Boligberegning.
| Sagsnummer: | 464 /1993 |
| Dato: | 18-05-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Birthe Larsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Boligberegning
|
| Ledetekst: | Boligberegning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF SD |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med påtænkt køb af en ejerlejlighed henvendte klageren sig i november 1992 til indklagedes Nordre afdeling, Vejle, medbringende en salgsopstilling på en ejerlejlighed.
Ifølge indklagede ønskede klageren, som også overvejede andre ejerlejligheder, at se, hvorledes hans økonomi ville se ud ved køb af den pågældende ejerlejlighed, så han kunne se, i hvilket prislag en ejerlejlighed måtte ligge i for hans vedkommende. Medarbejderen meddelte, at hun ville se på klagerens økonomi, men ikke gå i detaljer med en beregning, da det ikke var muligt at lave en beregning hver gang, klageren kom med en ny salgsopstilling; dette var klageren indforstået med.
Ifølge klageren anmodede han udtrykkeligt om, at der udregnedes et budget for ham ved køb af en bestemt af tre ejerlejligheder. Dette gav medarbejderen tilsagn om.
Medarbejderen udfærdigede derpå en beregning benævnt "skatteberegning 1992". Ifølge denne var klagerens skattepligtige indkomst beregnet til 153.022 kr. og skatten heraf 67.982 kr. Disponibel husstandsindkomst udgjorde 130.017 kr. Efter fradrag af udgifter på ialt 48.550 kr. var anført, at der "til kost, tøj og lommepenge pr. md." var 6.788 kr. Indklagede har oplyst, at ved en fejl er udgifter til prioritetsydelser på årligt brutto 38.580 kr. (3.215 kr. månedligt) ikke medtaget. Klagerens hidtidige budget viste samlede udgifter på 37.320 kr. årligt; dette beløb er forhøjet til 48.550 kr., og forhøjelsen skulle dække udgifter til ejendomsskat, fællesudgifter m.v. og er anslået ud fra oplysningerne i salgsopstillingen, men således, at prioritetsudgifter ikke er medtaget.
Beregningen blev gennemgået med klageren på et møde i afdelingen. Klageren har anført, at han forespurgte, om rådighedsbeløbet, som han fandt stort, var rigtigt, og fik oplyst, at beløbet var korrekt.
Efter at klageren havde bestemt sig for købet af den omhandlede lejlighed og underskrevet slutseddel, udarbejdede indklagede et nyt budget for klageren, som udviste et rådighedsbeløb, der var ca. 3.200 kr. mindre pr. måned.
Af slutseddel for den købte ejendom fremgår, at købesummen var 365.000 kr., heraf 25.000 kr. i udbetaling. Restkøbesummen berigtigedes ved optagelse af et ejerskiftelån på 285.000 kr. samt udstedelse af et sælgerpantebrev på 55.000 kr. Ejerlejlighedens fællesudgifter udgør 6.000 kr. med tillæg af varme 4.200 kr. årligt.
I foråret 1993 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede, idet han gjorde gældende, at indklagede havde pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med udarbejdelsen af beregningsskemaet, som havde dannet grundlag for klagerens beslutning om købet. Indklagede afviste klagerens krav.
I sommeren 1993 overgav klageren ejendommen til en ejendomsmægler med henblik på salg. Klageren har i januar 1994 oplyst, at ejerlejligheden ikke er solgt.
Ved klageskema af 23. august 1993 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte hans tab i forbindelse med købet af lejligheden, herunder salgsomkostninger m.v.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ved henvendelsen i november 1992 gjorde det klart for indklagedes medarbejder, at han ikke forstod sig på økonomiske forhold og derfor ønskede et budget udarbejdet, forinden han besluttede sig for køb af ejerlejlighed. Under gennemgang af skatteberegningen fastholdt indklagede, at rådighedsbeløbet var korrekt beregnet, og han besluttede herefter at købe ejerlejligheden. Han bestrider, at han ved gennemgangen fik besked om at komme igen og få beregnet et nyt budget, forinden han underskrev slutsedlen, hvilket også forekommer usandsynligt skulle være rigtigt. Først efter købet blev det klarlagt, at beregningen ikke havde medtaget alle hans udgifter. Han kontaktede straks afdelingen, der erkendte fejlen. Hans nuværende rådighedsbeløb er ca. 2.700 kr. månedligt.
Indklagede har anført, at det ved klagerens første henvendelse blev aftalt, at medarbejderen i første omgang skulle udfærdige et udkast, og at der senere skulle udarbejdes et detaljeret budget, når klageren havde bestemt sig for en lejlighed. Skatteberegningen blev udfærdiget, og efter gennemgang af denne fik klageren en kopi med sig, og indklagede hørte herefter ikke fra klageren, før han oplyste, at slutseddel var underskrevet. Uanset den af indklagede begåede fejl ved ikke at have medtaget alle klagerens faste udgifter ved skatteberegningen, bestrider indklagede at være erstatningsansvarlig, idet klageren udtrykkeligt var blevet gjort opmærksom på, at beregningen var foreløbig, ligesom klageren selv burde have været opmærksom på fejlen. Hertil kommer, at klageren ikke har lidt noget tab. Indklagede har tilbudt klageren henstand/ydelsesnedsættelse på et tidligere stiftet lån hos indklagede, men dette har klageren ikke taget imod.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at den fremlagte beregning benævnt "skatteberegning 1992" er fejlagtig, idet der ved beregningen af det disponible månedlige beløb ikke forinden er foretaget fradrag for prioritetsudgifter for den omhandlede ejerlejlighed. Det lægges endvidere til grund, at klageren tilkendegav, at han ønskede en beregning med henblik på at kunne vurdere, om det var økonomisk muligt for ham at købe ejerlejligheden, og det måtte således være klart for indklagede, at indklagedes beregning kunne være bestemmende for klagerens endelige afgørelse om købet. Ankenævnet finder ikke, at klageren burde have indset, at der forelå en fejl ved beregningen. Indklagede må herefter anses for at have pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Ankenævnet har ikke tilstrækkeligt grundlag for at udmåle erstatningens størrelse.
Som følge af det anførte