Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Lånebevis. Afslag på lån.

Sagsnummer: 20707065
Dato: 29-01-2008
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Tina Dhanda, Bent Olufsen og Per Englyst
Klageemne: Lånebevis
Afslag - lån
Ledetekst: Lånebevis. Afslag på lån.
Indklagede: BRFkredit a/s
Øvrige oplysninger:
Realkreditinstitutter

Klagerens datter ansøgte den 2. maj 2007 det indklagede realkreditinstituttet om et lån på 1,5 mio. kr. til køb af en bolig og afgav i den forbindelse økonomiske oplysninger. Den 10. maj 2007 fremsendte instituttet et lånebevis til klagerens datter. Af lånebeviset fremgik det, at instituttet kunne tilbyde klagerens datter finansiering til en samlet årlig bruttoydelse på indtil 55.000 kr., og at lånebeviset var udstedt på baggrund af en generel vurdering af de oplysninger, som instituttet havde om klagerens datters økonomi, samt at lånebeviset var udstedt under forudsætning af, at instituttet ønskede at yde lån i den nye ejendom. Af instituttet hjemmeside fremgik det ikke, at et udstedt lånebevis var betinget af, at instituttet kunne godkende den konkrete ejendom. Klageren og dennes ægtefælle meddelte den 13. maj 2007 instituttet, at de havde besluttet at købe ejendommen i fællesskab med datteren, idet lånebeviset ikke dækkede datterens lånebehov. Klageren anmodede instituttet om et tilsagn om, at klageren og dennes ægtefælle og datter i fællesskab kunne låne 1,5 mio. kr. til køb af en ejendom, som de havde kik på. Instituttet meddelte den 22. maj 2007 via e-mail klageren, at instituttet kunne godkende dem til et køb på 1,5-1,6 mio. kr. Efterfølgende afviste instituttet at yde lån i den konkrete ejendom.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke var berettiget til at nægte at yde lån og derfor skulle dække hans merudgifter ved at søge anden finansiering, samt at instituttet skulle tilrette sin hjemmeside, så det fremgik, at tilbud om finansiering altid var betinget af, at instituttet kunne godkende den konkrete ejendom. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til Finanstilsynet respektive Forbrugerombudsmanden i relation til klagepunktet vedrørende instituttet hjemmeside. Nævnet fandt, at lånebeviset fremsendt den 10. maj 2007 til klagerens datter, klagerens brev af 13. maj 2007 og instituttets e-mail af 22. maj 2007 måtte læses i sammenhæng. En sådan sammenhængende læsning måtte føre til, at instituttet ikke kunne antages at have frafaldet de forudsætninger, hvorunder instituttet ønskede at tilbyde lån i den nye ejendom. Nævnet fandt i øvrigt, at det måtte anses for en typeforudsætning, at instituttet fortager såvel en vurdering af en potentiel låntagers økonomi som af ejendommen, inden et endeligt lånetilbud afgives. Som følge heraf fandt Nævnet ikke, at instituttet havde forpligtet sig til at yde lån i ejendommen. Nævnet bemærkede afslutningsvis, at Nævnet som udgangspunkt ikke foretager en nærmere efterprøvelse af instituttets kredit- og udlånspolitik. Nævnet frifandt som følge af det anførte instituttet.