Opgørelse af gæld i henhold til frivilligt forlig fra 2006, der blev indfriet i 2015. Krav om udlevering af gamle gældsbreve og spørgsmål om forældede renter.
| Sagsnummer: | 446 /2020 |
| Dato: | 01-09-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Forældelse - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld i henhold til frivilligt forlig fra 2006, der blev indfriet i 2015. Krav om udlevering af gamle gældsbreve og spørgsmål om forældede renter. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører opgørelse af gæld i henhold til frivilligt forlig fra 2006, der blev indfriet i 2015. Krav om udlevering af gamle gældsbreve og spørgsmål om forældede renter.
Sagens omstændigheder
Den 21. marts 2006 underskrev klageren et frivilligt forlig vedrørende sin gæld til Nordea Danmark på konto -700. Det var anført i forliget, at gælden vedrørte tidligere konto -334 og -617 i Privatbanken. Klageren anerkendte at skylde banken 65.506,83 kr., heraf en hovedstol på 34.083,29 kr. og renter fra den 16. marts 2001 til den 16. marts 2006 på 31.423,54 kr. (historisk rente).
Det fremgik af forliget, at klageren skulle afvikle gælden med 500 kr. om måneden, og at der ikke ville blive beregnet og tilskrevet rente i afviklingsaftalens løbetid, medmindre den indgåede aftale blev misligholdt. Det fremgik endvidere af forliget, at indbetalingerne først skulle anvendes til afvikling af historiske renter.
Klageren indbetalte herefter løbende i henhold til afviklingsaftalen, og i oktober 2015 var gælden indfriet. Banken har fremlagt kontoudskrifter fra 2006 til 2015 for konto -700, der viser saldoen på kontoen og klagerens indbetalinger frem til tidspunktet for indfrielsen af gælden.
I efteråret 2020 henvendte klageren sig til banken og ønskede svar på, hvorfor den i 2006 havde forøget hendes gæld med et større rentebeløb (historiske renter).
Den 5. november 2020 svarede banken klageren, at klageren i 2006 havde indgået et frivilligt forlig vedrørende gælden, og at en del af forliget udgjorde renter. Banken anførte, at forældelsesfristen i den tidligere forældelseslov var 20 år på lån og fem år på renter og omkostninger. Banken afviste, at den havde forhøjet klagerens gæld eller opkrævet forældede renter.
Den 10. november 2020 kontaktede klageren banken og ønskede alle sine gamle låneaftaler udleveret.
Den 13. november 2020 svarede banken med henvisning til sine arkiveringsregler, at den ikke var i besiddelse af data fra før 2004. Klageren fik dog udleveret nogle engagementsoversigter fra 1995 og 1997, som lå i bankens sagsmappe. Heraf fremgik en restgæld på 33.701,81 kr. Banken udleverede også tre frivillige forlig til klageren, som hun tidligere havde indgået med henholdsvis Privatbanken, Sparekassen SDS og Unibank (alle nu Nordea Danmark).
Parternes påstande
Den 13. november 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal udlevere hendes gamle låneaftaler med henblik på en vurdering af, om den har opkrævet forældede renter på 31.423 kr. i det frivillige forlig fra 2006.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun engang i 1980’erne optog et lån i Unibank. Nordea overtog Unibank og dermed hendes lån, som gik til inkasso. Hun blev i 2015 færdig med at betale dette gamle lån og har nu både telefonisk og på mail bedt banken om at sende en kopi af hendes gamle lånebevis. Det hverken kan eller vil banken.
I efteråret 2020 modtog hun et brev med posten fra banken med kopier af kontoudskrifter over alle de indbetalinger, som hun havde foretaget og en kopi af et frivilligt forlig fra 2006. Denne kopi af det frivillige forlig har banken skrevet er hendes låneaftale, men som man kan se, har banken tilskrevet renter bagud fra 2001, og hun mener, at når man låner, så er renterne fremadrettet. Det fremgår også af hendes selvangivelse tilbage fra 2003 (det er så langt, som hun kan gå tilbage på skat), at det er et gammelt lån.
Ankenævnet bør få banken til at finde hendes gamle låneaftale frem og tage stilling til, om det er lovligt, at banken har tilskrevet renter på 31.423 kr. på hendes forlig fra den 21. marts 2006, eller om gælden var forældet på daværende tidspunkt.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren.
Klageren indgik i marts 2006 et frivilligt forlig vedrørende sin gæld på konto -700. Gælden udgjorde 65.506,83 kr. og en del af forliget udgjorde renter i perioden fra 16. marts 2001 til 16. marts 2006. Rentetilskrivningen er sket i henhold til den indgåede aftale, og det fremgår af kontoudskrifterne, at klageren uden indsigelser løbende har betalt af på gælden hver måned.
Bankens opgørelse indeholder ikke forældede renter eller hovedstole, og banken bestrider, at den har opkrævet forældede renter. Et eventuelt krav mod banken er forældet, da der er forløbet mere end tre år efter, at klageren indfriede sin gæld til banken, jf. den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.
Den 13. november 2020 fik klageren udleveret alt det materiale, som banken havde liggende på sagen.
Ankenævnets bemærkninger
I marts 2006 underskrev klageren et frivilligt forlig vedrørende sin gæld til Nordea Danmark på konto -700. Det var anført i forliget, at gælden vedrørte tidligere konto -334 og -617 i Privatbanken. Klageren anerkendte at skylde banken 65.506,83 kr., heraf en hovedstol på 34.083,29 kr. og renter fra den 16. marts 2001 til den 16. marts 2006 på 31.423,54 kr. (historisk rente). Gælden skulle afvikles med 500 kr. om måneden, og der ville ikke blive beregnet og tilskrevet rente i afviklingsaftalens løbetid, medmindre aftalen blev misligholdt.
Klageren indbetalte løbende i henhold til afviklingsaftalen, og i oktober 2015 var gælden indfriet.
Klageren har stillet krav om, at banken skal udlevere hendes gamle låneaftaler med henblik på en vurdering af, om den har opkrævet forældede renter i det frivillige forlig fra 2006.
Banken har oplyst, at klageren har fået udleveret alt det materiale, som den havde liggende på sagen.
Da gælden i henhold til det frivillige forlig fra 2006 blev indfriet i oktober 2015, finder Ankenævnet ikke, at det på nuværende tidspunkt kan pålægges banken at fremlægge tidligere låneaftaler/gældsbreve i sagen. Hertil kommer, at det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at et eventuelt krav mod banken er forældet på nuværende tidspunkt, idet der ved indgivelsen af klagen til Ankenævnet den 13. november 2020 var forløbet mere end tre år efter, at klageren indfriede sin gæld til banken.
Klageren får herefter ikke medhold i sagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.