Afgørelse

Lånetilsagn. Rådgivning. Erstatning.

Den 28. oktober 2005 udarbejdede det indklagede realkreditinstitut en ”Vejledende beregning af lån”. Beregningen viste et provenu på 106.457 kr. ved omlægning af klagerens indestående lån til et nyt variabelt forrentet obligationslån med en kursværdi på 654.914 kr. ved kurs 99,38. Ifølge beregningen var denne vejledende og ikke var et udtryk for, at en låneoptagelse i alle tilfælde kunne gennemføres på de vilkår, som beregningen var baseret på. Klageren fastholdt den 11. november 2005, at hun på et møde hos instituttet den 28. oktober 2005 havde accepteret og underskrevet et tilbud. På et nyt møde den 4. november 2005 havde hun imidlertid fået papirer vedrørende låneomlægningen, som viste, at intet var som aftalt, idet beregningerne nu var foretaget ud fra kurs 96,5. Hendes indestående lån, der var opsagt, var efterfølgende blevet ført tilbage, angiveligt for at holde hende skadesløs. Klageren følte sig dårligt behandlet ved, at den af hende tiltrådte aftale var tilsidesat, ligesom hun ikke havde modtaget rådgivning om kurssikring, da hun tiltrådte aftalen af 28. oktober 2005. Dette havde medført et tab for hende. I sit svar af 7. december 2005 til klageren henviste instituttet til, at instituttet den 28. oktober 2005 havde udarbejdet en række alternative beregninger, men at klageren ikke havde underskrevet en låneaftale med instituttet denne dag, idet klageren ikke havde besluttet sig for, hvilket lån hun ønskede. I den forbindelse oplyste instituttet, at en fastlåsning af kursen på et nyt realkreditlån først kan finde sted, når låntageren har besluttet sig for, hvilket realkreditlån der ønskes optaget.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte hende det tab på 50.000 kr., som var en følge af, at instituttet ikke vedstod sit skriftlige lånetilsagn. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hun – mod instituttets benægtelse og i strid med det skriftlige grundlag i sagen – havde modtaget og underskrevet et bindende lånetilbud af 28. oktober 2005. Instituttet havde ikke afgivet et egentligt tilbud på et obligationslån, men alene en ”Beregning af lån”. Det fremgik af beregningen, at denne var vejledende og ikke var udtryk for, at en låneoptagelse i alle tilfælde kunne gennemføres på de vilkår, som beregningen var baseret på. Nævnet fandt det heller ikke godtgjort, at instituttet ikke havde ydet klageren tilstrækkelig rådgivning blandt andet om muligheden for kurssikring. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det ikke er muligt at kurssikre, før der foreligger et lånetilbud. Nævnet frifandt derfor instituttet.