Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med udarbejdelse af boligberegning.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren i forbindelse med udarbejdelse af en boligberegning forud for klagerens og dennes ægtefælles køb af en fast ejendom.

Sagens omstændigheder.

Med henblik på klagerens og dennes ægtefælles, M's, køb af en bestemt fast ejendom til en kontantpris på 1.295.000 kr. udarbejdede indklagede den 23. marts 2001 et økonomibudget, der viste et månedligt rådighedsbeløb på 7.577 kr.

På grundlag af budgettet købte klageren og M den pågældende ejendom med overtagelse den 1. juni 2001.

I økonomibudgettet blev der taget udgangspunkt i en samlet indkomst på 34.428 kr. pr. måned/413.140 kr. årligt. Nettoindtægten efter skat, herunder ejendomsværdiskat, var 26.211 kr. pr. måned/314.536 kr. årligt. Klagerens og M's faste udgifter blev opgjort til 18.634 kr. pr. måned/223.611 kr. årligt. Rådighedsbeløbet som herefter var på 7.577 kr. pr. måned/90.925 kr. årligt, skulle dække de løbende udgifter til husholdning, beklædning og lommepenge.

De faste udgifter omfattede følgende:

I begyndelsen af 2002 mistede M sit arbejde. Efter en kort arbejdsløshedsperiode etablerede han en selvstændig virksomhed.

Klageren har anført, at M i sommeren 2002 henvendte sig til indklagede med anmodning om finansiering af en bil til virksomheden, hvilket indklagede var indstillet på. Da M den følgende dag kom for at hente et køberbevis, meddelte indklagede, at lånet ikke kunne bevilges, fordi deres økonomi var for stram. Under et efterfølgende møde påpegede M, at der var fejl i økonomibudgettet, og det blev aftalt, at indklagede skulle undersøge dette nærmere. De fik imidlertid ikke et resultat af denne undersøgelse. Indklagede har anført, at M i begyndelsen af september rettede henvendelse om et overtræk på ca. 10.000 kr. på budgetkontoen. M oplyste, at han var træt af det hele og gerne ville sælge ejendommen. Under et møde oplyste M, at der var fejl i økonomibudgettet, og at denne fejl var skyld i deres lave rådighedsbeløb. Man tilbød at undersøge sagen nærmere, men M sagde, at det ikke var nødvendigt, da de havde besluttet at sælge ejendommen.

Efter anmodning fra klageren og M meddelte indklagede ved skrivelse af 23. oktober 2002 til klagerens bopælskommune, at ejendommen var blevet sat til salg hos en ejendomsmægler, og at klageren og M ikke havde råd til at købe bolig i området. Skrivelsen skulle anvendes i forbindelse med, at klageren M blev skrevet op på en venteliste til en lejelejlighed i kommunen.

Ved skrivelse af 30. oktober 2002 rejste klageren via en advokat krav om erstatning for tabet på ejendommen.

Ved skrivelse af 26. november 2002 afviste indklagede, at der var fejl i økonomibudgettet, og afslog at yde erstatning.

På grundlag af udskrifter fra klagerens og M's lønkonto for perioden september 2001 - november 2002 har indklagede beregnet, at klagerens og M's samlede gennemsnitsindtægt i sidste kvartal 2001 var på 31.409 kr. og i første kvartal 2002 på 26.857 kr. I perioden fra april 2002 var den samlede gennemsnitsindtægt 15.742 kr. pr. måned.

Parternes påstande.

Den 1. maj 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede fik udleveret deres lønsedler, årsopgørelser, forsikringspapirer mv. til brug for udarbejdelsen af økonomibudgettet

Efterfølgende konstaterede de, at budgettet ikke kunne hænge sammen.

Ved skrivelsen af 23. oktober 2002 har indklagede bekræftet, at de ikke har økonomi til at købe en ejendom i området.

Det bestrides, at deres indtægtsforhold er blevet forringet. I maj 2002 steg H's løn med 2.500 kr. om måneden. M var kun ganske kortvarigt arbejdsløs. M's selvstændige virksomhed kørte/kører med et overskud på 30.000 kr. pr. måned. Etableringen af virksomheden medførte, at en del af de udgifter, der var indregnet i budgettet, kunne trækkes fra, hvilket medførte en økonomisk lettelse.

I økonomibudgettet er der for så vidt angår forsikringer kun indregnet deres relativt beskedne betalinger til gruppelivsforsikringer, tab af erhvervsevne og Danmark. Indklagede har undladt at indregne husforsikring, indboforsikring, bilforsikring og ulykkesforsikring, som samlet udgør en væsentlig udgiftspost. Ifølge kontoudskriften fra budgetkontoen var udgiften i perioden 3. september 2001 - 1. november 2002 i alt 18.991,69 kr.

Før købet af huset solgte de deres tidligere lejlighed. Hun har en mistanke om, at en del af overskuddet ved salget blev anvendt til betaling af forsikringerne det første år, således at problemet først dukkede op efter et års tid. De henvendte sig til indklagede med deres fornemmelse af, at der var forsvundet nogle penge, men indklagede meddelte blot, at "det var jo dyrt her i starten".

Indklagede har undladt at indregne udgifter til benzin og vedligeholdelse, hvilket de udtrykkeligt bad om skulle regnes med.

Ved salget af ejendommen fremkom der et overskud på ca. 30.000 kr. Ved købet af ejendommen indskød de en egenkapital på ca. 235.000 kr., som de havde erhvervet ved opsparing i deres tidligere bolig. Deres direkte tab er således på ca. 200.000 kr. Hertil kommer, at de har brugt en del midler på forbedring af ejendommen.

Indklagede har anført, at der ikke er fejl i økonomibudgettet af 23. marts 2001. Årsagen til, at budgettet ikke holdt, var en betydelig nedgang i klagerens og M's samlede indtægt, hvilket indklagede er uden ansvar for.

Alle forsikringer er medtaget i økonomibudgettet. Der er også indregnet udgifter til benzin og vedligeholdelse af bolig. Under posten "forsikringer" er der medtaget udgifter til gruppeliv, tab af erhvervsevne og Danmark. Under "helårsbolig, i øvrigt" indgår udgifter til ejendomsskat, ejendomsforsikring, vedligeholdelse mv. Under "bil/tranport, i øvrigt" indgår udgifter til vægtafgift, bilforsikring, vedligeholdelse mv.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved udarbejdelsen af økonomibudgettet har begået ansvarspådragende fejl.

Økonomibudgettet blev udarbejdet på grundlag af oplysningerne i klagerens og M's lønsedler, årsopgørelser mv., og det måtte påhvile klageren selv at kontrollere, at budgetterede udgifter til forsikring, benzin og vedligeholdelse indgik i beregningen. Klageren må endvidere selv bære risikoen for den efterfølgende udvikling i lønindtægter og udgifter.

Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at antage, at der skulle være disponeret over provenuet ved klagerens lejlighedssalg på en måde, som ikke var accepteret af klageren.

Det ligger uden for Ankenævnets opgave at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.