Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning vedrørende forbrug af midler hidrørende fra en forsikringsudbetaling

Indledning

Denne sag vedrører en indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens forbrug af midler indsat på højrentekonti med bindingsperioder.

Sagens omstændigheder

Klagerens forældre, M og H, var kunder i Lån Spar Bank, hvor de i november 2010 optog et privatlån -515 på 100.000 kr. Banken har fremlagt kontobevægelser, samt en kontooversigt pr. 31. december 2010 for H’s engagement, hvor lånet fremgik.

I 2010 blev M og H separeret.

M afgik ved døden den 3. november 2011. Klageren fik i forbindelse med M’s død en større forsikringsudbetaling, der blev indsat på en forvaltningskonto i pengeinstituttet P, da klageren, der er født i 1994, på daværende tidspunkt var mindreårig.

Banken anmeldte den 10. november 2011 sit krav i M’s bo, heraf fremgår blandt andet:

”Samtidig skal vi anmelde Lån Spar … tilgodehavende i boet:

Privatlån 21.201,64

Privatlån* 86.695,10

…

*Fælles med [H]

Den 21. november 2011 returnerede skifteretten anmeldelsen til banken og oplyste, at boet var udleveret til forenklet privat skifte. Det fremgik af en vedlagt skifteretsattest, at boet var overtaget til privat skifte af klageren og hendes storebror. Banken har oplyst, at den ikke efterfølgende anmeldte et krav i M’s bo.

Den 3. februar 2012 nedbragte H ved indbetaling af 50.000 kr. fælleslånet til 38.037,12 kr.

Den 24. april 2012, hvor klageren var fyldt 18 år, frigav P forsikringsbeløbet der udgjorde 438.634 kr. Beløbet blev overført til en konto -697 i Lån Spar.

Den 8. maj 2012 blev der overført 38.669,98 kr. fra klagerens konto -697 til indfrielse af restgælden på M’s og H’s fælleslån.

Samme dag den 8. maj 2012 blev der på opfordring fra banken fra konto -697 overført 50.000 kr. til en højrentekonto med en etårig bindingsperiode og 300.000 kr. til en højrentekonto med en treårig bindingsperiode.

Den 12. juni 2012 blev der overført 5.563,48 kr. fra klagerens konto -697 til indfrielse af M’s lån.

Klageren har oplyst, at overførslerne til inddækning af M’s og H’s gæld skete på foranledning af banken. Banken har efter sagen blev indbragt for Ankenævnet indsat indfrielsesbeløbet på i alt 44.233,46 kr. på en konto -434, tilhørende klageren.

Klageren disponerede løbende over midlerne på højrentekontoen med treårig bindingsperiode. Ved udgangen af 2012 og 2013 var indeståendet på kontoen henholdsvis 284.551,23 kr. og 174.401,92 kr. Efter det oplyste hævede klageren også midlerne på kontoen med en bindingsperiode på et år.

Af en mail fra banken til klageren af 3. juni 2014 fremgår:

”…

Kunne det være en idé at ændre opsparingskontoen til almindelige opsparing.

Bindingen med den højere rente har slet ikke været relevant, idet du, hver gang du overfører betaler dekort.

Så vil du også selv kunne overføre via netbank.

…”

Banken har oplyst, at den også telefonisk oplyste klageren om, at hun ved hævninger i bindingsperioden betalte rentedekort. Banken er ikke i besiddelse af mailkorrespondance fra foråret 2012, da kontakten med klageren primært skete, når klageren henvendte sig i den lokale filial.

I 2012-2013 blev der samlet indsat 14.122,13 kr. i rente på højrentekontoen med treårig bindingsperiode. I samme periode blev der debiteret samlet 9.113,80 kr. i rentedekort. Renterne på kontoen med den etårige bindingsperiode er uoplyste.

I slutningen af 2014 var samtlige klagerens midler fra forsikringsudbetalingen forbrugt.

Parternes påstande

Den 27. september 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal betale erstatning.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Lån Spar havde en særlig rådgivningsforpligtelse over for hende. Banken burde have gjort mere for at undgå, at hun hævede midlerne, der var indsat på konti med bindingsperioder på et og tre år.

Hun hørte stort set ikke fra banken. Hun fik flere gange en ny rådgiver uden, at hun blev informeret herom. Hun bad løbende banken overføre beløb fra højrentekontoen, hvilket, henset til rentedekorten, var meget ufornuftigt. Banken burde som det mindste have indkaldt hende til et møde og eventuelt inddraget hendes kontokort.

Banken burde også, på grund af hendes situation og unge alder, have orienteret H om dispositionerne.

Lån Spar Bank har anført, at det ikke tilkom banken at videregive oplysninger om klagerens kontoforhold til tredjemand, herunder klagerens mor.

Det tilkom heller ikke banken at forhindre klageren i at forbruge egne midler. Banken oplyste både telefonisk og på mail klagerne om, at hævningerne i bindingsperioden medførte rentedekort.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens far afgik ved døden i november 2011, og klageren, der på daværende tidspunkt var mindreårig, fik i den forbindelse en forsikringssum på cirka 438.000 kr., der blev frigivet til hende i april 2012, hvor hun var fyldt 18 år.

Klageren anvendte samlet 44.233,46 kr. til at indfri gæld optaget af hendes forældre. Lån Spar tilbagebetalte dette beløb til klageren, efter sagen blev indbragt for Ankenævnet.

Efter rådgivning af banken valgte klageren at indsætte 350.000 kr. på konti med bindingsperioder på henholdsvis et og tre år. Klageren hævede efterfølgende løbende midlerne fra disse konti.

Ankenævnet finder ikke, at banken var forpligtet til at forhindre klageren, der var myndig, i at disponere over egne midler.

Klageren har blandt andet gjort gældende, at banken burde have informeret hendes mor om hendes dispositioner. Ankenævnet finder, at banken hverken var berettiget eller forpligtet til at oplyse klagerens mor herom. Klageren var myndig og banken ville have handlet i strid med sin tavshedsforpligt ved at videregive disse oplysninger. Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.