Udlæg i indlånskonto på anmodning af pantefoged.
| Sagsnummer: | 147 /1998 |
| Dato: | 02-09-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Udlæg
|
| Ledetekst: | Udlæg i indlånskonto på anmodning af pantefoged. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede var berettiget til i henhold til et af en kommunal pantefoged foretaget udlæg at hæve det udlagte beløb fra kontohavers konto.
Sagens omstændigheder.
Den 3. marts 1998 foretog Lyngby-Tårbæk kommunes pantefoged i indklagedes Lyngby Hovedgade afdeling udlæg i indeståendet på klagerens konto, der føres i indklagedes Håndværker afdeling. Udlægget var begrænset til 2.500 kr.
Klageren blev samme dag af pantefogeden orienteret om udlægget.
Indklagede har oplyst, at Lyngby Hovedgade afdeling samme dag telefonisk kontaktede kontoførende afdeling, hvor det udlagte beløb blev reserveret. Kontoens saldo var inden udlægget 3.940,35 kr.
Ved skrivelse af 3. marts 1998 protesterede klageren over for Lyngby-Tårbæk kommunes skatteforvaltning mod udlægget og henviste til, at der verserede sag i fogedretten om grundlaget for udlægget.
Den 5. marts 1998 udstedte Håndværkerbank afdeling en check på 2.500 kr., der blev fremsendt til Lyngby-Tårbæk kommune. Afdelingen debiterede samtidig et tilsvarende beløb på klagerens konto samt 150 kr. i gebyr for ekspeditionen, ligesom meddelelse fremsendtes til klageren om hævning af beløbene.
Ved skrivelse af 6. marts 1998 protesterede klageren over for Håndværkerbank afdeling mod, at afdelingen havde fremsendt beløbet på 2.500 kr. til Lyngby-Tårbæk kommune. Klageren henviste til, at han tidligere havde meddelt afdelingen, at denne burde afvise sådanne udlægsbegæringer og henvise til fogedretten, hvor spørgsmålet blev behandlet vedrørende 3 tidligere foretagne udlæg. Indklagede afviste klagerens indsigelse.
Parternes påstande.
Klageren har den 20. april 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genindsætte 2.500 kr. og 150 kr. på hans konto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han som handicappet modtager højeste førtidspension med tillæg af invaliditetsbeløb og bistand-/plejetillæg på i alt 3.880 kr., hvilket beløb er fritaget for beskatning. Indklagede burde have afvist udlægget og henvist sagen som helhed til fogedretten, således at fogedrettens afgørelse om udlæggenes berettigelse kunne foreligge, forinden eventuel udbetaling fandt sted. Udlæg i kontoens indestående kan ikke ske, jf. retsplejelovens § 509, jf. herved kontoens beskedne indestående på 3.940,90 kr. Han bestrider, at retsplejelovens § 558 kan finde anvendelse, før en retlig prøvelse af udlægget har fundet sted.
Indklagede har anført, at en udlægshaver, jf. retsplejelovens § 558, kan kræve indestående på en konto udbetalt på baggrund af et foretaget udlæg i kontoen. Indklagede kan ikke modsætte sig udbetalingen af udlagte beløb, i det omfang man ikke selv har modregningsadgang eller taget forbehold for indløste og ikke bogførte checks eller dankorttransaktioner. Indklagede var berettiget til at beregne sig gebyret på 150 kr. for sagens ekspedition.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. med senere ændringer foretages udlæg jf. lovens § 5, hvis ikke andet er bestemt, efter reglerne i retsplejelovens kapitler 45-47. Efter lovens § 6 træffer fogedretten afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pante- eller toldfogeder.
Ankenævnet finder ikke holdepunkter for at antage, at indklagede som følge af, at klageren indbragte spørgsmålet om udlæggets berettigelse for fogedretten, var berettiget til at undlade at efterkomme pantefogedens udlæg i klagerens konto og udbetale beløbet. Det bemærkes i denne forbindelse, at en afgørelse af, om det foretagne udlæg er i strid med retsplejelovens § 509, skal træffes af fogedretten.
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte indklagedes debitering af gebyret på 150 kr. for noteringen af udlægget.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.