Efterlevelse af Ankenævnets kendelse.
| Sagsnummer: | 380 /1992 |
| Dato: | 18-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Opfyldelse af afgørelse fra Ankenævnet
|
| Ledetekst: | Efterlevelse af Ankenævnets kendelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
henhold til gældsbrev af 27. juni 1991 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et lån på 554.633 kr. Lånet blev ydet klageren, der er læge, i forbindelse med klagerens deltagelse i et charterprojekt vedrørende et fritidsfartøj af typen Bianca 360.
Klageren indbragte efterfølgende en klage for Ankenævnet vedrørende regulering af lånets rente og renteberegning; klagen angik tillige debitering af en præmie til en panthaverinteresseforsikring, som klageren ikke mente var aftalt.
Ved Ankenævnets kendelse af 24. april 1992 (sag nr. 497/1991) toges klagen til følge.
Efter et mellem parterne den 3. juni 1992 afholdt møde fremsendte klageren den 9. juni 1992 til indklagede en af ham affattet og underskrevet allonge til det oprindelige gældsbrev.
Ved skrivelse af 22. juni 1992 meddelte indklagede under henvisning til mødet den 3. juni 1992, at man var indstillet på at følge Ankenævnets kendelse fuldt ud vedrørende renteregulering samt tilbagebetaling af præmie for panthaverinteresseforsikringen for den forløbne tid. Endvidere anførtes:
"Med hensyn til fremtiden meddelte vi Dem, at vi ikke er indstillet på, at den omkostning, som er skabt ved, at vi er nødsaget til at tegne ekstraordinær panthaverinteresseforsikring i Deres sag, ikke dækkes af Dem. Der er tale om en helt ekstraordinær situation, idet Deres båd ikke alene er forsikret i et udlandsk selskab, men tillige med en forsikringstager (udlejningsfirmaet), som er forskellig fra Dem. Manglende panthaverinteresseforsikring på båden, vil forringe vor sikkerhed i en sådan grad, at det er helt uacceptabelt, jf. gældsbrevets almindelige bestemmelser, E. nr. 1.
Endvidere meddelte vi Dem, at vi fsv. angår eventuelle fremtidige rentereguleringer - af rent principielle praktiske grunde - ønsker at følge almindelig bankpraksis, hvilket vil medføre en regulering med udgangspunkt i den pålydende sats.
Da det imidlertid af teksten i den af Dem fremsendte "allonge" fremgår, at De, på trods af vore drøftelser den 3. juni 1992, betragter vore foreslag til løsning af problemerne som forsøg på en omgåelse af Pengeinstitutankenævnets afgørelse, har vi besluttet ikke at kræve den særlige panthaverinteresseforsikring, men finder derved vor sikkerhed forringet i en sådan grad, at vi ikke ser anden udvej end en ophævelse af samarbejdet.
For at imødekomme et evt. ønske om rimelig tid til at finde en anden lånepartner opsiges lånet herved med 6 måneders varsel til fuld og endelig indfrielse den 22. december 1992, hvilket betyder, at den på dette tidspunkt værende restgæld incl. rente til indfrielsestidspunktet skal være vort konto i hænde senest denne dato."
Pkt. E. nr. 1 i gældsbrevet af 27. juni 1991 er sålydende:
"Skulle kreditor som følge af fald i værdien af stillet pant eller af anden årsag finde sin sikkerhed forringet, skal kreditor - såfremt der ikke straks efter anmodning til debitor stilles yderligere af kreditor godkendt sikkerhed - være berettiget til at realisere de stillede sikkerheder og/eller til at kræve, at kautionisterne skal stille kontant depositum for deres forpligtelser."
Klageren lod herefter i juli 1992 lånet overføre til en anden långiver. Klageren har i denne forbindelse betalt 1.898 kr. i omkostninger.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagedes opsigelse af lånet er uberettiget, og at godtgøre klageren 2.000 kr. med renter fra 1. august 1992. Beløbet udgør klagerens omkostninger ved overførslen, 1.898 kr., samt 102 kr. dækkende fotokopi, porto og telefonudgifter.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at lånet i henhold til gældsbrevets betingelser alene kan opsiges, såfremt debitor misligholder låneaftalen. Lånets forringede sikkerhed begrundet i den manglende ekstra forsikring var alene forårsaget ved indklagedes egen disposition i form af opsigelse af forsikringen. Da indklagedes opsigelse af lånet er uberettiget, bør indklagede betale klagerens omkostninger i forbindelse med overførsel af lånet til anden långiver.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er tale om et erhvervslån, hvorfor klagen falder udenfor Ankenævnets kompetence, jf. dettes vedtægters § 2, stk. 2. Ved klagerens første klage til Ankenævnet undlod indklagede at påstå afvisning, idet et af klagepunkterne angik et punkt, som i givet fald kunne få generel indvirkning på andre af indklagedes låneforhold, og indklagede gik ud fra, at Ankenævnet ex officio ville afvise de øvrige klagepunkter. Efter kendelsens afsigelse besluttedes det at følge kendelsen, således at den anvendte renteberegningsmetode ændredes i indklagedes EDB-system, ligesom regulering af allerede tilskrevne renter blev foretaget. Med hensyn til de konkrete klagepunkter (den ordmæssige forståelse af gældsbrevets rentebestemmelser samt præmien for panthaverinteresseforsikringen) besluttede indklagede at følge afgørelsen for den forgangne tid.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at klagen, der har nøje sammenhæng med den tidligere klagesag, ligesom denne bør realitetsbehandles i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af Ankenævnets kendelse i den tidligere klagesag, at indklagede ikke var berettiget til at opsige lånet med henvisning til, at klageren afviste indklagedes krav om, at han fremover skulle afholde omkostningerne ved den særlige panthaverinteresseforsikring. Indklagede må derfor være forpligtet til at godtgøre klageren dennes omkostninger ved lånets overførsel til en anden långiver, 1.898 kr., hvilket beløb bør forrentes som nedenfor bestemt. Der er derimod ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale klageren et beløb for fotokopier m.v.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 1.898 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 1. august 1992, til betaling sker. Klagegebyret tilbagebetales klageren.