbetalinger fra andre kunder, som har forudbetalt på deponeringskontoen. Dividenden er endnu ikke opgjort i boet, og fordringen er ikke prøvet.

Spar Nord Bank har blandt andet anført, at banken hverken havde ret eller pligt til at disponere som ønsket af klageren. Et pengeinstitut kan ikke uden særlig hjemmel disponere over en kundes konti alene på baggrund af en henvendelse fra tredjemand.

Banken måtte derfor ikke uden S’s samtykke foretage en ompostering af beløbet, der var indgået på driftskontoen knap tre måneder før klagerens henvendelse. Det var fuldt berettiget, at banken henviste klageren til at rette henvendelse til S.

Banken søgte ved henvendelse til S af 4. januar 2013 at få bragt forholdet i orden. Klagerens beskrivelse af bankens medarbejderes reaktioner ved Æ’s henvendelse den 4. januar 2013 er ikke korrekte, og klagerens konklusioner herom bestrides.

Spørgsmålet om, hvorvidt klageren ville have haft stilling som separatist i boet, hvis betalingen var sket til deponeringskontoen, er ikke relevant for klagen over Spar Nord. Banken er ikke part i aftalen mellem klageren og S og har ikke påtaget sig en forpligtelse overfor klageren. Banken kendte ikke til aftalen mellem klageren og S, og banken havde i øvrigt ikke anledning til at forholde sig til indbetalinger på driftskontoen.

Ankenævnets bemærkninger

Danske Bank overførte købesummen til S’s driftskonto i Spar Nord den 11. oktober 2012. Den 4. januar 2013 anmodede klageren og Danske Bank Spar Nord om at ompostere beløbet til en såkaldt deponeringskonto. Ankenævnet finder ikke, at Spar Nord var forpligtet til at ompostere beløbet uden samtykke fra S, eller uden samtykke fra boet efter S. Et sådant samtykke forelå efter det oplyste ikke. Ankenævnet finder heller ikke, at Spar Nord på andet grundlag er forpligtet til at holde klageren skadesløs for et eventuelt tab. Klageren får derfor ikke medhold i klagen over Spar Nord.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Danske Bank begik ansvarspådragende fejl over for klageren ved overførsel af købesummen til S’s driftskonto. Ankenævnet har herved lagt vægt på fakturaens fremtræden, på at overførslen blev gennemført som en kasseekspedition og på, at det ikke findes godtgjort, at ægtefællen anmodede om, at beløbet blev overført til ”deponeringskontoen”. Ankenævnet finder således ikke, at Danske Bank indså eller burde have indset, at betaling skulle ske til ”deponeringskontoen”. Ankenævnet finder endvidere, at Danske Bank ved brev af 4. januar 2013 har foretaget rimelige foranstaltninger til at søge beløbet tilbageført fra Spar Nord. Klageren får derfor ikke medhold i klagen over Danske Bank.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over Spar Nord.

Klageren får ikke medhold i klagen over Danske Bank.