Etableringskonto, ansvar for mangelfuld skatterådgivning i forbindelse med etablering.
| Sagsnummer: | 203 /1992 |
| Dato: | 21-10-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - skatteforhold
Etableringskonto |
| Ledetekst: | Etableringskonto, ansvar for mangelfuld skatterådgivning i forbindelse med etablering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I perioden 1985 til 1989 boede klageren sammen med sin ægtefælle i Rendsborg i Tyskland. I 1986 overførte klageren og ægtefællen deres engagement til indklagedes Padborg afdeling. Blandt de overførte konti var 3 etableringskonti oprettet af klageren for skatteårene 1983, 1984 og 1985, hvor der var indskudt henholdsvis 30.000 kr., 30.000 kr. og 20.000 kr.
I slutningen af 1987 tegnede klageren, der har oplyst at være uddannet på hotel samt er korrespondent, gennem indklagede skibsanparter i Sønderjysk Erhvervsinvestering K/S. Købet blev finansieret ved hjælp af 30.000 kr. indskudt på etableringskonto for 1983.
For skatteåret 1989 indskød klageren yderligere 10.000 kr. på en etableringskonto, ligesom klageren har indskudt beløb for 1990.
I november 1991 rettede klageren henvendelse til indklagede i anledning af et af Odense skattevæsen rejst krav om ændret skatteansættelse for 1989. Den ændrede skatteansættelse var begrundet med, at fradraget for 1989 på 10.000 kr. ikke kunne godkendes efter etableringskontolovens § 1, stk. 3, hvorefter beløb indskudt før etableringen skal være hævet, før der påny kan opnås fradrag for indskud. Endvidere var den ændrede skatteansættelse begrundet med, at etablingskontomidler, der ikke er anvendt i etableringsåret eller noget af de to efterfølgende indkomstår, efter lovens § 10 medregnes til den personlige indkomst for det andet indkomstår efter etableringsåret. Som følge heraf skulle i alt 10.000 kr. og 50.000 kr. medregnes til klagerens indkomst for 1989.
Indklagede afviste i denne forbindelse, at man skulle have ydet fejlagtig rådgivning overfor klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte klageren den skattemæssige værdi af 60.000 kr. med tillæg af en forhøjelse på 5% pr. år fra hensættelsen til det år, hvor beløbet beskattes, eller i alt 42.444 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun af indklagede blev kraftigt opfordret til at tegne anparterne. I første omgang afslog hun at anvende sine etableringskontomidler til køb af skibsanparter, idet det var hendes tanke ved hjemkomsten til Danmark, at midlerne skulle anvendes til hendes etablering af selvstændig virksomhed. En navngiven medarbejder hos indklagede fortalte imidlertid, at hun ikke behøvede at anvende hele det opsparede beløb og foreslog, at klageren anvendte det ældste af indskuddene på 30.000 kr. til køb af to anparter. Indskuddene fra de to øvrige år kunne klageren lade forblive urørt. Medarbejderen undlod at gøre opmærksom på, at ved anvendelse af en del af etableringsmidlerne til køb af skibsanparter, skulle de resterende konti anvendes indenfor de følgende to år for at undgå efterbeskatning. For så vidt angår indskud for skatteåret 1989 og 1990 har indklagede undladt at orientere om etableringskontolovens § 1, stk. 3. Klageren finder, at indklagede bør være erstatningsansvarlig som følge af indklagedes manglende og fejlagtige rådgivning.
Indklagede har anført, at det ikke har været på tale at rådgive klageren detaljeret om reglerne for anvendelse af etableringskontomidler, bl.a. fordi kontiene var oprettet, før klageren blev kunde hos indklagede, hvorfor man forudsatte, at klageren allerede havde sat sig ind i reglerne, men også fordi klageren selv var i besiddelse af betydelig viden på det økonomiske, herunder skattemæssige område. Det er skatteyderen selv, der har ansvaret for, at uanvendte etableringskontomidler anvendes indenfor de i loven fastsatte tidsfrister.
Klagerens indskud for årene 1989 og 1990 finder indklagede er sagen uvedkommende, idet klagen alene vedrører den i 1987 stedfundne anvendelse af de tidligere indskudte etableringskontomidler.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede har ikke bestridt klagerens oplysning, hvorefter det var på indklagedes opfordring, at klageren i 1987 tegnede de omhandlede skibsanparter og dertil anvendte etableringskontoindskuddet for 1983. Ankenævnet finder under disse omstændigheder, at indklagede burde have rådgivet klageren, som ikke kan antages at have haft særlig indsigt i skatteretlige forhold, om den skattemæssige konsekvens af at anvende indskuddet for 1983 og således fremhævet, at klageren senest i det andet indkomstår efter erhvervelsen af skibsanparterne skulle anvende indskuddene for årene 1984 og 1985, idet efterbeskatning ellers ville finde sted. Indklagedes undladelse heraf må anses for ansvarspådragende, og indklagede bør derfor betale klageren erstatning for dennes tab.
Ankenævnet finder ikke på det foreliggende grundlag at kunne foretage en nøjagtig udmåling af klagerens tab, men finder at dette skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr.
Med hensyn til klagerens indskud for skatteårene 1989 og 1990 finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab, hvorfor denne del af klagen ikke tages til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 25.000 kr. til klageren. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.