Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tilbagesøgning af betalinger, som fejlagtigt var debiteret tredjemands konto.

Sagsnummer: 171 /2000
Dato: 04-10-2000
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Timme Bertolt Døssing, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen
Klageemne: Tilbagesøgning
Fejlekspedition - betalingsformidling
Ledetekst: Tilbagesøgning af betalinger, som fejlagtigt var debiteret tredjemands konto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører berettigelsen af et af indklagede rejst krav vedrørende fire gennemførte betalinger, der ved en fejl ikke blev debiteret klagerens konto.

Sagens omstændigheder.

I perioden 1. juli - 3. november 1999 gennemførte indklagede 4 betalinger for klageren på i alt 17.014 kr.

Som følge af en fejl hos indklagede blev betalingerne ikke debiteret klagerens, men en tredjemands konto.

Indklagede refunderede pågældende tredjemand de 17.014 kr. og rettede ved skrivelse af 20. december 1999 henvendelse til klageren med krav om betaling af beløbet.

Ved skrivelse af 19. januar 2000 erklærede klageren sig indforstået med at betale halvdelen af beløbet svarende til 8.507 kr.

Indklagede fastholdt kravet om betaling af 17.014 kr. og fremsendte ved skrivelse af 8. februar 2000 et frivilligt forlig om beløbet med tillæg af rente svarende til den officielle diskonto med et tillæg på 5%, p.t. 8,25%, fra den 8. februar 2000. Af skrivelsen fremgår:

"Kravet er opgjort med renter indtil den 8. februar 2000. Hertil kommer renter efter gældende regler indtil hele gælden er betalt."

På baggrund af en telefonisk henvendelse fra klageren afslog indklagede ved skrivelse af 29. februar 2000 klagerens tilbud om betaling af 8.507 kr. og fastholdt kravet i henhold til skrivelsen af 8. februar 2000.

Ved skrivelse af 14. marts 2000 meddelte klageren, at hun ikke kunne acceptere det foreslåede frivillige forlig.

Ved skrivelse af 20. marts 2000 meddelte indklagede, at sagen nu var overdraget til inddrivelse ved advokat.

Den 22. marts 2000 fremsendte indklagedes advokat et påkrav til klageren vedrørende betaling af 17.014 kr. med tillæg af rente 8,50% p.a. fra den 8. februar 2000 og inkassosalær 2.137,50 kr., i alt foruden renter 19.151,50 kr. Af påkravsskrivelsen fremgår bl.a.:

"I øvrigt afgiver jeg herved på vegne af kreditor i henhold til rentelovens § 3 stk. 2 rentepåkrav, således at der påløber morarente fra dags dato, såfremt det skyldige beløb ikke er indbetalt senest 1 måned fra dags dato."

Parternes påstande.

Den 19. april 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte sit krav til højst 8.507 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at fejlen er begået af indklagede, som derfor bør påtage sig et økonomisk medansvar. Det er urimeligt, såfremt hun som kunde skal dække det fulde økonomiske ansvar for indklagedes fejl.

Indklagede har anført, at klageren ikke lider et tab som følge af kravet, idet hun under alle omstændigheder skulle have betalt de pågældende regninger.

Såfremt klagen tages til følge, opnår klageren en uberettiget berigelse.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte kravet på 17.014 kr., hverken helt eller delvist. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at det beroede på en fejl, at de betalinger, som hun havde anmodet indklagede om at foretage, ikke blev debiteret på hendes konto, at indklagede rettede henvendelse til klageren, da fejlen blev konstateret, og at klageren i det omfang, klagen måtte blive taget til følge, ville opnå en ugrundet berigelse på indklagedes bekostning.

Vedrørende indklagedes krav om forrentning bemærkes, at påkrav med angivelse af, at manglende betaling medfører pligt til at betale renter, blev afgivet ved indklagedes skrivelse af 8. februar 2000, hvorfor indklagedes fordring kan kræves forrentet fra den 9. marts 2000.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge, idet indklagede dog skal anerkende, at kravet mod klageren først forrentes fra den 9. marts 2000. Klagegebyret tilbagebetales klageren.