Afgørelse

Medhold klager


Ultimo juni måned 1997 rettede klageren henvendelse til indklagedes Esbjerg afdeling, hvor klageren havde en totalkonto samt et lån med en restgæld på ca. 123.000 kr. Klageren anmodede indklagede om at standse den automatiske betaling af terminsydelser til Nykredit. Indklagede efterkom klagerens anmodning og debiterede kontoen et gebyr på 125 kr. herfor pr. 1. juli 1997.

Af kontoudtog pr. 31. juli 1997 for totalkontoen fremgår, at saldoen var 70.795,82 kr. (negativ); kontoens låneret (trækningsret) var 74.263,30 kr.

Klageren har oplyst, at han omkring dette tidspunkt oprettede en lønkonto i et andet pengeinstitut og anmodede indklagede om at opgøre hans samlede gæld til indklagede.

Den 4. august 1997 debiterede indklagede et gebyr på 125 kr., som indklagede har oplyst vedrører sletning af resterende PBS-betalinger. Samme dag bogførtes hævningen af 1.000 kr. foretaget af klageren via en dankortterminal. Totalkontoens saldo var herefter 74.736,15 kr. (negativ). Ligeledes samme dag debiterede indklagede et gebyr på 200 kr. for spærring af dankort samt 200 kr. for rykkerskrivelse som følge af overtræk. Yderligere debiterede indklagede 225 kr. for returnering af en dankortpostering.

Den 11. august 1997 blev klagerens lån med en restgæld på ca. 123.000 kr. forhøjet til 197.500 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.400 kr., første gang 1. september 1997. Provenuet ved låneforhøjelsen var 74.054,22 kr. og blev indsat på totalkontoen, hvis saldo herefter var 2.219,17 kr. (positiv). Samtidig bortfaldt totalkontoens låneret. Det fremgår af låneaftalen, at de aftalte renter og afdrag måtte hæves på totalkontoen.

Den 29. august 1997 overførte indklagede 3.400 kr. fra totalkontoen til lånet, hvorved totalkontoen kom i overtræk med 1.180,83 kr. Den 3. og 16. september 1997 debiterede indklagede totalkontoen 2 x 150 kr. for fremsendelse af rykkerskrivelser.

Klageren har efterfølgende overført 3.400 kr. månedligt til indklagede, der har indsat beløbet på totalkontoen, hvorfra det herefter er overført til klagerens lån.

Af indklagedes vejledende prisliste fremgår:

Klageren har den 5. november 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at slette totalkontoen samt tilbagebetale "nogle af de trukne gebyrer".

Indklagede har under sagens forberedelse tilbageført gebyret på 125 kr. debiteret den 1. juli 1997 samt rykkergebyrerne debiteret den 3. og 16. september 1997. Indklagede har herefter påstået frifindelse.

Klageren har anført, at han anmodede indklagede om at gøre totalkontoen op, hvilket indklagede har nægtet. Han ønsker, at hans ydelser på 3.400 kr. skal gå direkte ind på lånet. Herudover bør indklagede tilbagebetale nogle af de opkrævede gebyrer.

Indklagede har henvist til den førnævnte tryghedsgarantiordning for klageren og dennes ægtefælle. Præmierne ifølge disse skal debiteres en konto, der ikke må være en udlånskonto, idet denne da vil gå i overtræk. Det er en systemmæssig nødvendighed at opretholde totalkontoen. Tryghedsgarantien er en del af indklagedes sikkerhed, og det er et krav, at garantien består, så længe indklagede har en fordring mod klageren. Det erkendes, at indklagede næppe har gjort klageren opmærksom på, at præmier vedrørende tryghedsgarantien skulle debiteres en konto hos indklagede, der ikke måtte være lånekontoen. For så vidt angår gebyrerne opkrævet den 4. august 1997 er disse i overensstemmelse med indklagedes prisbog. Det erkendes dog, at rykkergebyret på 200 kr. burde have været på 150 kr., men til gengæld har klageren opnået "rabat" på gebyret for returnering af PBS-betalinger, idet der kun er debiteret 125 kr. mod 225 kr. ifølge indklagedes prisblad. Indklagede havde tidligere accepteret større overtræk, men da debitorernes økonomi gennem nogen tid ikke havde været stabil, ønskede man ikke længere at acceptere overtræk på kontoen.

Ankenævnets bemærkninger:

Ifølge indklagede er baggrunden for at undlade at efterkomme klagerens anmodning om nedlæggelse af totalkontoen, at betalingen af tryghedsgarantien for klageren og dennes ægtefælle sker via totalkontoen, og at opretholdelse af garantien er en del af indklagedes sikkerhed for det samlede engagement. Ankenævnet finder herefter, at indklagede er berettiget til at opretholde totalkontoen, så længe klageren ikke giver meddelelse om, at tryghedsgarantien skal ophøre. Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om indklagede i så fald ville være berettiget til at opsige engagementet. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af gældsbrevet af 11. august 1997 vedrørende forhøjelsen af lånet til 197.500 kr., at indklagede var berettiget til at debitere totalkontoen ydelserne på lånet. Det var således aftalt mellem parterne, at totalkontoen skulle opretholdes efter 11. august 1998.

Indklagede har i sin prisliste anført en række gebyrer, herunder gebyr for returnering af check, dankort-/PBS-posteringer samt spærring af dankort. Af prislisten fremgår ikke, at indklagede opkræver et gebyr for sletning af fremtidige PBS-betalinger. Ankenævnet finder herefter, at opkrævning af gebyr den 4. august 1987 på 125 kr., som efter det oplyste angik sletning af resterende PBS-betalinger, er sket med urette. Derimod finder Ankenævnet, at indklagede har haft tilstrækkelig hjemmel til at opkræve gebyret på 200 kr. for spærring af dankort, gebyr for rykkerskrivelse samt gebyr for returnering af dankortpostering.

Som følge af det anførte