Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Frigørelseskonto, lovbestemt frigivelse. Modregning.

Sagsnummer: 501 /1993
Dato: 18-05-1994
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Birthe Larsen, Allan Pedersen
Klageemne: Frigørelseskonto
Modregning - pensionskonto
Ledetekst: Frigørelseskonto, lovbestemt frigivelse. Modregning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 424 af 25. juni 1993 om frigivelse af indestående på frigørelseskonti sendte indklagede ultimo juli 1993 til klageren, som hos indklagede havde en frigørelseskonto, hvorpå oprindelig var indbetalt 4.286 kr., en udateret orientering herom. Det var bl.a. anført:

"Den 2. august 1993 er Deres konto ændret til en anfordringskonto, og indeståendet kan frit udbetales til Dem. Ønsker De indeståendet udbetalt eller overført til en anden konto, bedes De kontakte os."

Den 5. august 1993 henvendte klageren sig i indklagedes Vrensted afdeling med anmodning om udbetaling af frigørelseskontoens indestående, som efter betaling af statsafgift udgjorde 3.218,95 kr. Indklagede afslog udbetaling med henvisning til, at klageren havde et misligholdt engagement med indklagede. Den følgende dag blev frigørelseskontoen opgjort, og provenuet på 3.253,21 kr. overført til klagerens checkkonto, hvis saldo herefter udgjorde 14.172,05 kr. (negativ).

Af sagen fremgår, at klageren udover overtrækket på checkkontoen i maj 1992 havde underskrevet et frivilligt forlig om betaling af ca. 60.000 kr. hidrørende fra et billån. Forligets bestemmelser om betaling af afdrag var ikke opfyldt af klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale 3.253,21 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede i skrivelsen fra juli 1993 anmodede ham om at rette henvendelse, såfremt han ønskede indeståendet på frigørelseskontoen udbetalt, men at indklagede desuagtet nægtede udbetaling. Hertil kommer, at modregning er i strid med den vedtagne lov om frigørelseskontis udbetaling.

Indklagede har anført, at betingelserne for modregning i indeståendet på frigørelseskontoen er opfyldt.

Ankenævnets bemærkninger:

Ved § 3 i lov nr. 424 af 25. juni 1993 om tilbagebetaling af afgift af renter af forbrugslån m.v., der trådte i kraft den 1. juli 1993, er bestemt, at indeståendet på frigørelseskonti med fradrag af en statsafgift på 40% "udbetales til kontohaverne fra den 2. august 1993". Ankenævnet finder, at det af denne bestemmelse må følge, at disse konti ikke længere kan betragtes som pensionskonti, men må anses for almindelige indlånskonti, i hvis indestående pengeinstituttet efter almindelige regler må være berettiget til at foretage modregning fra og med det i loven fastsatte udbetalingstidspunkt. Det bemærkes herved, at retsplejelovens § 512, stk. 3, som i forbindelse med ordinær frigivelse af indeståendet på en pensionskonto ved bindingsperiodens udløb antages at afskære modregning i en periode på tre måneder efter frigivelsestidspunktet, ikke kan anses for analogt anvendelig i den foreliggende situation.

Ankenævnet finder, at den skrivelse, hvorved indklagede meddelte klageren, at frigørelseskontoen kunne frigives, fremtrådte som en generel orientering, og at klageren måtte indse, at indklagede - trods ordlyden - ikke havde fraskrevet sig almindelig modregningsadgang.

Det lægges til grund, at indklagede havde et større forfaldent tilgodehavende hos klageren. Ankenævnet finder herefter, at den af indklagede foretagne modregning har været berettiget.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.