Kassekredit, provision, udlandslån.
| Sagsnummer: | 113 /1989 |
| Dato: | 28-08-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Provision
|
| Ledetekst: | Kassekredit, provision, udlandslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1986 optog klageren på grundlag af et investeringsforslag fra indklagedes Rødovre Centrum afdeling et lån i D-mark svarende til modværdien af 2 mio. dkr. med en løbetid på 5 år. Efter samråd med sin revisor opsagde klageren dog lånet til indfrielse primo 1988.
Den 5. februar 1988 blev udlandslånet indfriet, idet beløbet blev debiteret klagerens kassekredit, hvor klageren havde tilsagn om provisionsfrit overtræk på maksimalt 65.000 kr. Ved debiteringen af kassekreditten med udlandslånet blev kassekreditten belastet med et træk på 2.181.000 kr.
For dette overtræk blev der beregnet en provision på 0,75%.
I slutningen af februar måned meddelte klageren afdelingen, at han ønskede sin værdipapirbeholdning solgt, således at overtrækket på kassekreditten kunne indfries. Renteudgift og provisionsberegning fra januar kvartal blev herefter debiteret klagerens kassekredit med henholdsvis 21.543,36 kr. og 16.612,50 kr.
Efter brevveksling med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham de omkostninger, som indfrielsen af lånet har påført ham. Klageren har opgjort kravet til provisionsbeløbet på 16.612,50 kr. med tillæg af differencen mellem garantiprovision beregnet i lånets løbetid kr. 85 kr. pr. dag og 95 kr. pr. dag efter indfrielsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han udtrykkeligt anmodede indklagedes medarbejder om at oplyse, hvilke omkostninger der var forbundet med at indfri lånet, og at han i den forbindelse ikke fik at vide, at overtræk på kassekreditten ville udløse provision ved indfrielse af lånet. Derudover havde afdelingen ved lånets oprettelse meddelt ham, at han uden omkostninger ville blive bevilget overtræk på kassekreditten, fordi debitering af renten på lånet ville finde sted, førend renten af hans værdipapirer ville indgå.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at afdelingen, efter at lånet var indfriet via kassekreditten, rettede henvendelse til klageren for at få aftalt, hvad der videre skulle foretages. Det aftaltes, at klageren skulle vende tilbage efter at have kontaktet sin revisor. Indtil da bevilgedes et midlertidigt forhøjet kreditmaksimum på kassekreditten, for hvilket der beregnedes bevillingsprovision.
Provisionsberegningen er ikke urimelig i forhold til de udførte forretninger, og der er for udlandslånet blevet beregnet garantiprovision med 1,5% p.a. af det garanterede valutabeløb omregnet til dkr. Denne provisionssats er anvendt i hele lånets løbetid og er ved garantiens udløb beregnet frem til valideringsdagen den 7. februar 1988.
Ankenævnets bemærkninger:
Den i sagen omhandlede provision vedrører et bestående engagement, der blot efter aftale er undergået ændring for en meget kort periode. Under disse omstændigheder findes en provision på 0,75% at måtte anses for urimelig. Provisionssatsen bør derfor nedsættes til 0,25%.
I dette omfang gives der klageren medhold, således at han bør krediteres 11.075 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale klageren 11.075 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.