Afgørelse

Tilbageførsel af deponering udbetalt til transporthaver

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede over for klageren, der var transporthaver i et deponeret beløb og havde fået dette udbetalt, var berettiget til at tilbageføre beløbet.

Sagens omstændigheder.

Den 19. maj 1998 deponerede et anpartsselskab, der var ejet af A, 57.900 kr. i indklagedes Store Kongensgade afdeling til sikkerhed for selskabets opfyldelse af entreprisekontrakt med bygherren B, der er et amt. Af deponeringskvitteringen fremgår bl.a.:

Ved skrivelse af 22. oktober 1998 til B meddelte selskabet v/A, at de 57.900 kr. samt selskabets slutafregning for entreprisen af 21. oktober 1998 på 12.500 kr., var tiltransporteret klageren, og at beløbene skulle indbetales på klagerens Totalkonto i indklagedes Store Kongensgade afdeling. Klageren er bosiddende i udlandet.

Klageren har fremlagt kopi af skrivelse af s.d. fra selskabet v/A til indklagede, hvoraf det fremgår, at "det deponerede beløb kr. 57.900,00 er tiltransporteret [klageren]", og at beløbet skulle krediteres klagerens konto i afdelingen. Indklagede har anført, at man hverken har modtaget skrivelsen af 22. oktober 1998, kopi af transporten eller denunciationsskrivelse.

B har i en skrivelse af 23. september 1999 til indklagede oplyst, at man umiddelbart efter modtagelsen af skrivelsen af 22. oktober 1998 telefonisk meddelte selskabet v/A, at transporten ikke kunne accepteres, idet denne var i strid med amtets "Fællesbetingelser for byggearbejder", som var en del af aftalegrundlaget for entreprisen, og hvoraf det fremgår, at transport kun kan ske til bank eller andet pengeinstitut.

Den 22. januar 1999 fremsendte A følgende skrivelse til indklagede:

"Vedr.: [Selskabets] konto-udtog pr. 31.12.98.

Den 22. oktober 1998 har jeg tilskrevet Dem og meddelt at [selskabet] HAR TILTRANSPORTERET DET HOS Dem deponerede beløb kr. 57.900,00 til hr. [klageren], kontonr.: […] og jeg har vedlagt en kopi af brevet til [B] af samme dato.

Jeg er uforstående hvorfor denne transport ikke er noteret hos Dem og beløbet henstår endnu på [selskabets] konto.

De bedes om at rette denne fejl omgående og meddele dette til skattemyndighederne."

Den 10. februar 1999 overførte indklagede indeståendet på deponeringskontoen, som inklusiv renter udgjorde 58.244,80 kr., til klagerens Totalkonto.

Under et møde i skifteretten den 2. juni 1999 blev selskabet efter begæring af Erhvervs- og selskabsstyrelsen taget under likvidation. Af retsbogudskriften fremgår, at en repræsentant fra Told og Skat under mødet oplyste, at

"der muligvis er midler i selskabet, idet der er oprettet en konto i navnet [klageren] - kontoen reg.nr. […] på baggrund af skriftlig aftale mellem [A] og [selskabet] og [klageren], hvoraf fremgår, at overdragelse sker til fuld og endelig indfrielse af det krav som [klageren] har mod [A] og [selskabet]. I forbindelse med denne aftale er der tillige underskrevet en fuldmagt, hvoraf fremgår, at [A] frit kan hæve på kontoen, hvor der den 26.11.98 indestod 265.075,36 kr."

Ved skrivelse af 2. juli 1999 meddelte B indklagede, at deponeringen var nedskrevet til 10 % af entreprisesummen svarende til 38.600 kr.

Den 6. juli 1999 overførte indklagede 38.600 kr. fra klagerens Totalkonto til en deponeringskonto, der blev oprettet i klagerens navn.

Den 8. juli 1999 blev deponeringskontoen i klagerens navn opgjort, idet indklagede overførte de 38.600 kr. med tillæg af renter 0,26 kr. til en deponeringskonto i selskabets navn. Samme dag overførte indklagede 19.644,54 kr. fra klagerens Totalkonto til deponeringskontoen i selskabets navn, hvorpå indeståendet herefter udgjorde 58.244.80 kr. Af dette beløb blev der samme dag overført 19.644,80 kr. til en konto tilhørende selskabet, således at deponeringen i overensstemmelse med nedskrivningen udgjorde 38.600 kr.

Indklagede har anført, at man under en telefonsamtale med B blev klar over, at transporten til klageren ikke var accepteret af B, og at man som følge heraf genetablerede deponeringskontoen i selskabets navn.

Den 19. august 1999 blev selskabet erklæret konkurs. Samme dag underskrev klageren en generalfuldmagt til A, som herved blev bemyndiget til at bestyre klagerens formue i Danmark og at foretage enhver disposition over den med samme retsvirkning, som om den var foretaget af klageren personligt.

Klageren rettede via sin advokat henvendelse til indklagede om sagen. Ved skrivelser af henholdsvis 17. maj og 7. juli 2000 til advokaten anmodede indklagede forgæves om kopi af transportdokumentet og denunciationsskrivelsen, "således at sagen kan blive belyst fuldt ud".

Ved skrivelse af 11. juli 2000 til indklagede anmodede konkursboets kurator om udbetaling fra deponeringskontoen, idet sikkerheden nu - 1 år efter afleveringen - skulle nedskrives til 2 % af entreprisesummen.

Den 28. juli 2000 hævede indklagede 30.934,69 kr. på deponeringskontoen. Beløbet blev ved check udbetalt til kurator. Indeståendet på deponeringskontoen udgjorde herefter 7.720 kr. svarende til 2 % af entreprisesummen.

Den 28. august 2000 indbragte klageren v/A v/advokaten sagen for Ankenævnet.

Den 1. november 2000 frigav amtet den resterende del af sikkerhedsstillelsen.

På foranledning af en henvendelse fra konkursboets kurator fremsendte indklagede den 25. januar 2001 en skrivelse til denne, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"[Indklagede] ser sig desværre ikke i stand til på nuværende tidspunkt at frigive restbeløbet på deponeringskontoen, da der i øjeblikket verserer en sag om dette beløb ved Pengeinstitutankenævnet. Som det sikkert er Dem bekendt, har [indklagede] modtaget den frigivne garanti retur fra [B] og vil naturligvis udbetale det resterende beløb til rette vedkommende.

[Klageren] ved advokat [navn] har påstået beløbet udbetalt til sig i henhold til transport afgivet af [selskabet] v/[A]. Banken var dog ikke overbevist om at der forelå en gyldig transport af de deponerede beløb, og tilbageførte derfor beløbet fra [klageren]. Siden dette tidspunkt har bankendelse efterlyst dokumentation af en sådan transport."

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de den 6. og 8. juli 1999 debiterede beløb på i alt 58.244,54 kr. til hans konto.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede var uberettiget til uden hans samtykke og uden hans viden at foretage hævningerne på hans konto den 6. og 8. juli 1999 på i alt 58.244,54 kr., og at indklagede derfor bør tilbageføre disse.

Han og selskabet er enige om, at der foreligger en gyldig transport. Eventuelle mellemværender med tredjemand er indklagede uvedkommende.

De bestrides, at han har modtaget B's afvisning af transporten. B's indvending var en ren formalitet. Transporten var under alle omstændigheder gyldig inter partes.

Deponeringen blev frigivet af B efter arbejdets udførelse.

Han har lidt et tab svarende til de hævede beløb.

Klagen er omfattet af Ankenævnets kompetence. Forholdet mellem ham og indklagede er et privatkundeforhold bestående af en Totalkonto. Klagen adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra en klage vedrørende private kundeforhold.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er tale om et erhvervsmæssigt kundeforhold, hvorfor klagen ikke kan behandles af Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at deponeringen ved en fejl blev opgjort og overført til klagerens konto den 10. februar 1999.

Under en efterfølgende samtale med B blev man klar over, at transporten ikke var etableret, hvorfor deponeringskontoen blev genoprettet. På dette tidspunkt var deponeringen ikke frigivet af B, og der kunne derfor ikke uden B's accept disponeres over denne, herunder meddeles transport. Deponeringen blev således opgjort i tiltro til, at der forelå en gyldig transport.

Klageren har ikke haft nogen berettiget forventning om at modtage deponeringsbeløbet og har i forbindelse med tilbageførslen ikke lidt noget tab.

Det bestrides, at B's afvisning var en formalitet. Afvisningen medfører, at der ikke foreligger en gyldig transport.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise sagen, allerede fordi det ikke er godtgjort, at forholdet mellem klageren og indklagede er et erhvervsmæssigt kundeforhold.

Ankenævnet finder, at et pengeinstituts tilbageførsel af et beløb, der tidligere er krediteret en kundes konto, i hvert fald må forudsætte, at pengeinstituttet umiddelbart er i stand til at sandsynliggøre, at krediteringen skyldtes en fejl, og at kontohaveren vidste eller burde vide dette.

Den 10. februar 1999 overførte indklagede det af entreprenørselskabet deponerede beløb inklusive renter, i alt 58.244,80 kr., til klagerens totalkonto hos indklagede. Dette var en fejl, idet amtet på dette tidspunkt endnu ikke havde frigivet deponeringen. Indklagede har imidlertid ikke påberåbt sig denne fejl, og deponeringen er da også efterfølgende i det hele blevet frigivet af amtet. Hertil kommer, at der ikke er grundlag for at fastslå, at klageren vidste eller burde vide, at indsættelsen af beløbet på hans konto beroede på en fejl.

Indklagede har anført, at baggrunden for tilbageførslen af beløbet fra klagerens konto den 6. og 8. juli 1999 var, at man var blevet klar over, at transporten af det deponerede beløb til klageren ikke var accepteret af amtet. Ankenævnet finder det ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at der efter de for amtets byggearbejder gældende regler gjaldt begrænsninger i entreprenørens adgang til at meddele transport ikke alene i relation til krav på entreprisesummen, men også i relation til et af entreprenøren deponeret beløb. Men selv om dette måtte være tilfældet, er der heller ikke for så vidt angår dette forhold grundlag for at fastslå, at klageren vidste eller burde vide, at indsættelsen af beløbet på hans konto beroede på en fejl.

Da de nævnte betingelser for at tillade tilbageførsel af et krediteret beløb herefter ikke kan anses for opfyldt i det foreliggende tilfælde, tager Ankenævnet klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

Indklagede skal inden fire uger til klagerens konto tilbageføre hævningerne på i alt 58.244,54 kr. den 6. og 8. juli 1999.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.