Omspurgte ved soliditetsoplysning debiteret gebyr.
| Sagsnummer: | 38 /1993 |
| Dato: | 08-06-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Soliditetsoplysning
Gebyr - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Omspurgte ved soliditetsoplysning debiteret gebyr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I begyndelsen af december måned 1992 kautionerede klageren, der er kunde hos indklagede, for et lån til hans søn ydet af et andet pengeinstitut.
Den 7. december 1992 meddelte indklagede, at man i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 11. marts 1988 om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger havde afgivet en soliditetsoplysning om klageren som svar på en forespørgsel i forbindelse med en kautionsforpligtelse overfor et pengeinstitut. Samtidig hævede indklagede 250 kr. herfor på klagerens konto hos indklagede.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale gebyret.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke har anmodet indklagede om nogen ydelse, hvorfor indklagede ikke kan beregne sig noget gebyr.
Indklagede har anført, at indklagede ikke har modtaget nogen instruks fra klageren om, at soliditetsforespørgsler ikke må besvares, hvorfor indklagede efterkom det forespørgende pengeinstituts anmodning. Gebyret må anses for rimeligt og er fastsat ud fra den til besvarelsen medgåede tid.
Ankenævnets bemærkninger:
Da det af indklagede opkrævede gebyr findes uhjemlet og ganske upåregneligt
Indklagede bør inden fire uger indsætte 250 kr. på klagerens konto med valør 7. december 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.