Indledning.
Denne klage vedrører en indlånskonto oprettet af en kunde hos indklagede i en alder af 82 år. For kontoen, hvorpå der blev indskudt 192.768 kr., aftaltes en bindingsperiode på 5 år. Klagen, der er indgivet af arvingerne efter kontohaveren vedrører indklagedes adgang til at opkræve en dekort ved kontoens udbetaling forud for bindingsperiodens udløb.
Sagens omstændigheder.
I oktober 1996 oprettede A hos indklagede en pluskonto med fast rente. A indsatte 192.768,45 kr. på kontoen. Af "Aftale om Pluskonto fast rente" fremgår:
"1. Aftaleperiode
Aftaleperioden er fra indbetalingsdagen til den 18.10.2001. I denne periode kan det indbetalte beløb ikke hæves, der kan ikke indsættes yderligere beløb, og rentesatsen er fast, jf. følgende bestemmelser i vilkårene.
......
2. Dekort
Hvis der hæves på kontoen inden aftaleperiodens udløb, skal der betales en dekort af det hævede beløb.
Dekorten er fastsat ud fra, hvor lang tid der er tilbage inden aftaleperioden udløber. Jo længere tid, der er tilbage af aftaleperioden, jo større er dekorten.
Dekorten er 1,00%, når der resterer 0-4 hele kalenderkvartaler. Dekorten stiger med 0,25% for hvert yderligere hele kalenderkvartal, der er til udløb.
......
4. Rentesatser
indestående fra | indestående til og med | rentesats årlig |
0,00 kr. | 24.999,99 kr. | 4,5% |
25.000,00 kr. | 1.000.000,00 kr. | 5,5% |
Rentesatserne gælder i hele aftaleperioden."
Den 23. april 1998 døde A.
I forbindelse med opgørelsen af boet efter A stillede indklagede krav om betaling af dekort i henhold til vilkårene for pluskontoen.
Parternes påstande.
Boet efter A har den 6. november 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde krav om dekort ved opgørelse af pluskontoen inden dennes udløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Boet har anført, at indklagede rådede A til i en alder af 82 år at binde sin kontante formue for en periode af 5 år. Den rente, der blev tilbudt, kunne A have opnået ved at investere i f.eks. statsobligationer med restløbetid på 5 år. Statistisk set var det usandsynligt, at A ville have levet til han fyldte 87 år. Der er derfor tale om dårlig rådgivning, hvorfor indklagede bør se bort fra kravet om dekort.
Indklagede har anført, at der ikke er udvist fejl eller forsømmelse i forbindelse med rådgivningen af A. Tværtimod har indklagede i overensstemmelse med den offentlige debat om ældre kunders renteforhold sikret A det bedst mulige renteafkast. Indklagede varetog ved rådgivningen af A dennes interesser. Man sikrede A det størst mulige renteafkast inden for den periode, for hvilke A var villig til at binde indskuddet. Den statistiske restlevetid for en 82-årige mand er ifølge indklagedes oplysninger 6,24 år. Boets synspunkter er i realiteten udtryk for, at indklagede ved rådgivningen tillige skulle have taget hensyn til arvingernes interesser.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af aftalen om indskuddet på pluskontoen fremgik tydeligt indklagedes vilkår om dekort ved førtidig udbetaling. Vilkåret, der må anses for accepteret af A, kan ikke anses for urimeligt. Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere indklagedes rådgivning af A i forbindelse med oprettelsen af pluskontoen.
Som følge heraf