Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ansvarspådragende forhold i forbindelse med overtagelse af ejendomme på tvangsauktion og videresalg af ejendommene ikke godtgjort. Modregning i indestående på selvpensioneringskonto ved bindingsperiodens udløb uberettiget.

Sagsnummer: 343 /1995
Dato: 22-04-1996
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Modregning - pensionskonto
Tvangsauktion
Selvpensioneringskonto - modregning
Ledetekst: Ansvarspådragende forhold i forbindelse med overtagelse af ejendomme på tvangsauktion og videresalg af ejendommene ikke godtgjort. Modregning i indestående på selvpensioneringskonto ved bindingsperiodens udløb uberettiget.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


På begæring af indklagede blev klagerens to ejendomme i efteråret 1993 solgt på tvangsauktion.

Tvangsauktionerne blev gennemført på grundlag af indklagedes udlæg i ejendommene i henhold til to ejerpantebreve, der var håndpantsat til sikkerhed for klagerens kassekredit hos indklagede. Ejendommene blev overtaget af indklagede og blev videresolgt i 1994. Den 10. maj og den 16. september 1994 blev det overskydende provenu af handlerne på henholdsvis 52.147,56 kr. og 49.028,51 kr. krediteret en inkassokonto hos indklagede, hvortil klagerens kassekredit var overført. Indklagede har fremlagt kontoudskrifter, der viser, hvorledes provenuet i forbindelse med handlerne var fremkommet. Ifølge en skrivelse af 20. oktober 1994 fra indklagede til klageren udgjorde restgælden ca. 147.000 kr.

Den 4. april 1995, hvor klageren fyldte 60 år, overførte indklagede indeståendet på klagerens selvpensioneringskonto hos indklagede på 18.345,19 kr. til inkassokontoen, hvis saldo herefter udgjorde 129.970,32 kr. (negativ). Modregningen fremgår af kontoudskrift af 26. april 1995 adresseret til klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde kompensation for tab i forbindelse med realiseringen af ejendommene og at udbetale indeståendet på selvpensioneringskontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at ejendommene før tvangsauktionen var overgivet til salg hos en ejendomsmægler. Han har efterfølgende fået oplyst, at indklagede afviste købstilbud vedrørende ejendommene. Umiddelbart efter tvangsauktionen blev den ene ejendom videresolgt til en ny ejer, som havde familiemæssig tilknytning til en medarbejder hos indklagede. Han antager, at han kunne have opnået et større overskud ved salg af ejendommene i fri handel inden tvangsauktionen. Indklagede var ikke berettiget til at hæve indeståendet på selvpensioneringskontoen på hans 60 års fødselsdag. Kontoen er beskyttet mod kreditorforfølgning i 3 måneder efter udløb. Det bestrides, at han har accepteret modregning i indeståendet på selvpensioneringskontoen. Da han modtog meddelelse om modregningen, rettede han henvendelse herom til Ankenævnet og protesterede overfor indklagede.

Indklagede har anført, at det bestrides, at man skulle have forsøgt at forhindre salg af ejendommene inden tvangsauktionerne. Klageren havde fuld dispositionsret over ejendommene og kunne selv have foranlediget salg. Opgørelse over de solgte ejendomme blev fremsendt til klageren, som således var fuldt orienteret herom. Ejendommene var desværre i en så ringe stand, at de ikke kunne indbringe, hvad man normalt kunne forvente af ejendomme med den pågældende beliggenhed og størrelse. Det blev meddelt klageren på dennes forespørgsel, at indeståendet på selvpensioneringskontoen ville blive overført til nedbringelse af restgælden på kassekreditten, hvilket klageren accepterede.

Ankenævnets bemærkninger:

Som sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagede forud for tvangsauktionerne uberettiget har afvist at medvirke til salg af klagerens ejendomme i fri handel, eller at indklagede i forbindelse med overtagelsen af ejendommene og videresalgene af disse burde have opnået et større provenu.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren på bindende måde har accepteret, at indeståendet på hans selvpensioneringskonto ved bindingsperiodens udløb den 4. april 1995 blev anvendt til nedbringelse af hans gæld til indklagede. Det bemærkes herved, at indklagede på klagerens forespørgsel vedrørende indeståendet var forpligtet til at oplyse klageren om, at han ved bindingsperiodens udløb havde ret til at få det udbetalt, jf. retsplejelovens § 512, stk. 3. Da indklagedes modregning inden beskyttelsesperiodens udløb herefter må anses for uberettiget, findes indklagede at være forpligtet til at udbetale indeståendet, 18.345,19 kr., til klageren uden nu at kunne foretage modregning heri. Beløbet findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 18.345,19 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 5. april 1995, til betaling sker. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.