Overførsel til tidligere pengeinstitut.
| Sagsnummer: | 413 /1993 |
| Dato: | 09-12-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Børnefamilieydelse
|
| Ledetekst: | Overførsel til tidligere pengeinstitut. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 21. april 1993 opsagde indklagedes Ringsted afdeling klagerens og dennes ægtefælles engagement med afdelingen til fuldstændig indfrielse. Engagementet bestod på af et lån på oprindeligt 18.775,47 kr. ydet den 7. november 1991 og en kassekredit på oprindeligt 7.000 kr. ydet den 1. april 1992.
Kassekreditten havde den 2. juni 1992 udvist et overtræk på 7.283,05 kr., hvilket indklagede havde anmodet ægtefællen om at indbetale snarest. Klageren og ægtefællen havde herefter ved skrivelse af 16. september 1992 anmodet indklagede om, at overtrækket på kassekreditten blev overført til lånet af 7. november 1991, hvilket indklagede ved skrivelse af 1. oktober 1992 afviste og anførte, at man forventede, at overtrækket ville blive inddækket, når klageren og ægtefællen modtog børnepenge pr. 20. oktober 1992. Klagerens ægtefælle havde i april 1990 foranlediget børnefamilieydelse overført til sin økonomikonto hos indklagede. Klagerens ægtefælle havde efterfølgende oprettet en konto i Arbejdernes Landsbank, hvortil børnefamilieydelse og -tilskud blev indbetalt fra den 20. juli 1992.
Under en rejse i Sønderjylland rettede klageren den 20. juli 1993 henvendelse i Arbejdernes Landsbank for at hæve børnefamilieydelse og -tilskud, ialt 6.585 kr. Klageren blev i denne forbindelse opmærksom på, at beløbet ikke var indgået på kontoen i Arbejdernes Landsbank, men derimod til indklagede.
Indklagede har oplyst, at indklagedes ekspederende medarbejder i marts 1993 undersøgte, om ydelserne plejede at indgå på klagerens ægtefælles konto, og i den forbindelse opdaterede indkodningen, hvorfor børnefamilieydelsen og -tilskuddet den 20. juli 1993 blev krediteret kontoen hos indklagede.
Den 22. juli 1993 rettede klageren og ægtefællen henvendelse hos indklagede, hvor de underskrev et nyt lånedokument på 23.500 kr., hvoraf 11.137,95 kr. anvendtes til indfrielse af restgælden på lånet af 7. november 1991, og det resterende lånebeløb, 12.062,05 kr., blev indsat på kassekreditten til inddækning af overtrækket. Umiddelbart efter underskrivelsen af lånedokumentet blev hele børnefamilieydelsen og -tilskuddet udbetalt til klagerens ægtefælle.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en ulempeerstatning på 5.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ved sin henvendelse til indklagede efter, han havde konstateret, at beløbet ikke som vanligt var indgået i Arbejdernes Landsbank, fik oplyst, at beløbet kunne udbetales, såfremt han og ægtefællen mødte personligt op i afdelingen og indgik en afviklingsaftale vedrørende engagementet. Klageren finder, at denne fremgangsmåde er yderst utilfredsstillende, ligesom den påførte klageren og hans ægtefælle ulemper i form af udsættelse af hjemrejse, ophold på kommunekontoret, samt transport til og fra indklagede.
Indklagede har anført, at klagerens og ægtefællens engagement den 30. marts 1993 var opført på indklagedes overtræksliste, hvorfor en medarbejder undersøgte, om børnefamilieydelsen plejede at indgå på klagerens ægtefælles konto; indklagedes EDB-system viste, at børnefamilieydelsen var indgået fra den 15. april 1990 og siden var slettet. Medarbejderen opdaterede herefter indkodningen, idet pågældende antog, at det ikke havde nogen særskilt betydning, da hverken klageren eller klagerens ægtefælle havde meddelt indklagede, at børnefamilieydelsen ikke længere skulle tilgå indklagede. Som følge af opdateringen af indkodningen krediteredes børnefamilieydelsen den 20. juli klagerens ægtefælles konto hos indklagede, idet Told- og Skattestyrelsen ikke foretager prøvelse af, hvorvidt en person, der er berettiget til børnefamilieydelsen, er indforstået hermed, når styrelsen via EDB får meddelelse fra et pengeinstitut om, at børnefamilieydelsen fremover skal tilgå en konto i dette pengeinstitut. Den 21. juli 1993 blev indklagede telefonisk kontaktet af en sagsbehandler fra klagerens hjemkommune, og i den forbindelse bekræftede afdelingen, at børnefamilieydelsen og -tilskuddet var tilgået klagerens konto i afdelingen, og meddelte samtidig, at man ønskede at komme i kontakt med klagerens og klagerens ægtefælle. Det aftaltes herefter, at klageren og klagerens ægtefælle skulle møde i afdelingen den følgende dag. Den konto, hvorpå ydelserne blev krediteret, var på dette tidspunkt i overtræk med 7.976,92 kr., hvorfor klagerens ægtefælle ville være blevet afvist, hvis hun havde henvendt sig i en filial med henblik på at hæve beløbet. Klagerens ægtefælle afviste imidlertid indklagedes tilbud om at få beløbet udbetalt inden mødet. Umiddelbart efter, at dokumenterne var underskrevet, blev hele ydelsen udbetalt til klagerens ægtefælle. Indklagede har fremlagt en skrivelse, hvoraf fremgår, at sagsbehandleren, der telefonisk kontaktede afdelingen den 21. juli 1993, fik oplyst, at beløbet var til disposition for klageren. Klageren og klagerens ægtefælle accepterede endvidere at deltage i mødet afholdt i banken den 22. juli 1993, hvorfor klageren og klagerens ægtefælle ikke kan være berettiget til erstatning.
Ankenævnets bemærkninger:
Det påhviler ikke en kunde i et pengeinstitut at give meddelelse til pengeinstituttet om, at beløb, som f.eks. børnefamilieydelse, der hidtil er indgået på kundens konto, ikke fremover vil tilgå kundens konto i pengeinstituttet. Ankenævnet finder det derfor utilstedeligt, at indklagede - uden forinden at rette henvendelse til klageren herom - i foråret 1993 rettede direkte henvendelse til Told- og Skattestyrelsen med henblik på, at kommende børnefamilieydelser skulle indgå på klagerens tidligere anvendte konto hos indklagede. Uanset at indklagede har anført, at det indgåede beløb var til klagerens disposition, burde indklagede umiddelbart efter kommunens og klagerens henvendelse til afdelingen have overført beløbet til klagerens konto i Arbejdernes Landsbank. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens oplysning om, at indklagedes handlemåde har påført ham udgifter. Ankenævnet fastsætter skønsmæssigt disse til 2.500 kr.
Herefter
Indklagede bør inden fire uger betale klageren 2.500 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.