Krav om erstatning begrundet i omstændigheder i forbindelse med konkurs og tvangsauktion i 1994
| Sagsnummer: | 93 /2018 |
| Dato: | 21-08-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Karin Duerlund, David Sander Hjortsø, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Tvangsauktion
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i omstændigheder i forbindelse med konkurs og tvangsauktion i 1994 |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i omstændigheder i forbindelse med konkurs og tvangsauktion i 1994
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1949, optog i 1985 et lån på 152.855 kr. i Den Danske Bank, nu Danske Bank. Klagerens daværende ægtefælle, H, var meddebitor på lånet. Klageren havde endvidere en kassekredit og en konto i banken.
Den 31. januar 1994 gik klageren konkurs, og banken opsagde engagementet. I juni/juli 1994 blev en fast ejendom, som klageren ejede, solgt på tvangsauktion. I januar 1995 blev konkursboet afsluttet med en dividende på 9,9506 %. Banken modtog i den forbindelse 67.334,75 kr., som blev afskrevet på klagerens gæld til banken.
H fik i 2001 gældssanering med en dividende på 8,2133 % over fem år. Gældssaneringen blev opfyldt, og banken modtog i alt 43.816,64 kr., som blev afskrevet på gælden.
Klageren søgte, men fik ikke gældssanering.
Ved et brev af 31. juli 2015 til klageren opgjorde banken sit tilgodehavende til i alt 496.261,89 kr. og anmodede klageren om at betale beløbet.
Ved to udeblivelsesdomme af 15. oktober 2015 blev klageren dømt til at betale henholdsvis 191.376,47 kr. med tillæg af renter og omkostninger vedrørende kassekreditten og 14.891,29 kr. med tillæg af renter og omkostninger vedrørende kontoen. Klageren havde nedlagt påstand om, at banken skulle betale en erstatning på 6 mio. kr. til ham. Under et telefonmøde samme dag afviste retten klagerens påstand, fordi klageren ikke var mødt. Klageren havde endvidere ikke betalt retsafgift.
Ved en fogedrekvisition af 1. september 2015 begærede banken udlæg for gælden i henhold til lånet i henhold til gældsbrevet. Den 18. februar 2016 fik banken i fogedretten udlæg for 216.975 kr. i klagerens ideelle andel af et sommerhus.
Ved en kendelse af 9. maj 2016 afslog retten en begæring af 8. marts 2016 fra klageren om genoptagelse af sagen vedrørende gælden på 14.891,29 kr. på kontoen.
Parternes påstande
Den 14. marts 2018 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet med påstand om, at banken skal slette alle krav mod ham og betale en erstatning på 6 mio. kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han har et krav på banken efter tvangsauktionen 1994 på hans private villa, som var unødvendig. Årsagen til tvangsauktionen var, at realkreditinstituttet sammen med banken nægtede at modtage terminsbetalinger på ejendommen. Tvangsauktionen blev gennemført, uden at han og H blev spurgt om de kunne betale ejendommens terminer, som ville være færdigbetalt 1999.
Alt hvad de havde af værdier forsvandt op i den blå himmel.
Alle sagsakter fra 1994 og til dags dato burde under retslig behandling.
Villaen, hvorfra han drev en virksomhed, var blandet bolig og erhverv, men kunne benyttes som 100% privatbolig.
Desværre indtrådte finanskrise og omsætning svingede gevaldigt samtidig med flere lukninger af samarbejdspartnere.
H fik job inden for sin uddannelse, og de fik mulighed for at stabilisere virksomheden. De fik en aftale med en advokat om en midlertidig betalingsstandsning, men advokaten glemte at melde det til Skifteretten. Det udnyttede Skat ved at anmode om konkurs på grund af 8.000 kr. i manglende indbetaling, som advokaten havde standset under den midlertidige betalingsstandsning.
I stedet for at opsige engagementet burde banken have hjulpet ham over krisen. Han og H var begge erhvervsaktive og havde gode uddannelser. Med lidt hjælp havde de kunnet rejse sig, ligesom banken selv rejste sig efter konkurs i 1922 med hjælp fra en vis skibsredder. Banken gjorde tværtimod alt for at ødelægge det for ham, familien og virksomheden.
Hans indtægtstab siden 1994 beløber sig til cirka 100 mio. kr.
I 2016 gik han på pension, og hans indkomst er beskeden. Han har derfor ikke mulighed for at afvikle gælden.
Danske Bank har anført, klageren ikke har dokumenteret, at banken har handlet ansvarspådragende, og at han som følge heraf har lidt et erstatningsberettiget tab.
Banken er ikke i besiddelse af nærmere oplysninger om, hvad der skulle begrunde erstatningskravet bortset fra, at klageren er utilfreds med, at hans ejendom blev solgt på tvangsauktion i forbindelse med hans konkurs i 1994.
Klageren har endvidere fortabt et eventuelt krav som følge af passivitet. Hvis kravet er baseret på ejendomssalget i 1994, er der under alle omstændigheder indtrådt forældelse.
Banken har forsøgt at indgå en aftale med klageren om en eventuel akkordering. Da klageren ikke har givet de økonomiske oplysninger, som banken i den forbindelse har udbedt sig, og da klageren har fastholdt sit erstatningskrav, er det ikke lykkedes at opnå enighed om en eventuel akkordaftale. Banken er dog fortsat indstillet herpå.
Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til akkordforslag.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med, at klageren i 1994 gik konkurs og tvangsauktionen over klagerens faste ejendom i den forbindelse.
Et eventuelt erstatningskrav vedrørende omstændighederne i 1994 var endvidere forældet, da sagen blev indbragt for Ankenævnet.
Ankenævnet finder heller ikke, at klageren har godtgjort andre omstændigheder, der kan medføre, at banken skal betale noget beløb til klageren.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkord eller en bestemt afviklingsordning vedrørende klagerens gæld til banken.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.