Tilbageførsel af beløb modtaget fra likvideret selskab efter, at klageren forinden havde solgt aktier i selskabet.
| Sagsnummer: | 587 /2009 |
| Dato: | 27-05-2010 |
| Ankenævn: | Kari Sørensen, Jesper Claus Christensen, Karin Duerlund, Carsten Holdum og Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Tilbageførsel
|
| Ledetekst: | Tilbageførsel af beløb modtaget fra likvideret selskab efter, at klageren forinden havde solgt aktier i selskabet. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod tilbageførsel af et beløb, som klageren havde modtaget fra et likvideret selskab efter, at han forinden havde solgt sine aktier i selskabet.
Sagens omstændigheder.
Klageren er kunde i Danske Bank.
Den 2. marts 2009 ejede klageren 40.000 aktier i det amerikanske selskab Neose Technologies. Selskabets aktionærer havde i januar 2009 besluttet at likvidere selskabet.
Af en pressemeddelelse af 16. marts 2009 fra Neose Technologies fremgår, at registrerede aktionærer pr. 2. marts 2009 den 24. marts 2009 ville modtage "an initial liquidating distribution … in the amount of $0.33 per share of common stock" fra selskabet. Danske Bank har oplyst, at pressemeddelelsen blev offentliggjort den 16. marts 2009 kl. 14 dansk tid.
Den 16. marts 2009 solgte klageren via sin netbank 34.000 af sine aktier i Neose Technologies til kurs 0,41 ($); den 19. samme måned solgte klageren sine resterende 6.000 aktier i selskabet til samme kurs. Det samlede provenu udgjorde i alt 92.824,82 kr.
Danske Bank har oplyst, at salgsordren vedrørende de 16.000 aktier blev indlagt af klageren i netbanken den 16. marts 2009 kl. 19.08.
Ved meddelelse af 27. marts 2009 orienterede Danske Bank klageren om, at han havde modtaget et udbytte på i alt 73.852,68 kr. af sin beholdning på 40.000 aktier i Neose Technologies.
Den 30. marts 2009 rettede klageren telefonisk henvendelse til Danske Banks investeringslinje med en forespørgsel, om han var berettiget til det modtagne beløb. Klageren optog samtalen. Af samtalen fremgår:
Medarbejderen: | Ja, så skal vi have fat i din egen afdeling, fordi det er ikke noget, jeg kan tilbyde at give dig på skrift, herfra hvor jeg sidder, jeg sidder jo ikke og har … man kan sige … for at være lidt firkantet, så er det jo ikke os to, der taler sammen normalt, og det er jo det vi har afdelingerne til kan man sige ikke? Men hvis du lige har et øjeblik … [Pause] … Nu talte jeg lige med min kollega igen, og som han siger, de penge du har fået udbetalt, det er jo de penge vi har fået af vores udenlandske depotbank, så derfor kan vi ikke se at pengene ikke skulle være dine … men vi er fuldstændig enig i din antagelse, at ham der har købt aktierne af dig i hvert fald ikke har læst på lektien – men sådan er virkeligheden jo – det er udbud og efterspørgsel – du har jo tilbudt at sælge aktierne til den kurs, og det har han sagt ja til. |
Klageren: | Så det er mine penge både dem jeg har fået fra mine salg af aktierne og i udbytte. |
Medarbejderen: | Helt sikkert for de penge, du har fået fra salget af aktierne, for det er en helt almindelig handel, der … og den er jo clearet så vidt jeg kan se på datoerne … så den er jo gået igennem ikke? … og den anden … som han siger … jamen vi har jo fået pengene fra den udenlandske depotbank … og derfor sender vi dem jo videre til dig, for det er dine penge ikke? |
Klageren: | Godt, men så har jeg ingen grund til at tro, at jeg ikke frit kan disponere over alle beløbene. |
Medarbejderen: | "Nej, nej og det er jo netop det, altså … vi lever i en verden, hvor man skal passe på med at udstede garantier, men jeg kan ikke se, hvorfor pengene ikke skulle være dine … og det kan min kollega heller ikke, og han ved altså noget, for han sidder i vores emissionsafdeling og ved noget mere om de her ting. |
Klageren: | Det er meget fornemt, tak skal du have, så vil jeg have mig en fortsat god uge. |
Medarbejderen: | Ja, det forstår jeg godt, og tillykke med den gode handel ikke? |
Klageren: | Ja den er ret god. |
Den 4. maj 2009 meddelte Danske Bank klageren, at banken havde tilbageført beløbet på 73.852,68 kr.
Danske Bank har oplyst, at baggrunden for tilbageførslen var, at Bank of New York den 1. maj 2009 havde tilbageført beløbet.
Efter at klageren havde rettet henvendelse til Danske Bank om tilbageførslen, forespurgte Danske Bank Bank of New York om baggrunden. Bank of New York oplyste, at årsagen til tilbageførslen formentligt havde været, at der var en "interim or due bill period", under hvilken aktier blev handlet.
Parternes påstande.
Klageren har den 10. juni 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal yde kompensation for det den 4. maj 2009 tilbageførte udbytte inkl. skattemæssige virkninger og renter, ligesom banken skal yde kompensation for overtræksrenter forårsaget af tilbageførslen.
Danske Bank har under sagen erklæret at ville godtgøre klageren overtræksrenter tilskrevet i tiden efter tilbageførslen. Banken har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at da han modtog beløbet den 27. marts 2009, blev han i tvivl, om han havde læst meddelelserne fra selskabet korrekt. Han kontaktede derfor sin afdeling af banken telefonisk og fik entydigt oplyst, at han kunne beholde de modtagne beløb, herunder beløbet fra den 27. marts. Medarbejderen henviste ham i øvrigt til Danske Banks investeringslinje, hvis han ønskede at være helt sikker.
Den 30. marts 2009 kontaktede han herefter investeringslinjen. Da han ønskede at være helt sikker på at forstå rådgivningen, valgte han efter gensidig aftale med investeringslinjen at optage telefonsamtalen på sin mobiltelefon.
Konklusionen på samtalen med investeringslinjen var, at han kunne beholde og frit disponere over de beløb, som han havde modtaget.
På baggrund heraf var han ikke i tvivl om, at han kunne disponere over beløbet og valgte at anvende 62.775 kr. til at tilbagebetale privat gæld.
På baggrund af oplysningerne under samtalen med bankens investeringslinje havde han rimelig grund til at tro, at beløbet tilkom ham. Hvis medarbejderen ikke mente at kunne svare kvalificeret på hans spørgsmål, må det anses for en ansvarspådragende fejl, at medarbejderen indlod sig herpå. Medarbejderen forsømte at rådgive ham ordentligt under samtalen. Først langt senere, da skaden var sket, og han havde brugt pengene, ulejligede banken sig med at undersøge sagen grundigere.
Han bestrider, at han under samtalen med medarbejderen forsøgte at presse denne til at give en garanti. Han ønskede blot at få et klart svar i den tvivlssituation, han var i.
Han var ikke i ond tro. Han gjorde tværtimod det eneste rigtige i en situation, hvor han var i tvivl, idet han kontaktede banken for at afklare sin tvivl. Alternativt kunne han have undladt at kontakte banken og således fremstået som værende i god tro.
Han solgte sine aktier på det tidspunkt, han fandt mest fordelagtigt; det er klart, at hvis man kan få både en høj kurs og et udbytte, at man så bør sælge.
Med hensyn til bankens påstand om, at han selv burde kontakte det amerikanske selskab for at afklare, om han havde ret til det modtagne beløb, bemærker han, at dette bør påhvile Danske Bank, som han betaler herfor via depotaftalen. Det er urimeligt, at Danske Bank blot agerer postkontor mellem Bank of New York og ham.
Han bestrider, at han ikke skulle have lidt et tab. Han ville ikke have tilbagebetalt gæld med penge, som han ikke havde, medmindre banken havde forsikret ham om, at det var hans penge. Han må nu refinansiere denne gæld.
Han undrer sig endvidere over, at Danske Bank ikke på hans vegne gør kravet gældende over for sin amerikanske modpart. Danske Bank bør være nærmest til at forfølge sagen på hans vegne.
Danske Bank har anført, at bankens medarbejder under telefonsamtalen med klageren ikke afgav garanti for, at klageren kunne disponere over såvel udbytte som provenu fra salget, ligesom banken ikke i øvrigt har tilsikret dette. Afgivelse af en garanti/tilsikring kræver en klar tilkendegivelse herom fra bankens side, og en sådan klar tilkendegivelse har banken ikke givet klageren.
Medarbejderen informerede om, at banken ikke havde oplysninger, der tydede på, at udbyttet ikke var udbetalt korrekt. Oplysningen var på tidspunktet for informationens afgivelse korrekt.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende over for klageren i denne forbindelse.
Klageren var i ond tro om sin ret til både at modtage udbytte og provenu fra aktiesalget, hvilket støttes af sammenhængen mellem klagerens handler og pressemeddelelsens offentliggørelse, samt at kunden fandt det nødvendigt at optage samtalen med bankens medarbejder. Desuden forsøgte klageren at presse medarbejderen til at afgive en garanti.
Det påhviler klageren selv som aktionær at kontakte selskabet for at afklare, om han havde ret til udbyttet i den foreliggende situation.
Selvom det måtte lægges til grund, at medarbejderen handlede ansvarspådragende i forbindelse med besvarelsen af klagerens henvendelse, har klageren ikke lidt et erstatningsberettiget tab, eftersom han anvendte det modtagne beløb til at indfri anden gæld med.
Klageren er blevet skuffet i sine forventninger, hvilket ikke giver ret til erstatning.
Såfremt klageren får medhold i sin klage, vil han opnå en ugrundet berigelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger til grund, at det beroede på en fejl, at beløbet på 73.852,68 kr. blev indsat på klagerens konto i Danske Bank, og at klageren indså eller burde have indset dette.
Ankenævnet finder ikke, at bankens medarbejder under telefonsamtalen den 30. marts 2009 afgav garanti overfor klageren om, at han frit kunne disponere over beløbet.
Banken har erklæret at ville godtgøre klageren overtræksrenter i tiden efter tilbageførslen.
Som følge heraf træffes følgende
a f g ø r e l s e :
Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.