Afgørelse

Krav om tilbagebetaling af omkostninger vedrørende bankens udlæg i erhvervsandel og berammelse af tvangsauktion, som blev tilbagekaldt.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om tilbagebetaling af omkostninger vedrørende bankens udlæg i erhvervsandel og berammelse af tvangsauktion, som blev tilbagekaldt.

Sagens omstændigheder.

Den 20. september 2004 underskrev klageren og hans daværende ægtefælle H et gældsbrev til BG Bank, som da var en division af Danske Bank, med en hovedstol på 300.000 kr. Lånet skulle anvendes til køb af en erhvervsandel. Af gældsbrevet fremgår:

"…

…

Af de Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere fremgår:

"…

…"

Klageren har anført, at han ifølge en aftale med H fra november 2005 skulle overtage hendes del af erhvervsandelen og herefter alene hæfte for lånet i banken.

Ved brev af 18. maj 2006 meddelte banken klagerens advokat, at H udgik som debitor på lånet.

Bankens advokat har i rekvisition af 18. august 2006 til fogedretten anført, at banken den 6. juli 2006 opsagde lånet til fuld indfrielse på grund af misligholdelse, at banken var blevet bekendt med, at der i forbindelse med bodeling mellem klageren og H bestod en tvist vedrørende lånet og ejerskabet af erhvervsandelen, og at banken ved at afvente udfaldet af skiftesagen og et herefter forventeligt salg af andelen ville løbe en risiko for ikke at kunne opnå førsteprioritetspant. Fogedretten blev derfor anmodet om foretagelse af udlæg i andelen.

I november 2006 fik banken udlæg i erhvervsandelen.

Ved brev af 12. januar 2007 til banken oplyste klagerens advokat, at det fortsat var uafklaret, om et provenu ved salg af andelen tilhørte fællesboet eller klageren, at et salg af andelen derfor vanskeligt kunne gennemføres og at klageren kunne tilbyde at afvikle gælden til banken med 2.500 kr. pr. måned.

Ved brev af 16. januar 2007 meddelte bankens advokat, at en afvikling på 2.500 kr. pr. måned foreløbigt kunne accepteres, men at banken forbeholdt sig ret til senest den 19. marts 2007 at anmode om tvangsrealisering af andelen, hvis der ikke forinden forelå en afklaring af ejerforholdene.

Ved brev af 6. marts 2007 anmodede klagerens advokat om, at afdragsordningen fortsatte, og at banken ikke på dette tidspunkt tog initiativ til tvangssalg af andelen.

Ved brev af 8. august 2007 meddelte bankens advokat, at afdraget pr. 1. august 2007 ikke var modtaget, og at banken ville begære andelen solgt, hvis ikke der inden for 10 dage blev fundet en tilfredsstillende løsning.

Ved brev af 10. august 2007 oplyste klagerens advokat, at der forventedes dom i sagen vedrørende ejerskabet af erhvervsandelen den 29. august 2007, hvorefter hun ville orientere banken.

Ved brev af 19. september 2007 oplyste klagerens advokat, at skifterettens afgørelse var anket til Østre Landsret, hvorfor der endnu ikke forelå en endelig afklaring mellem parterne. Klageren ønskede fortsat at indgå en aftale om afvikling af gælden.

Ved brev af 25. september 2007 meddelte bankens advokat, at afdraget pr. 1. september 2007 ikke var modtaget, hvorfor den tidligere indgåede foreløbige afdragsordning var misligholdt. Banken ville efter modtagelse indenfor 10 dage af kopi af dom og anke fra klagerens advokat beslutte, om en ny afdragsordning kunne aftales, eller om banken ville søge andelen tvangsrealiseret.

Ved brev af 8. oktober 2007 meddelte bankens advokat banken, at han ikke havde modtaget nyt vedrørende ejerforholdet til andelen, og at han s.d. på vegne af banken havde anmodet fogedretten om at iværksætte tvangsrealisering af andelen. Banken har anført, at tvangsauktion blev berammet til den 8. maj 2008.

Ved brev af 19. november 2007 anmodede klagerens advokat om længst mulig henstand på lånet og oplyste, at klageren og H havde indgået en aftale om fællessalg af forretningen og deponering af salgsprovenuet, indtil en afgørelse fra landsretten forelå. Klageren og H havde desuden afgivet uigenkaldelige salgsfuldmagter til deres advokater. Begæringen om tvangsauktion imødesås derfor sat i bero af banken.

Klageren har fremlagt en telefax af 2. februar 2008, hvori en potentiel køber afgav et betinget tilsagn om køb af andelen, som dog ikke blev solgt.

Ved Østre Landsrets dom af 11. marts 2008 blev H tilpligtet at anerkende, at andelen pr. 1. maj 2005 var overdraget til klageren.

Ved brev af 7. april 2008 orienterede klagerens advokat bankens advokat om landsrettens afgørelse og om, at klageren søgte at sælge andelen.

Ved mail af 16. april 2008 oplyste klageren sin advokat om en køber til andelen til en pris på 1.450.000 kr. og med den 1. maj 2008 som overtagelsesdag.

Den 23. og 24. april 2008 modtog bankens advokat fakturaer vedrørende anmodningen om den forestående tvangsauktion af andelen herunder for indrykning i Statstidende. Ved fax af s.d. meddelte klagerens advokat bankens advokat, at andelen nu var solgt for 1.450.000 kr. med overtagelse pr. 1. maj 2008. Advokaten ønskede en hurtig tilbagemelding på, om banken fortsat ville opretholde auktionen.

Banken har anført, at tvangsauktionen blev afværget og andelen solgt pr. 1. september 2008.

Ved brev af 28. maj 2008 sendte bankens advokat kopi af de modtagne fakturaer samt yderligere udgifter i anledning af tvangsauktionen, som klageren i henhold til en vedlagt opgørelse skulle afholde. Advokaten anførte, at poster vedrørende H blev fastholdt, da det tillige havde været nødvendigt at retsforfølge H, fordi ejerforholdet til andelen ved sagens begyndelse ikke havde været afklaret.

Ved brev af 15. januar 2009 til klageren afviste banken at have påført ham unødvendige omkostninger i forbindelse med kravets inddrivelse.

Klageren indgav herefter klage til Ankenævnet vedlagt en opgørelse af omkostninger, som han mener, at banken unødvendigt har påført ham. Af opgørelsen fremgår:

"…

…"

Parternes påstande.

Klageren har den 14. april 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank tilpligtes at tilbagebetale 31.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han var nødt til at føre retssag mod H for at gennemtvinge aftalen om overdragelse af hendes del af erhvervsandelen, hvilket først blev endeligt afgjort i marts 2008. Allerede i december 2005 blev han hos Told Skat registreret som eneindehaver af virksomheden på erhvervsandelens adresse. Banken meddelte i maj 2006, at H udtrådte som debitor på lånet, og bankens interesser blev sikret ved udlægget i andelen i november 2006. Trods dette ville banken ikke afvente en domstolsafgørelse vedrørende ejerforholdet til andelen.

Hans advokat har i hele forløbet holdt banken velorienteret. Bankens advokat har ført en meget aggressiv kampagne for at stresse ham unødvendigt, skade ham økonomisk og for selv at kunne opkræve omkostninger i forbindelse med den påtænkte tvangsauktion.

Banken har haft sikkerhed for sit udlån og samtidig opkrævet høje inkassorenter. Da han og H oplyste, at de var klar til at sælge andelen, respekterede banken ikke dette, men skræmte med ønsket om en tvangsauktion potentielle købere væk. Selv efter indgåelsen af en aftale med en køber fortsatte banken tvangsauktionsprocessen med yderligere omkostninger til følge.

Han har hele tiden forsøgt at betale ydelserne på lånet. Da hans eneste indkomstkilde via erhvervsandelen faldt bort, kunne han til sidst ikke betale ydelserne på lånet.

Banken varetog kun egne interesser uden hensyn til hans økonomiske situation, forsørgelsesmuligheder og den verserende retssag med H. Banken fik efter salget af erhvervsandelen sine penge, men bankens fremgangsmåde kan ikke anses for at være i overensstemmelse med gældende etiske regler. Banken skal derfor tilbagebetale de omkostninger, der blev påført ham i forbindelse med den tvangsauktion, som aldrig blev gennemført.

Danske Bank har anført, at lånet var misligholdt, da det blev opsagt. Banken var berettiget til at inddrive sit tilgodehavende og har ikke pålagt klageren unødige omkostninger.

Banken fik udlæg i erhvervsandelen i november 2006, men undlod at indgive begæring om tvangsauktion, så længe afviklingsaftalen blev overholdt.

Det forhold, at klagerens advokat oplyste, at der var interesserede købere uden dog at fremlægge en underskrevet købsaftale, medfører ikke, at banken skulle tilbagekalde tvangsauktionen.

Banken har ikke i øvrigt foretaget ansvarspådragende handlinger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at bankens opsigelse af klagerens lån var berettiget på grund af misligholdelse. Banken var herefter berettiget til at søge sit tilgodehavende inddrevet ved foretagelse af udlæg og berammelse af en tvangsauktion over erhvervsandelen. Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at de af banken i denne forbindelse afholdte omkostninger kan anses for uretmæssige.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.